Den rigtige destination for i dag er Xieng Khuang, hvor vi ogsa overnattede i gaar. Men byen er ikke lige paa kortet.

Men dagen i staar startede med et besog paa det lokale marked. Her havde vi en time til at gaa rundt, hvilket var alt for lang tid. For naar de sagde et lokalt marked, saa mente de det godt nok ogsaa. Det fleste af boderne var madboder, og ellers var der faa andre med hygiejne-ting. Nogle af salgerne havde fisk og froer i baljer, hvor der nasten ikke var vand i. Nogle fra gruppen havde spurgt en salger, om froerne var dode. Salgerne fortalte, at de stadig levede, men at de havde brakket benene paa froerne, for at de ikke skulle hoppe vak. Mange af disse markeder er det rene dyreplageri! Langere oppe af vejen saa Mette, hvordan de solgte grise. Disse grise laa i et slags netbur, hvor de slet ikke kunne rore sig. De kunne ikke rejse sig eller vende sig. De kunne ingenting! Det er sgu ret trist at se paa saadan noget!

Efter markedet stod den paa sightseeing til Plain of Jars, som paa dansk hedder krukkesletten. Her skulle vi folges med guiderne paa afmarkede stier, fordi der stadig var omraader, hvor der kunne ligge miner. Oh my god... Krukkesletten er flere omraaader i narheden af hinanden, hvor man har fundet disse krukker. Man har ingen anelse om, hvad de er blevet brugt til, eller hvad formaalet med dem har varet. Efter at have set de to forste steder kunne vi ikke rigtig se nogen mening med at se sted nummer 3. Det er jo stort set det samme, som vi har set over det hele. Dog var turen ud til nummer 3 noget anderledes. Vi skulle gaa ca. en kilomet for at komme der ud, og det var gennem rismarker og vandloeb, Vi skulle gaa paa meget smaa stier, som var mellem rismarkerne. Selv om det var rigtig glat paa grund af en masse mudder faldt ingen dog i vandet. Sjovt var det ihvertfald.

Efter Plain of Jars gjorde vi et hurtigt stop ved Laos' tidligere hovedstad. Her saa vi resterne af et tempel, som Lao folket havde valgt at bevare, efter amerikanerne havde bombet byen. Lao folket valgte at bevare resterne som minde om tiden om krigen.

Da vi kom tilbage til hotellet, stod den paa afslapning, og efter aftensmaden tog vi paa internetcafe for at skrive blog.