Dagen i dag har staate paa en af de varste busture. Tiden var sat af til 6 timer i bus, men vi endte med at kore i omkring 8 timer. Vi maatte dog stoppe to gange paa vejen, fordi nogle blev koresyge paa grund af tommermand. Det er nu blevet dobt tommersyge.

Selv om det var en rigtig lang korer tur, var det det hele vaerd. Vi saa den smukkeste natur, med bjerge, dale, smaa landsbyer og mini vandfald. Turen var kun paa 250 km. men da hele turen var i bjerge kunne vi kun korer ca. 40-50 km i timen. Hele vejen var der sving og huller i vejen og vi korte naermest kun i zik zak.

Vi stoppede ogsaa ved en landsby, hvor vi skulle spise frokost. Denne landsby var en del mere primitiv end den by, hvor vi kommer fra. Andet stop var ved en landsby med et folk, der hedder Munk people. Det er et menneskefard, der bor i samme landsby og har nogle bestemte traditioner. Vi var rundt og se landsbyen og fik lov at komme ind i et af husene, for at se hvordan de bor. De bor meget primitivt og har kun lige faaet elektricitet til landsbyen. Paa grund af regn var hele landsbyen helt mudret til. Bornene fulgte i roven paa os gennem hele landsbyen, fordi de syntes, det var saa sjovt, at vi var der. Hvis man tog billeder af dem, og bagefter viste dem billedet, var de flade af grin. Et grin der virkelig kunne smitte. Guiden fortalte, at folket havde sit eget sprog. Saa han kunne ikke kommunikere med bornene. De larte forst Laos sprog, naar de gik i skole. Bornene i landsbyen blev gift med hinanden - pigerne naar de var mellem 13 og 15 aar, og drengene naar de var mellem 15 og 18 aar. For i tiden bestemte foraldrene, hvem de skulle giftes med, men i dag har de friere muligheder. Det er ogsaa muligt for mandene at have flere koner. Manden skal forst snakke med forstekonen om det og hore hendes mening. Men det er manden, der i sidste ende har det sidste ord. Hvert aar ved nytaar, faar bornene nyt toj, og bornene starter med at arbejde, naar de er omkring 5 aar. Hver familie faar mellem 6 og 10 born. Hvis der er nogle i landsbyen, der bliver syge, opsoger de "lagen" i landsbyen. Guiden forklarede, at denne lage saa faar kontakt med aanderne, som fortaller, om de fx skal slagte en ko, for at beboeren faar det godt. Hvis det ikke lykkes, gaar de forst til en anden lage vak fra landsbyen. Derudover fortalte guiden, at omkring 60% af bornene og modrene dor ved fodslen. Det var en fed oplevelse at se, hvordan de levede, men det er stadig svart at forholde sig til det. Det er svart at forestille sig, at der stadig er nogle der lever paa den maade. Det ligger bare for fjernt fra vores egen verden.

Efter landsbyen korte vi videre og ankom til det nye hotel. Her tog vi ud og spiste westernmad og tog bagefter paa internetcafe. Paa grund af den lange bustur var stort set hele gruppen godt smadret, og alle tog herefter hjem til hotellet for at slappe af.