Profile
Blog
Photos
Videos
Dagens program startede kl. 8, hvor vi skulle ride på elefant! Det var en rigtig god oplevelse, og det så heldigvis ud til at elefanten havde det godt, og at rytter var god ved den. Elefanter lever også vildt i Cambodia, og er i flere hundrede år brugt som arbejdsdyr. Stort set alt arbejde her foregår pr hånd (og dyre) kraft. Ikke mange maskiner til at hjælpe.
Elefanten red os ind til det første tempel vi skulle se... og vi har skisme set mange i dag! Inkl. det verdensberømte Angkor Wat, som vi så om eftermiddagen efter en velfortjent pause tilbage på hotellet med god frokost og en time til halvanden ved pool.
Det er VIRKELIG skønt at have egen guide og bil (med aircon!) med driver. Vi får så mange informationer og snakke om landet med guiden. Uden ham havde vi ikke fået det halve ud af vores besøg her.
Efter en lang dag var vi ude at spise Cambodians nationalret (en af dem) Amok fish. Igen med ris, og friske grøntsager. Maden kan vi, heller, ikke klage over. Alt går godt, og vi nyder det hele. Jeg synes dog snart vi har set sten nok :-) :-)
Vi har smidt billeder i Photos. Beklager på forhånd de utrolig mange billeder af sten. Claus nuppede mit kamera :-)
Nu er klokken 20, og vi vil putte Malthe i seng, så han er frisk til i morgen.
Knus til alle hjemme i DK. Håber ikke stormen var for slem ??
- comments