Så er vi nået til de sidste timer i Cambodia.... Og sikke nogle fantastiske dage på godt og ondt.

Vores guide har givet os en fantastisk indsigt i dette land, og uden ham havde vi ikke fået det halve ud af det. Han er en af de heldige i middelklassen her i landet. Eller er befolkningen ekstrem fattige eller ekstrem rige. Næsten ingen mellemklasse.

Vi sidder lige nu på et fire stjernet hotel med hver vores iPhone6, en ipad og en ny MacBook.... Hvilket er så surrealistisk i forhold til de vilkår vi har set de sidste dage.

Det her land har en skrækkelig historie, som vi har hørt og set meget om via vores fantastiske guide, som både har vist os de almindelige turist områder, men også "bagsiden" af de flotte turist hoteller, og bagsiden af det samfund som regeringen forsøger at holde skakmat. Simpelthen groteske forhold i dette land.

Under Pol Pots blev næsten en fjerdedel af befolkningen slået ihjel. Det gik primært ud over de uddannede. Befolkningen skulle holdes nede, og det bliver de stadig....

Jeg kan ærligt sige at det flere gange har betydet tårer ned af kinderne her hos mig.

Folket her lever fra dag til dag. Forsøger at tjene penge nok hver dag så der kan komme mad på bordet den dag. Man forstår godt at de her i Cambodia er meget troende hunduister eller buddister. De tror på det bedre liv efter det de har. Det eneste der giver håb...

Alt imens magthaverne rager til sig....

Mange forskellige organisationer og lande yder stor støtte i dette land. En privat mand fra Schweiz har fx. bygget og drifter et børnehospital i Siem Riep, hvor befolkningen kan få gratis lægehjælåp til børn. En formiddag så vi køen... Jamen helt ubeskriveligt... Nok tusind mennesker i kø. Hvis ikke de blev tilset den samme dag, overnatter de under træerne udenfor hospitalet... med de syge børn, som i forvejen er kommet for sent afsted for at opsøge lægehjælp.

Der er så mange ting at skrive om, men vil ikke bruge alt for lang tid ved denne computer, når jeg i stedet kan snuse den sidste Cambodianske luft ind, og prøve at få det hele til at bundfælde sig, hvilket nok bliver svært.

På en eller anden måde har jeg nærmest tabt mit hjerte til dette sted, til dette folk... Svært at skulle herfra pg opleve nye spændende ting.

For os går livet jo videre - her er alt det samme i morgen, og næste dag, og næste dag....