Profile
Blog
Photos
Videos
Så skete det, så blev vi indhentet at jetlag. Vi sov allesammen til kl 10.30 idag. Altså pånær Henrik og Lisa der var oppe allerede halv ni :O)
Efter alle var kommet op tog vi ned til Hillary Harbour, som er et lille HAJ sikkert område ! Genialt.. Rigtigt dejligt sted, og selvsagt med rigtig mange børn :o) På vejen derned besluttede Henrik at det var på tide at far kom igang med at prøve at køre bilen, så han kunne lære det... Det var ganske underholdende.. Han klarede det egentlig meget godt skal det siges, men hver gang han ville blinke startede vinduesviskerne :o) Og når han skulle bremse (bilen er med automatgear) fik vi tjekket at vores sikkerhedsseler virkede, når vi røg frem vel at mærke. Hver episode fulgt af far der siger "jeg tjekkede lige om bremserne virkede". Der var ingen af os der var i tvivl om hvor utrolig godt de virkede da vi endelig nåede frem.
Efter Hillary spise vi frokost i Indkøbscenteret. Der fik jeg købt et par New Balance løbesko til 360, de koster normalt op til 1200 dkr derhjemme :o) Og mor fik købt bedhead shampoo og Balsam til 200 kr for sættet, som derhjemme ville koste over det dobbelte. Så der er penge at spare hernede. Så derfor skal mor og jeg på fredag ud og shoppe amok!
Efter frokost var vi kort forbi en tatovør, fordi far gerne vil have en tatovering. Men han er nødt til at vente til liiiige inden vi skal hjem, for han må ikke gå i vandet i 2 uger efter :o)
Efter det var vi nede ved en strand hvor far og Henrik gerne ville body boarde fordi det har blæst en del idag, så der var rigtig gang i bølgerne. Så mens vi piger stod og kiggede på dem, kom der pludselig en delfin svømmende !! Mega fedt.. Men det gjorde Lisa lidt bange for om der var hajer i nærheden, så vi fik far og Henrik op af vandet. Men hvor vildt er det ikke at tage til stranden og så kommer der bare lige en delfin forbi? I LOVE IT. Men kunne jeg dog bare slippe for tanken om hajerne.
Efter stranden kørte vi op til en lille park/dyrereservat hvor man kunne se kænguruer og koalaer. De var helt vildt søde.. Selvom koalaer overhovedet ikke bevæger sig, de sidder bare og sover i træerne. Men søde at se på, det er de :o)
I parken var der stillet flere grill op, så man bare kunne tage sit eget kød med og gå amok. Så det gjorde vi :o) Vi lavede lækre burgere, med far som Grill Mester.
Og nu er vi allesammen trætte og på vej i seng. Kram herfra
- comments