Profile
Blog
Photos
Videos
Så er endnu en rigtig dejlig dag i det meget varme australien ovre. Og hvilken dag. Vi får oplevet mange spændende ting hernede. Idag var vi blandt andet i Kingspark hvor Henrik og Lisa skal giftes. I kan se billederne under fotoalbum :o) Det er virkelig en utrolig smuk park. Og vi så endda et par papegøjer, selvom jeg nu mest syntes det lignede et par pink duer :o)
Det bedste i dag var nok at være ved stranden om eftermiddagen. Både far og jeg prøvede henriks bodyboard hvor man så rider på bølgen ind. Personligt mener jeg, efter at have oplevet det, at det er en extreme sport !! Jeg skulle prøve at ride på en MEGET stor bølge... Dvs højere end mig, og det var ikke en succes ! Jeg røg fuldstændig under vandet, og så bliver man ellers bare rykket rundt af strømmen til man ikke aner hvor man er.. Da jeg blev skyllet ind på stranden kunne jeg ikke komme op, fordi bodyboardet var lænket til min arm, og det blev stadig rykket af strømmen. Så jeg væltede rundt og blev hele tiden angrebet af bølger. Et smukt syn... :o) EXTREME sport siger jeg bare !! Men nøøøj hvor var det sjov at se Lars Wulff aka Mr Baywatch folde sig ud i stor stil.. På et tidspunkt røg boardet en meter op i luften og så kunne man se fars fødder stikke op.. og en anden gang siger Henrik pludselig... "Mette, hvor er far?".. Tja... Et eller andet sted under bølgen.. :o)
Men det er virkelig sjovt at lege i bølgerne, de er enorme ! Hvilket er grunden til en meget vigtig lektie jeg lærte idag. "Vend ALDRIG ryggen til havet" Bedst som man står og griner af far ryger en bølge over en og man ryger under... :O)
Uh og så fortalte Henrik mig en dejlig bonus info idag. "Ja 90 % af hajangreb er jo her på det lave vand".. Velkommen Paranoia... Selv hvis det bare var tang synes jeg at jeg kunne se en finne. Jeg har virkelig ikke lyst til at sige hej til en haj ! Så hellere en delfin da... :o)
Mor har lavet karbonader til aften. Henrik syntes sådan at Lisa skulle smage hans mors fantastiske madlavning :o)
Hmm er der mere at sige om idag.. Det er VARMT.. Air condition er min nye bedste ven, nogen gange er jeg ikke sikker på om jeg har lyst til at stige ud af bilen :o) Med mindre det er for at hoppe i bølgerne ! :o)
Pas på jer selv derhjemme. Vi elsker jer, Kram fra Varmen !!
- comments