Profile
Blog
Photos
Videos
Status: Jeg er gennembloedt, har spist paa en Jollybee (det er filippinsk fastfood, det er ligesom pap, bare med smag), har koebt hurtignudler til i morgen tidlig og 4 mangoer, har en solbraendt roev som jeg tilegnede mig da jeg snorklede med numsen i overfladen i 40 min i El Nido, og saa har jeg sendt alt mit toej til vask med fare for at det ikke kan naa at blive toert foer jeg skal med fly i morgen! Jeg ankom til Puerto Princesa i eftermiddags, efter en lang (og OEM!) bustur fra El Nido, hvor vi selvfoelgelig ogsaa punkterede en enkelt gang. Jeg havde forsaedet, saa trods oem rumpe og regn der stod ned i staenger, havde jeg den gode udsigt, for: FILIPPINERNE er SAA smukt! Det er saadan helt ubeskriveligt. Jeg kunne sige: enorme klippeoer med hvide sandstrande, papaya og mangotraer overalt og krystalblaat og groent saltvand, og i ville stadig ikke kunne forstaa hvad jeg mener med det!
Jeg er simpelthen noedt til at skrive lidt oftere, for det hele hober sig op naar jeg venter et par dage!
Siden sidst: Jeg troestede mig selv med en bytur i Manila sammen med 2 Israelere jeg ogsaa havde moedt i Vang Vieng, og en rigtig flink engalender - det endte med at jeg ikke sov foer jeg skulle med flyet klokken 8 naeste morgen mod Coron. Coron er en lille fiskerby der er kendt for sine skibsvrag fra 2. Verdenskrig, og det ville jeg selvfoelgelig ikke gaa glip af, saa jeg meldte mig paa til naeste morgen hos Corondivers. Jeg sov eftermiddagen vaek, og gik ned og saa den smukkeste solnedgang med de lokale boern. Vi var kun 2 dykkere, saa der var rigtig meget plads paa baaden. Jeg faldt hurtigt i snak med Ivan og Christian, de to divemastere og Christian blev min buddy under vandet. Det var utroligt at dykke ned og pludselig have et gammelt krigsskib foran sig - endnu mere utroligt var det at dykke igennem dem! Vi kom igennem huller og gamle indgange hvor der kun lige var plads til en af gangen - Christian var rigtig god til at tage min haand og holde oeje med mig - det var jo kun mit 7 dyk. Vi dykkede i 2 vrag og Olympia var det bedste. Der kom man helt ind igennem smaa huller og gange - og der laa gamle mursten med inskriptioner paa, paa bunden. Jeg havede nu ellers haabet paa at se nogle knogler, men de var vaek. Christian "inviterede"mig med op og se solnedgangen fra Mt Tapyas (LAES: 728 trin op ad et stejlt bjerg!!!) og det tog jeg imod - det var alle trin vaerd, for man havde hele udsigten. Senere gav han drinks, saa han var en rigtig filipino-gentleman. Om aftenen stoedte jeg endelig ind i Signe fra TAG, og saa spiste vi aftensmad sammen. Stroemmen havde det med at komme og gaa i Coron, det er en del af charmen.
Jeg forlod Coron paa en lille faerge, sagde farvel til Signe (i ville grine hvis i saa den, der er IKKE tale om en faerge), og tog de 8 timer i hoejt vand + motorstop med taalmodighed! For El Nido - som var min destination, var det HELE vaerd! Det var fantastisk flot, det kan bedre ses paa billederne, men det er noget der faar dig til at stoppe op med aaben mund og lukke fluer ind i 5 min. Heldigvis stoedte jeg ind i Ole midt i byen der rendte rundt med en pose is. Han ejer en laekker restaurant med sunset-view, og kunne da liiiige hjaelpe mig med at finde et sted at bo, invitere mig paa hans datters 2aars foedselsdag, ordne busbilletter, og den naeste dags island-hopping! Simpelthen bare saadan et dejligt menneske. Dagene i El Nido stod paa Island-hopping, som er baadture fra oe til oe, hvor man saa kan gaa rundt og kigge, laegge sig i det hvide sand, snorkle i koreller eller tage sig en svoemmetur. Jeg moedte en amerikaner, Bob, og en dansker, Thomas, hos Oles datters foedselsdag (han havde jo bare inviteret dem han havde moedt tilfaeldigt, udover hans andre gaester) - og de 2 tog jeg paa baadtur med i gaar i straalende solskin! Det var utroligt at snorkle der, korellerne var levende og der var alle mulige slags fisk - vi saa ogsaa 2 stingrays og thomas saa en lille nurseshark. Det ENESTE jeg kunne ha undvaeret, var de forbandede jellyfish. Man kunne ikke rigtig se dem MEN hvert 5 sek fik man et stik paa kroppen - og saa kunne jeg ellers ligge der og sige "uuurh" og "gaa vaek jellyfish" i min snorkel (lyden bliver jo kun forstaerket af roret). Saa jeg fik at vide at de havde vaeret lidt nervoese for mig, fordi jeg sagde saa mange lyde. Skoent, skoent!
Nu er jeg her i Puerto Princesa, og trods den silende regn, har jeg det rigtig rigtig godt! Mit pas er genfundet i legaspi og er med posten til manila lige nu, jeg faar overfoert penge fra mine kaere foraeldre i morgen + et nyt visa elektron til Bangkok, jeg faar taget nogle gode billeder og moeder soede mennesker. Livet er skoent herude, i sku' proeve det!
Ha' det rigtig godt, og hils foraaret - jeg har hoert at det er paa vej. KH Metteline
- comments