Profile
Blog
Photos
Videos
Kære Alle sammen
Først vil jeg lige fortælle, at jeg næsten ikke kan få armene ned, så glad er jeg for at skulle i udlandspraktik i Norge. Jeg skal af sted sammen med to studiekammerater: Lui Møller, som har linjefag i matematik (mellem-/sluttrin), fysik/kemi og idræt; og Calle Kristensen, som har linjefag i matematik (begynder-/mellemtrin), biologi og idræt. Jeg selv har fået et "wildcard" i år, hvilket indebærer, at jeg har fået tildelt et ekstra linjefag. Jeg har derfor linjefagene matematik (mellem-/sluttrin), fysik/kemi, biologi og idræt.
Vi skal i praktik i seks uger på Presteheia Skolen i Kristiansand http://www.minskole.no/presteheia. Vi har valgt denne skole, fordi det er en udviklingsskole, som især forsøger at inddrage "udeskole-princippet" i undervisningen. Derfor står der under tirsdagens undervisning f.eks. førstehjælp, skøjter og langrend på vinterskoleskemaet - det bliver spændende og meget udfordrende.
Vi håber på at få en masse redskaber og materialer indenfor udeskole-princippet med i vores rygsæk, som vi kan tage med tilbage til Danmark, for på den måde at forsøge at optimere vores egen undervisningen herhjemme.
Vi tager af sted søndag morgen den 4. december, hvor vi krydser fingre for medvind på hele turen - bogstavelig talt..
Kærlig hilsen Mette
- comments



Kris Håber du/I får en rigtig fed tid :) Jeg glæder mig til at læse hvad der sker deroppe :)