Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til 4000 Island d. 6. marts. Vi krydsede graensen fra Cambodia, hvilket skulle have vaeret meget besvaerligt, men det hele gik nemt med at faa visa til Laos. Vi fik foerst rigtig problemer, da vi skulle skifte over til en lille bus, som skulle koere os til "faergen". Her blev vi alle bedt om, at betale for den lille bus og baad, men vi havde alle betalt det tidligere. Men efter vi havde betalt endnu 6 USD, fordi de paastod at vi ikke havde betalt, lykkes det os at komme til Don Det.
Vi var 12 personer, som skulle over paa oeen samtidig og vi blev transpoteret i en lille fiskerbaad, men turen var rigtig flot, da vi kunne se solnedgangen paa vores vej. Vi fandt hurtigt en bungalow og parkerede vores ting der. Drefter gik vi ud for at spise, paa en dejlig indisk restaurante (hvilket blev vores stamsted).
Vi tillod os at sove lidt laenge den foerste dag, hvorefter vi bare brugte dagen paa, at gaa rundt og se omraadet paa Don Det.
Den naeste dag stod vi tidligt op og lejede et par cykler. Vi cyklede over til Don Khon, som er nabooeen. Cykelturen der over er utrolig smuk, da det er ude i ingenting, og man koere rundt paa meget smaa grusveje, hvor man ser fiskebaade i vandet og koeer paa vejen. P.t er det toersaesson i Laos, saa alle deres rismarker er uberoerte og visne.
Da vi kom til Don Khon, koerte vi fordi et lille tempel, hvorefter vi fortsatte turen ud til et vandfald. Selvom det er toersaesson, var der utroligt meget kraft i vandfaldet. Det er det midste vandfald paa den oe, men vi syntes det var stort, da det havde mange "arme". Sydoest asiens stoerste vandfald skulle ogsaa ligge i naerheden, men det saa vi aldrig, da man kun kan se det paa en Kajaktur. Vi syntes det var en for dyr tur, naar man selv kunne cyklerundt og se alle de andre ting af den tur. Bagefter cyklede vi ud til the dolphinspot, hvor vi troede vi kunne staa paa land og se Irrawaddy delfinerne. Dette var ikke muligt, man skulle leje en baad, da det var den eneste mulighed for at se dem. En baad kostede 60.000 kip, det var en sejltur paa 5 minutter, hvorefter du ville blive sat af paa en oe, detefter ville de sejle dig tilbage igen. Vi faldt i snak med et fransk aegtepar, som sagde at det ville vaere en smukkere tur, hvis vi tog tilbage, hvor vi kom fra og tog en baad fra Long Beach, da den kostede det samme, men havde en noget laengere sejltur. Saa det gjorde vi, og sejlituren var rigtig smuk. Vi blev sat af paa en oe, fra oeen kunne man se den cambodianske border. Vi sad der i en 40 minutters tid og bare kiggede paa vandet i haab om, at spotte en delfin. Heldigvis var heldet med os, og delfinerne befandt sig paa Laossiden. Desvaerre var de ikke i humoer til at springe, men vi saa dem.
Efter at have set alt dette havde vi set alt, paanaer det store vandfald, som der er at komme efter paa de to oeer, saa med mindre du bare vil ligge og slappe af, er der ikke saa meget mere at lave.
Paa vores cykeltur tilbage til Don Det fandt vi en restaurante, som severe organisk mad, det var lidt dyrt, men vi fik to fantastiske fruit shakes og en dejlig salat fra deres koekkenhave.
Saa blev det den 9. marts, Kathrines foedselsdag. Vi besluttede os for, at holde den paa den mest fantastiske foedselsdagsmaade nemlig ved at tilbringe i en BUS, hele 12 fantastiske timer. Det var meningen at busturen kun skulle have taget 7 timer, men dette var en joke. For det er jo Laos vi befinder os i. Vi koerte i to forskellige lortebusser, hvor der ikke var noget aircorndition, og en masse lokale med deres karoke, saa der blev da sunget for Kathrine, bare ikke lige foedselsdagssangen, andet end den hun fik om morgen af Mette.
Vi startede med at vaere en masse turister i bussen, men saa skiftede vi bus og var nu kun 3 hvide mennesker. Der var ingen i vores bus der kunne snakke engelsk, saa vi var meget spaendt paa om vi kom det rigtige sted hen. Der var dog to soede piger, som blev ved med at fodre os med mango og tyggegummi, vi tror det var deres bataling for, at de maatte tage billeder af os :)
Men ikke nok med dette, paa vores tur blev vi stoppet to gange af politiet, pga. en dame havde lidt ulovligt braende med, saa hun maatte give dem lidt penge under bordet. Alt dette skete i moerket ude i ingenting, der maatte ikke vaere lys paa imens de laessede braendet om bord. 5 minutter blev vi stoppet igen, hvor de lige skulle tjekke braendet endnu en gang.
Den sidste time af vores tur, der var bussen helt fuld, da vi maatte samle en V.I.P bus op, som var gaaet i stykker. Kl. 00.00 kom vi endelig frem til det rigtige sted, Tha Khaek.
Naeste morgen, fandt vi ud af, at vi ikke helt var det rigtige sted, da vi ville ud og se Kong Lo Cave. For at komme ud til grotten ville det vaere nemmere at bo i Ban Na Hin. Ved et tilfaelde gik vi op og snakkede med folk paa busstationen, og den bus vi skulle med gik 2 sek. senere. Dette var en hurtig beslutning. Men efter kun 3 timer i bus, med braek og alt hvad der hoere til fra smaa boern, kom vi frem.
Ban Na Hin er en meget lille by, tilfaeldigvis er de ved at bygge et nyt tempel, saa i de to dage, hvor vi er her, fejre de det nye tempel. Med optog og alt hvad der nu hoere til.
I dag tog vi saa ud for at se Kong Lo Cave, som ligger 50 km her fra. Det var en fantastisk grotte, den er 7.5 km lang, og kaempe stor. Nogen steder er den 100 meter hoej. For at komme igennem grotten skal man sejle, der er dog flere steder, hvor man bliver noedt til at gaa i vandet. Den er utrolig uhyggelig men virkelig facinerende.
Grotten blev foerst rigtig udforsket i 1995, men foerste gang man sejlede igennem den var i 2002. Det er en forholdsvis ny opdaget grotte, derfor er der heller ikke saa meget turisme. Vi er super glade for, vi tog ud for at se denne grotte, selvom busturen dertil var forfaerdelig, men det har vaeret det hele vaerd.
I morgen tidlig tager vi til Vientiane, hvor vi haaber paa at komme frem i tide, saa vi kan deltage i den offentlige meditation i Wat Sok Pa Luang.
- comments