Profile
Blog
Photos
Videos
Efter lidt mere end to uger i selsskab med Fredrik og Janus, gik vi fra hinanden :) De tog videre til Vietnam og vi tog til Siem Reap. Da vi havde taget afsked med hinanden, fandt vi ud af vi skulle dele bus i 5 timer endnu, saa afskeden blev udsat lidt.
Vi ankom til Siem Reap omkring kl 6 om morgen, og blev headhuntet af en Tuktuk mand som koerte os til et guesthouse. Vi sov et par timer, og tog derefter ud for at se paa templer. Vi brugte tre hele dage paa at se paa templer.
Foerste dag startede vi med Angkor Wat, Bayon (hvilket er et af vores ynglings templer), Terrace of the elephants, Ta Prohm (her er en af Tomb Raider optaget) og Preah Khan. Ikke nok med det saa saa vi ogsaa solnedgang fra Pre Rup.
Anden dag stod vi op kl 4.00, for at komme ud og se solopgang, desvaerre var den ikke noget at raabe hurra for. Derefter fortsatte vi til Landmine museet, hvilket har gjort stort indtryk paa os. Aki Ra som er ham der ejer museet, har siden han var 10 aar, baade haandteret et vaaben og samlet paa dem. Han har vaeret en del af baade Khmer Rouge og senere kaempede han for Vietnam mod sit eget land. Han var paa mange maader en rigtig landsforraeder. Han har senere i sit liv selv set, hvor meget forfaerdeligt han har vaeret skyld i, og han har derfor besluttet, at han ville aendre sig for sit land, saa mange af de miner han engang selv, som boernesoldat har lagt ud, fjerner han nu. De fjerner stadig rigtig mange miner der er ca. 5 - 6 mio. miner tilbage, og sidste aar fjernede de mange miner,og det goer at befolkningen faar mere plads at dyrke paa.
Samtidig med det har han dannet en hjem for boern, som fx har faaet paafoert skader af landminer, for fattige og foraeldreloese boern. Han soerger for, at boernene faar en god skolegang og den medicinske behandling, som de har brug for. Mange af boernene havde ikke set saebe eller tandboerste/tandpasta foer de kom der til.
Vi var saa heldige at moede en mand, som arbejder frivilligt paa stedet, og som ofte huser nogle af boernene, han gav os en meget personlig rundvisning.
Efter landmine museet tog vi videre til Banteay Srei, som er et af de mest velholdte tempel, det har nogle rigtig fine udskaeringer. Vi saa ogsaa Preah Neal Pean.
Tredje dag stod vi ogsaa op kl 4.00, i haab om en bedre solopgang. Og det var en noget bedre solopgang, men vi dummede os lidt. Vi hoerte en pige sige, at man fra vores placering kun ville kunne se solens lys, men IKKE solen, derfor gik vi da det var blevet helt lyst. Dette var dumt, ved et tilfaelde moedte vi en mand, som hedder sun, og han pegede paa solen, som nu stod pink paa himlen, saa vi skulle ikke have forladt vores plads, men have ventet 5 min. mere.
Bagefter tog vi ud for at se Roluos temples, det er nogle af de aeldste templer. Det ene tempel hedder Bakong, og dette er ogsaa en af vores favoritter. Her moedte vi en del munke, og de henvendte sig til os, hvilket vi ikke troede at de maatte. De ville gerne proeve at snakke lidt engelsk. Vi tror de var fra omkring 11 til en gang i 20'erne. Det var en meget speciel oplevelse, at havde en del munke raabende efter en :)
Om aftenen tog vi til en gratis koncent paa boernehospitalet Kantha Bopha. Det var Dr. Beat Richner, (hans kunstnernavn Beatocello) som spillede klassisk musik paa hans cello. Denne mand har siden Khmer Rouge arbejde som roedekors laege i Cambodia, og omkring 1975 blev han drevet ud af landet. Men han kom tilbage i 1993, hvor han begyndte at samle penge ind til hans project om et frit boernehospital. Denne mand har nu aabnet 5 hospitaler, hvor alt er gratis for boern og gravide kvinder.
Hver dag kommer der 1000 boern ind, som bliver indlagt. Der kommer 2500 boern ind, som kommer ud samme dag, de faa medicinsk hjemmebehandling.
Hvert aar er der 600.000 boern, som besoeger hospitalerne. 55.000 bliver indlagt, 9000 operationer, 100.000 vaccinationer.
Hvis det ikke var for disse hospitaler ville der vaere 2800 boern, som ville doe hver maaned.
Disse hospitaler er ogsaa med det er uddanne deres folk.
Denne koncert/fordrag var virkelig roerende. Der blev vist en film omkring, hvordan situationen er. Der blev fortalt at 90% af deres penge kommer fra privat donationer og de sidste 10% er fra staten, saa de skal hele tiden vaere paa udkig efter muligheder, hvor de kan tjene penge. Hvilket er grunden til hans koncert, hvor han opfordrer det aeldre publikum til at donere penge, og det unge publikum om at donere blod. Da blod er en stor mangelvare.
Denne koncert har faaet Kathrine til at overveje, om hun skal uddanne sig til laege i stedet for kiropraktor.
Dette var enden paa vores cambodianske eventyr. Nu fortsatter eventyret i Laos., vi havde mange bekymringer om turen til Laos, da vi ikke havde noget visa. Da man ikke tidligere har kunne fa visa ved borderen, alt gik dog helt smertefrit. :)
- comments
farfar gode beskrivelser som vi er meget glade for at læse. vi har indtryk af at I har det godt. og som vanligt PAS PÅ JER SELV, knus hanne og mig