Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag var det tid til en hel dag med Michael Fedders - en der har været med til at starte S&C op fra bunden af. Han skulle lære os lidt om adfærd, og vi startede da lige ud med, at finde en person som vi ikke kendte, og så skulle vi ellers gå rundt i byen i en halv time og fortælle om vores opvækst osv. Komme ind på det vigtige! Så jeg fortalte om at mine forældre blev skilt da jeg var lille, og at min far flyttede fra os etc. Det var lidt hårdt, kendte jo ikke pigen, men det var det der var planen. Rigtig fedt! Vi startede ud med 5 timer, og hold kæft jeg var sulten efter 1. time!!!!!! Den morgenmad vi får her på hotellet er altså ikke 5-stjernet eller noget. Mødtes derefter med min aftenshow-gruppe, og så tog jeg ud og fik frokost i byen med nogle fra gruppen J fik en pizza, mums! Derefter 3 timer med Fedders igen, og så aftensmad. Nåede kun lige op på værelset i en halv time, så var det tid til at gå ned i Palas Atenea igen (der vi har timer). Her skulle Palle (fra i går) lære os hvordan man går på glødende kul der er 600 grader - for det skulle vi gøre bagefter! s*** jeg var nervøs. Lige inden det var min og Simones tur til at gå, lagde de nye kul på!! Det hjalp overhoved ikke på situationen, men Palle gik lige først for at sikre at det var i orden. Så gik vi! Det var varmere end jeg havde troet, så skreg bare - synd for dem bag mig, haha. Men havde placeret mig strategisk, for for enden at kullet stod Celina og Claus (guiderne) ved nogle vandbaljer og krammede os. Så gæt hvor jeg stod! Jep, foran Claus :D fik det største og længste kram! Bagefter gik jeg op til Julie på værelset - som i øvrigt er blevet syg, fedt fedt, og så i seng.
Fredag stod igen på en hel dag med Michael Fedders, han er bare så fed! Men først skulle vi lige ud og løbe en tur langs stranden kl. 8 om morgenen, f*** man min kondi.. Hos Fedders lærte vi om assertion - og hvad helvede er det? don't ask me.. Ej det har noget at gøre med hvilken type person vi er. Jeg er assertiv fordi jeg er direkte, ærlig, spontan m.fl. og så gav vi hinanden feedback i grupper - altså feedback på hvordan vi er som mennesker. Om vi er for lukkede, eller om vi er alt for anmassende osv. Vi havde for første gang fri om aftenen, så der skulle jeg selvfølgelig lige tjekke facebook, og så var det tid til en late-night tur på mac'en med Tenna.
Lørdag = DiSC dag. Vi fik lavet en personprofil - noget som koster 400kr. normalt! Fandt ud af at jeg er høj på i - og jer der kender mig kan nok gætte jer frem til, at det betyder at jeg elsker at snakke og være social osv.
Søndag var også DiSC dag. Vi skulle i grupper lave vores eget rejsefirma, så det var meget sjovt. Havde bare en skod dag alligevel! Vi fik kun 1 times pause, og vi var på et andet hotel, så vi skulle hurtigt finde en restaurant. Vi fandt et pizzasted mig og 4 andre. MEN DE LAVEDE SERIØST KUN 1 PIZZA AF GANGEN! Så jeg fik min 10 min. Før vi skulle gå. Og så var han lang tid om at komme hen da vi ville betale, så vi måtte løbe tilbage (mig med en pizzabakke i hånden), for hvis man kommer for sent her kommer man slet ikke ind til time. Så vi nåede det lige akkurat, og så får jeg af vide at jeg ikke må tage min pizza med ind, så jeg stiller den på toilettet, for havde jo travlt med at komme ind til tiden. Og så da vi fik fri havde nogen fjernet den, så spild af penge L øv.
Om aftenen skulle 1. gruppe vise deres aftenshow, og deres tema var Casino night, så det var meget fedt! Fik spillet noget poker :p
I nat blev vi så vækket kl 2 af instruktørerne (jeg kom først i seng 01.10, så fedt!) og så skulle vi ned i Palas Atenea og lave en gruppeopgave til kl 07.30 om morgenen!!!!!!!! f*** det var hårdt man, men mega fedt. Så spiste vi morgenmad, og fik så lov til at gå i seng. Vi mødte så kl. 15 hvor vi fik feedback for den opgave vi lavede om natten, og så en times G-fit som i dag var noget aerobic med en spansk mand, rigtig sjovt! Lige nu sidder jeg nede i lobbyen med nogle andre og skriver transfer - vi skal til eksamen i det på søndag. Så kryds fingre for mig!
- Ps. billedet er fra vores Mingle party hvor folk blev gift ;)
- comments