Profile
Blog
Photos
Videos
Undskyld det korte indlæg sidst, men var simpelthen så træt! Efter 3 timers søvn og en meeget lang dag orkede jeg sgu ikke lige at skrive en detaljeret blog omkring ankomsten, men den kommer så her!
Kl. 01 søndag nat ankom vi til hotellet i Lloret, og de havde været så søde at stille noget natmad frem til os - ikke lige det vildeste gourmet-mad, men ja… mad er jo mad! Ved 02 tiden gik mig og Julie - min roomie - så op på vores værelse, som ligger på 5. sal! Dejlig udsigt! Vi var overhoved ikke trætte, så vi lå hele natten og snakkede og havde grineflips over en masse pinlige ting omkring chefville :D haha.
Men vi var også rimelig pissed! Vi havde ikke fået nogen dyner, kun et klamt tæppe og et sengetæppe over det, så vi gik ned og spurgte efter nogle dyner. Men hvordan fanden siger man dyner på engelsk? Julie skød så på fluffy sheets, hvilket overhoved ikke er rigtigt, haha. Vi fik så udleveret 2 lagner MERE, tak for det.. Vi gad ikke rigtig forklare igen, så vi gik bare op og sov. Men fik ikke meget søvn! Det er pisse koldt om natten - ligesom derhjemme, så jeg lå og rystede af kulde hele natten. Vi sov ovenpå sengetæppet fordi det andet tæppe var lidt ulækkert. Fik så ca 3 timers søvn - hvis ikke mindre - og det hjalp da heller ikke at Julie snorkede -.-
Mandag morgen disser vi så de manglende dyner til nogle andre, som så fortæller os at der ER en dyne, eller… under tæppet ligger der så et lagen mere, og et til som vi skal ligge på. Altså et lagen, et tæppe og et sengetæppe vi skal have over os. SUPER NICE! For vi var fandme parate til at tage hjem pga. de skide lagner :p og jeg havde jo været så smart at tage min egen pude med hjemmefra, fordi jeg sover med sådan en aflang en. Men hey, det er sgu de samme de har her! Så spild af plads i kufferten..
Efter morgenmaden skulle vi til intromøde for ligesom at høre om det hele, og hold kæft nogle fede instruktører vi har!!!!!!! De går så meget op i det, og man får bare lyst til at tage af sted med det samme! Det er virkelig fedt. En af dem hedder Claus, han er asian, og han er skide sød og sjov :D ham vil jeg giftes med! Haha
Bagefter skulle vi lave nogle ting i grupper, fx præsentere os selv foran ens egen gruppe + en observerende gruppe (i 3 min. OMG!), på byrundtur, og så til sidst selv observere en gruppe. Om aftenen skulle vi så mødes igen, og her blev vi også delt ind i grupper, og de grupper her skal så planlægge et aftenarrangement som skal vises for alle de andre i løbet af de næste par uger. Så da vi var færdige kl 23.00 var vi bare trætte!
Tirsdag var meget bedre på søvnfronten - var dog stadig lidt træt om morgenen. Tror jeg sov 6 timer den nat, så det går da fremad! De første 3 timer havde vi transfer, og timen efter intro til G-fit som altså er det fitness vi skal lave mens vi er her. Siestaen tilbragte mig og Julie (og en masse af de andre) på Texas, som er en restaurant/bar der ligger tæt på, og som er rigtig billig. Jeg fik chicken curry med hvidløgsbrød og fanta for 7,5 euro :p efter det skulle vi så have 'skoleløb' fra 15-19, og vi startede ud med noget G-fit (opvarmning/træning) og så blev vi igen delt ind i hold. Vi var vist 7 på holdet, og hvert hold skulle så ud i byen og tage billeder af ting. Det var fandme sjovt :D men blev vildt træt i benene - vi er i gang hele tiden, og man får ikke lov til at ligge på sengen særlig længe. Da vores gruppe kom tilbage til hotellet skulle vi tage et gruppebillede, så vi valgte da lige at springe ud fra kanten, og ned i den iskolde pool med træningstøj på! Det var såååå koldt, kunne ikke trække vejret da jeg kom op pga kulden. Men man har jo kun det sjov man selv laver! Det var heldigvis slut omkring 17.30 tiden, så vi fik tidligt fri den dag! Om aftenen havde vi Mingle party, hvilket var skide sjovt! Der var både twister man kunne spille med instruktøren, man kunne komme på speeddating (tror vi var 40 par til det) og så havde man fået et spillekort da man kom, og man skulle så finde den med det samme, og så skulle man giftes med personen. Det nåede jeg ikke, men speeddatingen var rigtig nice :D da det sluttede ved 22 tiden gik vi alle sammen på Texas og drak videre. Mig og Julie gik 23.30, og vi skulle da lige have en durum/pitabrød med hjem. Så fed tirsdag!
I dag onsdag havde vi noget om memo-teknik med en nordmand der hed Oddbjørn, han var rigtig god! Han gav nogle råd til hvordan man kan huske ting til eksamen osv. Så det er meget rart at have lært J købte også hans bog og fik den signeret bagefter - har også købt billet til Black&White party på lørdag, og en tur til en forlystelsespark med de SYGESTE forlystelser! Slet ikke ligesom bonbonland :b
Efter nordmanden fik vi frokost + lavede brandøvelse, hvilket vi ikke var så gode til…. Så var det meningen jeg skulle have mødtes med min aftenshow-gruppe, men det blev aflyst, for ellers ville vi ikke få tid til frokost. Efter frokosten skulle vi høre på en af ejerne af Service&Co. I 4 timer om holdning og motivation - han var skide sjov, men fuuuck jeg var træt. Sad og halvsov, og det endte da også med at ham Palle der gik hen til mig og sagde foran alle at jeg kunne stå op hvis jeg var træt, ellers kunne han da strippe for mig. Hahaha nej tak! Efter det var det tid til aftensmad, og så ned og høre om smalltalk (hvor vi skulle smalltalke med hinanden, og jeg var self svensker. Det gik ikke så bra!), og det er vi først lige er blevet færdige med (kl. er 22.15), så nu sidder jeg med nogle andre på en trappe og holder netcafe J her om lidt skal mig og Julie op til en der hedder Rasmus sammen med martin og hygge og se film. Godnat!
ps. Det er Claus på billedet! :D
- comments