Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi langt om længe kommet på Internettet og er klar med nye spændende fortællinger!
Vi hentede vores autocamper torsdag den 13. maj, og inden vi kunne køre af sted i den skulle vi udfylde nogle papirer angående forsikring osv., det tog også kun 2 små timer. Meningen var at vi skulle have lejet en GPS der hvor vi lejede autocamperen, men det kunne de ikke klare, så vi måtte finde ud af Sydney by med hjælp af kort. Det var ikke specielt nemt, det vil vi gerne erkende. Vi skulle have drejet til højre - og før vi havde set om os, var vi kørt over en bro og anede ikke hvor vi var. På kortet fandt vi så en by der lå nordpå ved navn Parametta, så den kørte vi efter og i den by købte vi så en GPS. Det har været den BEDSTE investering på ferien indtil videre!
Vi fandt en by på kortet og plottede den ind på GPS'en og så tog vi vores første overnatning ved en by der hedder Raymond Terrace, hvor vi overnattede på en campingplads ved navn Bellhaven :-) Vi lavede os noget lækkert aftensmad (Spaghetti og kødsovs), det var dejligt med noget mad der minder om det derhjemme. Efter vi havde spist vaskede vi op og redte vores seng - og så sov vi, men der var koldt!
Næste morgen , den 14., stod vi op og fik os lidt morgenmad og næste destination var så Mungo Bay. Ved Mungo Bay fik vi vores middagsmad ved havet - og bølgerne var enorme! Der var super smukt og det var en dejlig tur at køre - og der var papegøjer over det hele! Det var mærkeligt at man bare lige kunne kigge ud af vinduet og se disse fugle - man er vant til at se dem i et fuglebur. Vi kørte derefter til en by der hedder Forster, hvor vi fandt en campingplads som vi kunne overnatte på.
Den 15., kørte vi så fra Forster og imod en by ved navn Armidale, som lå lidt inde i landet. Den tur var ikke lige så nem som den så ud til på GPS'en! Det var en tur med godt og vel fire timers grusvej, hvor vi kørte ca. 25 km i timen - og med krydsende køer, fugle, wombatter, frøer, mus og ikke mindst et VILDSVIN som vi kørte bagefter i 2 km - ja, så bliver turen ikke hurtigere! Men heldigvis kom der en modkørende bil, som gjorde vildsvinet blev forskrækket og løb den anden vej - og så fik den anden bil hermed fornøjelsen af et hyggelig vildsvin. Det skal lige siges, at vi kun så fem biler på de fire timer eller godt 100 km. Vi kørte på grus - så det var da meget heldigt at han dukkede op på det tidspunkt! :-)
Efter mange timers besværlig, hård, humpet og ikke mindst støvet vej, nåede vi frem til byen Armidale, som er Australiens højeste beliggende by! Der var vi så så heldige at vi fandt en campingplads der lå lidt uden for selve byen, så vi slap for at køre ind i byen - det var nu meget dejligt. Så vi skyndte os at rede sengen og gå til ro - efter sådant en tur, så er man lidt træt i hovedet!
Da vi vågnede i morges, den 16., kunne vi godt mærke at vi var kommet højere op, da der var noget koldere! Så vi skyndte os at tage os en varmt og langt bad - det var noget at skrive hjem om! :-)
Vi havde hørt der skulle ligge en masse vandfald i dette område, så dem tog vi ud for at se nærmere på. Vi var nede på et turist-kontor i Armidale bymidte, for at høre nærmere og med beliggenhed. Den rare dame på kontoret, fortalte os at der ikke var meget vand i dem for tiden pga. det er langt tid siden der har regnet hernede. Hun foreslog os at vi kunne se Wollomombi Gorges Waterfall, da hun vidste der var en lille smule vand i. Og hun henviste til Ebor Waterfall hvor der var masser af vand, så det var skønt endelig at se vandfald med vand i - og det var så smukt et syn!
Vi satte GPS'en til en by ude ved kysten af, men da GPS'en foreslog en stor omvej, blev vi lidt forvirret, da kortet viste der var lidt over 100 km. ud til kysten. Men vi turde ikke tage den korte vej, da vi kunne se på GPS'en at vejen nok kun var grus - og det orkede vi ikke engang til, så vi tog den sikre vej! Så vi tog en overnatning i Glen Inns - da vi ikke gad køre de sidste 180 km. som GPS'en viste. Så vi lavede noget aftensmad og gik tidligt til ro, så vi kunne komme tidligt op den følgende morgen.
Da vi vågnede den 17. om morgenen, var næste destination Grafton. Vi kørte igennem et meget flot landskab med bjerge - men vores bremsere på bilen var ikke så glade for turen ned ad bjergene, da de begyndte at lugte brændt og da vi holdte ind røg bremserne helt, så vi holdte en pause ved en rasteplads. Da vi så kom ned fra bjergene og det ikke gik så meget ned ad mere, var der ikke problemer med bremserne - de var nok bare blevet for varme af turen nedad :-)
Inden vi nåede til Grafton by, gjorde vi os et lille stop ved et vandfald der hed Boundy Waterfall - og der var også lidt vand i, så det var super flot! Da vi kom frem til selve Grafton by, tankede vi bilen op og kørte imod en lille, hyggelig by ved navn Yamba, som lå ude ved kysten. Men ellers gik vi os en lang tur ved stranden, lavede os noget aftensmad og hyggede os i vores lille autocamper. Der var ingen steder hvor man kunne vaske op på campingpladsen, eller det kunne vi i hvert fald ikke finde, så vi låste os inde på et toilet og vaskede op i håndvasken på pladsen - og folk kiggede da vi kom ud, men vi er ligeglade - vi kender ingen ;-)
Så den 18., satte vi kursen mod en koala park, hvor der var masser af små søde koalaer og kænguruer og andre søde dyr! Men inden at vi nåede til parken, gjorde vi et stop ved Byron Bay - det var fedt at se! Da vi nåede frem til parken, fik vi et par timer til at gå rundt inde, og derefter gik jagten på at finde en campingplads så vi havde et sted at overnatte. Efter et par timers kørsel fandt vi en - og så var den dag lige pludselig gået.
Den 19., det vil sige i dag, der stod vi tidligt op - vi havde besluttet os for at vi ville se Steve Irwin's park, Australia Zoo. Det var virkelig fedt og spændende at se - og det er ærgerligt at han er død, det kunne være sejt at møde ham i zoo'en - men når man gik rundt i parken, føltes det som han var der, da der var plakater osv., over alt. Så, det var lidt sørgeligt engang i mellem - men man blev glad for at se at alle hans projekter lykkedes ham alligevel.
Så nu sidder vi på en netcafé i en by ved navn Noosa, og forsøger at nå så meget som vi kan - men der er meget :-)
Håber alt er vel derhjemme!
Knus fra to erfarne DRIVERS :-)
- comments
Stig husk min ven! Når man kører nedad bjerge bremser man med motoren, og kun lidt og stødvis med bremser. Ellers kan man hurtig med varme bremser komme hurtig i bund. Kan i hygge jer. Stig