Profile
Blog
Photos
Videos
I dag skulle vi tilbage til San Francisco, og se endnu flere ting, vores turguide havde læst i en bog, så vi havde fundet nogle flere ting vi skulle se, vi havde dog Chinatown på menuen og når jeg skriver menuen var det fordi vi skulle spise frokost der.
Vi gik op i gennem byen og så startede det HELVEDE som San Francisco er at kende for, byen med bakkerne. Vi begyndte at gå op ad, fordi vi skulle se den kendte gade Lombard St, men det begyndte vi da at fortryde, især de 2 tykke hobitter på holdet. Bakkerne var også så slemme at selv Lance Armstrong sagde, at han ikke har taget nok doping til det. Vi klarede den uden doping, men vi gjorde os i den grad fortjent til sodavand på toppen af BJERGET. Vi kom til Lombard St, og heldigvis havde vi ramt den fra vest siden, så vi stod på toppen af den, så det var lige et smut ned af den op få det kendte billed af den, og mens vi gik ned af den med en masse andre mennesker så vi da os 20-30 biler kører ned af den.
Vi havde læst en om en stor kirke der skulle ligne Notre Dame i Paris, og da vi kom ned til den kunne vi godt se ligheden, og det var en meget nydelig kirke, der trods sin skønhed, larmede af helvede til. Vi gik videre for at ramme hoved indgangen til Chinatown, og der startede et abegilde, hvad man dog ikke kunne købe af lort, utroligt mange mennesker på lidt plads, og sulten var begyndt at komme frem i os, så vi begyndte at kigge efter spisesteder. Vi mødte en meget irriterende kineser, der gerne ville anbefale det sted hvor hun arbejde som et godt spise sted, men efter at næsten have fulgt os derned, gik vi uden om det sted i protest. Vi så et hyggeligt sted ned af gaden og der gik vi ind, Steven gik på toilettet og inden at han var kommet tilbage skulle vi næsten allerede have valgt hvad vi skulle have og vi måtte lige frem sige, giv os lige noget tid et par gange, men så fattede de det også og så kom der lidt mere ro på. Vi valgte flere forskellige retter ud fra billeder, nogle gange kan billeder snyde, men i det store hele var det en udemærket frokost.
Vi gik videre ned af Chinatown og så flere gøgler butikker, i øvrigt en rigtig stor Chinatown og da også den største, der ikke er i Asien. Vi kom ud af den og trådte direkte ind i North Beach og ledte efter noget street art, vi fandt dog ikke noget og gik så vejen ned forbi Fishermans Wharf hvor der var gang i den. Vi mødte flere gøglere, men når man næsten har været på farten i 3 måneder og ramte en masse turist steder, er man ved at være godt træt af alt det gøgl.
Vi kørte mod den Walmart vi havde sovet på, fordi der vidste vi at vi måtte holde, dagen inden havde vi lavet en stor potion pasta og der var rester, så det var dagens ret.
Godnat.
- comments