Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågnede endnu en gang op på Walmart denne gang med en seddel i forruden hvor der stod vi ikke måtte parkere der og at vi var blevet noteret, så det var heldigvis kun en advarsel, i hvert fald hvad vi ved af. Vi prøvede at google lidt omkring Sequoia og Kings Canyon, og fandt ud af vi ikke kunne køre nogle steder med vores ellers så fantastiske bus, så vi måtte gå bag om ryggen på Lotte og låne et andet transport middel til at kunne køre rundt derinde.
Da vi havde googlet og fundet nogle svar, tog vi en ordenlig handle tur så vi nok havde mad til resten af turen, og ja der blev købt nudler, men i denne her Walmart havde de ikke noget kød, så vi måtte vente med det til vi kom til en ny Walmart.
Vi kørte fra Anaheim og satte kurs mod Visalia hvor vi skulle leje bil og sove. Vi måtte lige tanke på vejen og så fandt vi en Walmart, så vi kunne handle det sidste til køleskabet og fryseren. Der efter var det videre nord på hvor vi lavede et kort stop for lige at spise lækre sandwich. Jo mere nord på vi kom jo flere plantager kom der med appelsiner og andre frugter.
Da vi kom til byen fandt vi hurtigt et sted hvor vi kunne leje bil, så det bestilte vi til kl. 8 om morgenen dagen efter. Vi havde aftalt det var ved at være tid til et bad, men dog ikke til hvilken som helst pris, og da vi ikke fandt hvad vi søgte til prisen, måtte vi jo igen tilbage til den gode gamle trygge Walmart, nu var vi bare spændte på om vi måtte overnatte, og ja det måtte vi. Så kunne vi i ro og mag lave koteletter med kartofler. Da opvasken var taget skulle vi tjekke om der var sjove ting i Walmart og efter det var det i seng, vi skulle jo tidligt op dagen efter.
GODNAT!
- comments