Profile
Blog
Photos
Videos
Nelson & Abel Tasman Nationalpark
Så er et par dejlige dage i Nelson og omegn gået.Vi ankom til Nelson omkring kl.15, hvor solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. På vejen dertil havde vores buschauffør talt meget varmt om det der hed micro flight, så det besluttede vi at vi måtte prøve. Det fortrød vi bestemt ikke, at vi lod os overtale til, for det var en helt fantastisk oplevelse. Vi kom op i en lille bitte "gammeldags" flyver, hvor der var plads til piloten og dig, også fløj vi ellers ud over Abel Tasman Nationalpark, som er helt ufattelig smuk, bestående af helt klart blåt vand, og smukke gyldne strande. Da vi kom derud havde de i løbet af dagen set spækhuggere, men de var desværre svømmet væk da det blev vores tur, øv øv. Efter denne fantastisk tur gik turen tilbage til Nelson. Lidt mærkeligt at være tilbage da jeg sidste gang boede her i 3 uger, så der kom mange gamle minder frem, men meget hyggeligt.
Dagen efter skulle vi på vandre/kajaktur i natianalparken, og endnu engang var vi helt ufattelig heldige med vejret. Dog var vi lidt mindre heldige med bussen, da den skulle hente os kl.7.20 og vi var der 7.10, men der var ingen bus der ville have os med. Til sidst lykkedes det os at komme af sted, men det resulterede i at vi i stedet for at have 4 timer til at vandre i kun havde 2 1/2time, så der skulle gås til, men vi nåede frem til der hvor vi skulle kajakke til tiden. Vi havde en rigtig sød guide, og det var helt fantastisk at ro rundt i den super flotte nationalpark. Undervejs så vi sæler (ikke mange men nogle) og få pingviner. Dagen sluttede med en gåtur i Nelson hvor vi bl.a. gik op til New Zealands mest centrale punkt.
- comments