Profile
Blog
Photos
Videos
Sydøen
Dagen efter Nelson kørte vi videre mod Greymoth. På vejen så vi de berømte "pandekage klipper", og generelt var turen ned langs vestkysten utrolig flot. Vi overnattede i Greymouth, men denne by var dog ikke noget at skrive hjem om. Dagen efter kørte vi videre mod Franz Joseph hvor vi overnattede. Franz Joseph er kendt for sin store gletcher, som vi var ude og kigge på. Igen et rigtigt smukt syn. Fra Franz Joseph, gik turen til Queenstown hvor vi havde to overnatninger. Den første hele dag brugte vi på at besøge Milford Sound, som er et af NZ's mest kendte og fotograferede naturområder. Vi kørte derud i bus, og sejlede derefter en 2 timers tur i sundet. Super smukt og en fantastisk oplevelse. På vej hjem i bussen spredte nyheden, om jordskælvet i Christchurch sig. Omfanget af jordskælvet er rimeligt massivt, og som i måske ved, er det ramt lige midt centralt i Christchurch, og skabt store ødelæggelser. Bl.a. er det hostel som vi skulle have boet på i byen blevet ødelagt.Lige nu er der undtagelsestilstand i hele New Zealand og man kan godt mærke på de lokale at de er berørt af situationen. Vi mærker dog heldigvis ikke så meget til jordskælvet. Vi kommer ikke til at se Christchurch i denne omgang, men det må vi så have til gode.
Den sidste dag i Queenstown brugte vi på at bungy jumpe. Vi (læs Melanie) havde selvfølgelig besluttet at kun det vildeste var godt nok, så vi tog det højeste bungy jump der findes i hele Oceanien. Det var en super nervepirrende oplevelse, men virkeligt fedt at havde prøvet, og det var super fedt bagefter hvor adrenalinen pumpede rundt i kroppen, og gjorde at man var helt høj (samtidig gjorder det jo ikke noget at man også fik besked om at Chelsea havde vundet 2-0 over FCK :-) )
Efter vi havde Bungy Jumpet, tog vi bussen videre. Først kørte vi til Dunedin hvor vi overnattede og derefter videre til Lake Tekapo hvor vi også havde en overnatning (to stop vi godt kunne have undværet). Derefter skulle vi efter planen have været til Christchurch men vi overnattede i stedet i en lille by udenfor, da der jo ikke rigtigt var nogen grund til at tage dertil. Vi kørte dog igennem, da der var nogle der skulle sættes af i lufthavnen, og selv om vi ikke kom ind hvor det var værst (bykernen var afspærret) så vi stadig nogle af ødelæggelserne tæt på. Meget skræmmende! Derfra kørte vi til vores sidste stop på NZ, Kaikoura. Her startede vi med at skulle ud og svømme med delfiner. Delfinerne er vilde og man kunne derfor ikke være sikker på at finde dem, men vi kom derud og fandt heldigvis en stor gruppe. Derefter blev vi iført våddragt smidt i vandet og kunne svømme rundt og "lege" med delfinerne. En helt vild fed oplevelse! Delfinerne var heldigvis meget nysgerrige og det lykkedes os begge at få dem aktiveret, og se dem helt tæt på. En virkelig fantastisk oplevelse som vi stadig er helt høje af!
Dagen efter gik vi en tur hvor vi var ude og se på sæler og Kaikoura's smukke natur. På 3. Dagen stod vi (meget) tidligt op, og tog ud for at se på hvaler. Endnu en fantastik oplevelse hvor vi så to forskellige kaskelothvaler, og igen så en stor gruppe delfiner (denne gang fra båden så vi kunne tage en masse billeder J )
I morgen går turen videre mod Melbourne, hvor vores Australske eventyr begynder. New Zealand har været en helt fantastisk oplevelse for os begge, og en destination vi helt sikkert håber at kunne vende tilbage til en dag.
- comments