Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
D. 9. april
Det var en utrolig lang bustur til Sukhotai, fordi jeg først skulle med bussen til Chiang Mai, og her vente på en videre bus mod Sukhotai. Langt om længe nåede jeg frem, og så skulle jeg finde et sted at bo! Begyndte at gå ind mod byen. Her i Sukhotai er der den 'gamle'- og 'nye' by, hvor jeg havde besluttet mig for at bo i den nye by. Skulle kun gå 2 km, men 2 km er meget, når solen bager ned og der er 40 grader! Men fandt så Sabaidee Guesthouse, hvor jeg tjekkede ind. Lavede egentligt ikke så meget denne dag. Jeg tog en af de gratis cykler og cyklede rundt i byen, der ikke var så spændende, hvorefter jeg tog tilbage og bare snakkede med nogle franskmænd - dem var der mange af her! Om aftenen tog jeg ind til natmarkedet, der var lidt mere spændende, og så tog jeg hjem og så en film i fællesarealet, så det var hyggeligt! Så på hovedet i seng.
D. 10. april
I dag stod jeg tidligt op, fordi jeg dagen før havde besluttet mig for at cykle ind til den gamle by, der lå 14 km væk fra den nye by. 14 km er ikke meget på cykel, men det er det, når solen rister en! - så tog tidligt afsted for at undgå solen. Dejlig tur med musik i ørerne, og ikke lang tid efter, nåede jeg frem til Sukhotai Historical Park, hvor købte en billet til central zone (parken er delt op i 5 zoner, hvor central er en af dem). Parken var utrolig flot med alle de gamle ruiner, men selve parken og vedligeholdelsen af naturen her var også meget flot. Her brugte jeg hele dagen på at studere ruinerne, der bestod af gamle templer, stupaer og figurer - virkelig imponerende. Hen mod eftermiddagen begyndte det virkelig at blive ulidelig varmt, men det passede også med, at jeg blev færdig på dette tidspunkt. Men så var der jo cykelturen hjem! Det var en meget lang og varm tur hjem, og var så glad for at have smurt mig ind i solcreme om morgenen!
I guesthouse'et slappede jeg af, og senere tog jeg ud og spiste aftensmad med Cedrich, en til franskmand. Hjem igen fik jeg uploadet billeder, fordi jeg var så heldig at låne Cedrichs computer. Så sad vi ellers bare og snakkede sammen med to tyskere. Endelig blev det dog tid til at jeg skulle med bussen. Ejeren af guesthouse'et var så venlig at køre mig til busstationen - heldige mig! Og nu er jeg så på vej mod Ayuthaya!
Farewell!
- comments