Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
D. 4. april
Besluttede mig i dag at tage til Pai og dermed forlade Chiang Mai. Fangede en minibus på stationen og ankom ca. 4 timer senere. Mødte nogle søde mennesker i bussen, Ethan, Andy og Stephanie, som jeg også boede på hotel med. Efter at have checket ind, tog vi ud og spiste frokost, hvorefter vi tjekkede byen ud, og hold da op hvor er her dejligt! Her er godt nok mange backpackere, men intetsteds var der en eneste tuk tuk at se. Her er bare så dejlig fredeligt! - en ægte hippieby! Om aftenen var der gratis aftensmad på hotellet, så vi hjalp alle med at forberede maden, og så var der ellers buffet, da vi var færdige. Det var simpelthen så lækkert! Så slappede vi af, hyggede, snakkede, drak og spillede poker - virkelig et dejligt hotel med søde mennesker og en lækker atmosfære. Yay!
D. 5. april
I dag sov jeg dejligt længe, hvorefter jeg tog ud og fik morgenmad. Pai er virkelig en dejlig by, så sad bare og nød det hele med godt vejr og god morgenmad. Mødte en tysk pige, Alia, som jeg kom godt ud af det med, og så besluttede vi os for at tage ud og se Pai Canyon sammen. Efter morgenmaden lejede vi en scooter, hvilket er super billigt her. Det kostede 20 kr. for 24 timer, og det giver så meget frihed bare at kunne komme rundt med scooter. Vi tog så ud til Pai Canyon, og det var så flot! Her udforskede vi området i noget tid, inden vi kørte videre ud til et vandfald, Pam Bok Waterfall. På vej derud gjorde vi holdt et lille hyggeligt sted, hvor en mand drev et havekøkken. Så vi fik serveret alverdens ting fra hans have, og det var simpelthen så lækkert! Tørrede bananer, andet tørret frugt, peanuts a la naturel, friske bananer, en form for blommer, sprut, saftevand lavet på blomst og meget andet. Og han kom hele tiden og fyldte op. Da vi så var færdige med at spise, kunne vi donere penge, hvilket vil sige, at vi selv bestemte, hvor mange penge vi havde lyst til at betale for maden - et helt utroligt koncept. Og det var bare så hyggeligt at sidde der og nyde naturen og omgivelserne. Det var så dejlig en atmosfære! Så kørte vi videre, da vi var proppet og nåede til vandfaldet, hvor vi kunne køle os ned. Derefter tog vi tilbage mod byen, hvor vi tjekkede aftenmarkedet ud, hvilket var super hyggeligt. Der er i øjeblikket en slags buddhistisk festival, så der var megen aktivitet med koncert og det hele, hvilket er så stemningsfyldt. Da dagen ligesom var gået, tog jeg tilbage til mit hotel, og her hyggede jeg sammen med de andre. Super dejlig dag!
D. 6. april
I dag havde jeg aftalt med Alia, at vi skulle ud til nogle varme kilder og tjekke det ud, hvorefter vi ville tage til en udendørs pool. Vores planer ændrede sig dog hen ad vejen. Efter morgenmaden tog vi scooteren og kørte rundt uden for Pai, men det endte med at vi ikke tog til de varme kilder alligevel. I stedet for kørte vi bare rundt og nød naturen samt tog ud og shoppede, hvorefter vi tog ind til en jordbærfarm og plukkede vores egne jordbær, hvilket var sjovt. Dernæst tog vi tilbage til Pai og fik afleveret scooteren, og så var det tid til at Alia skulle videre med bussen til en anden by. Jeg tog ud og spiste frokost med de andre fra mit hotel, hvorefter vi bare tog hjem igen og slappede af. Om aftenen hjalp vi igen med at forberede mad, og det var simpelthen bare så lækkert. Vi fik i dag 5 forskellige retter, så det er jo meget bedre at spise her i forhold til på restaurant, fordi det er lækkert og gratis. Bagefter så vi film, og vi piger fik kursus i at lave armbånd, hvilket var super fedt! Det er så skønt og afslappende at være her i Pai, for det er lidt af en hippieby. Har slet ikke lyst til at tage videre ..
Chiao!
- comments