Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
D. 27. maj - 2. juni
I denne uge har jeg fortsat min engelsk undervisning om morgenen på den skole, min værtsmor underviser på, (hun er lærer). Om eftermiddagen underviser jeg på en anden skole, nemlig OBT-skolen, som var grunden til, at jeg kom her til landsbyen. Undervisningen går rigtig godt, og det er endnu bedre nu, hvor jeg har lært børnene at kende.
Højdepunktet i denne uge er absolut, at jeg har fået startet danseundervisning for børnene! Således underviser jeg 2 timers dans efter engelskundervisningen på OBT-skolen. Denne uge har derfor været ret hård, fordi jeg står tidligt op for at undervise klokken 7.00 om morgenen, så når jeg går i seng om aftenen, er jeg virkelig træt. Men det har helt sikkert været det helt værd. Især har det været super med danseundervisningen, fordi både børnene og jeg elsker det! Vestlig musik og dans er meget nyt for dem, da cambodjansk musik og dans er helt anderledes, så det har været rigtig spændende for dem. Vi har arbejdet rigtig hårdt på dansen, fordi børnene til slut gerne skulle kunne performe på et krydstogtsskib. Målet med at lære dem dans er selvfølgelig, at de skal have det sjovt, men det er også for, at de kan performe og dermed tjene penge til organisationen, da OBT faktisk ikke har nogen indkomst. To timers dans om dagen er rigtig meget for børnene, hvilket jeg både kan se og mærke på dem. Men vi er ret presset, fordi jeg tager afsted i næste uge, så børnene skal have lært dansen inden.
Ellers har det været en rigtig god uge. Lynne, fra Australien, har formået at indsamle $2000, således at der kan blive bygget en ny skole for børnene, så det er helt fantastisk!
I denne uge blev jeg også inviteret til en anden bryllupsfest. Det var super godt! Vi fik rigtig god mad og drikke, og cambodjanerne elsker simpelthen at danse, så vi fik danset en hel masse. Dejligt at få disse oplevelser med oven i hatten.
Håber I har det godt!
- comments