Profile
Blog
Photos
Videos
Hallo!
Greetings from Thailand.
Vi blev sendt godt afsted fra Cambodia med en ordenlig krammer fra vores tuk-tuk'er. Turen gik fint, tog kun 1 time i fly, saa det var til at overskue. Det samme var deres taxa-ordning fra lufthavnen. Man kan godt maerke, at her er lidt mere organisering og styr paa tingene end i Cambodia. Da vi staar i den fine koe til taxa bliver der lige pludselig fyret fyrvaerkeri af, hvilket vi antog var pga. vores ankomst. ;-) En venlig mand fortalte os saa, at vi var rendt ind i kongens 85-aars foedselsdag, hvilket ogsaa forklarede hvorfor ALLE bar gult toej. Vi fejrede ham ogsaa lidt selv - vi havde set en masse lanterner blive sendt op i nattehimlen hele aftenen, saa vi fandt parken hvor det skete, og sendte en stor, paen een op. Det var vildt smukt, og vi noed synet i 1 time. Det var en sublim velkomst.
Inden da havde vi hilst paa den berygtede, beroemte Khao san Road, som er 'backpackernes gade' med diverse boder og barer, frygtelig meget god stemning samlet paa eet sted og evig fest. Lidt overvaeldende naar man kommer med stor rygsaek og skal mase sig gennem menneskemaengden i forsoeget paa at finde sit hostel, men der skal mere til at hyle os ud af den :-)
Vores nye hostel-far er indisk, singaporiansk, australsk og noget af en drillepind og hyggetrold. Det foerste han sagde til os, at vores senge var taget, saa vi blev flyttet til en 20-mands blandet sovesal uden aircon. Jordbundne som vi er tog vi det ikke saa tungt, hvilket han virkede lidt overrasket over. Meeeen vi fik dog vores vaerelse, som vi deler med 5 andre piger.
Foerste dag gik vi amok paa Khao San Roads boder, som vi havde flirtet med aftenen inden. Der blev koebt en del, men det hele er jo saa fandens billigt. :-)
Anden dag tilbragte vi i Bangkoks moderne kvarter Siam Place. Her stod den paa kaempe storcentre, som indeholdt alt fra skoejtebane til tv-daekket kunstferniciering. Maddam Tussauds laa paa 6. etage, og der skulle vi sgu ind. Her moedte vi baade Obama, Ghandi, Justin Bieber, David Beckham for bare at naevne et par stykker. Beyonce var desvaerre smuttet - hun havde paent lagt en seddel om, at hun var ved at faa nyt haar. Det skal jo ogsaa klartes :-) Det var Majas foerste tur paa voksmuseum, saa hun var rigtigt underholdt.
Efter Maddam Tussauds tog vi i akvarium Sea World. Her var vi paa en sejltur over hajbassinet i en baad med glasbund. Vi fik ogsaa hilst paa Nemo og Dory, og diverse andre maerkelige fisk. De havde ogsaa pingviner og en regnskovsafdeling med krypdyr, som Marianne ikke kunne holde snitterne fra. Hun fik lov at kaele med en blaatunget gekko.
Hele dagen havde vi vaeret indendoers i aircondition, saa selvom klokken var 20, da vi traadte ud i virkeligheden igen, var der paa den gode side af 25 grader. Huhaa. :-) Vi klager ikke.
Dagen efter tog vi paa sejltur i en long-tail boat gennem Bangkoks kanaler og sluser. Rigtig charmerende tur! Efter sejlturen blev vi smidt af ved et tempel indeholdende Thailands stoerste Buddha, 15 m hoej og 46 m lang (den ligger ned) I GULD. Templet var ret imponerende med guld og mosaik og vi skal komme efter jer, ska' vi. Vi har bragt os selv lykke ved at kaste moenter i skaale bag ved Buddhaen, saa nu satser vi paa de store gevinster paa skrabejulekalenderne. ;-) Udenfor templet dansede nogle unge piger traditionel thaidans, saa vi manglede ikke noget at kigge paa.
Derefter tog vi over i Grand Palace, hvor vi ikke blev lukket ind med mindre vi lejede de grimmeste lyseroede skjorter til at daekke vores skuldre med - et toerklaede kunne aabenbart ikke goere det? Paladset var praegtigt og ligesom templet fyldt med guld og glimmer (det paa billedet).
Pludseligt kommer vi forbi noget bekendt, og mindsandten om det ikke var en model af Angkor Wat (som vi besoegte i Cambodia). Vi staar og kigger lidt paa det, og faar saa oeje paa en aandsvag kat, der har indtaget modellen som residens. Den stikker hovedet ud af hovedindgangen og ser meget majestaetisk ud. Maja var faerdig af grin. Begge ting er billeddokumenteret.
I guidebogen anbefales weekendmarkedet, saa det blev vi noedt til at se! Det var da ogsaa noget af en oplevelse. Med de 8000 boder var det naesten en by for sig selv. Vi fik koebt mange gode ting. Maja koebte bla. det Marianne betegner som det dummeste koeb - den stoerste lampeskaerm hun kunne finde, lavet af en gammel fiskeruse. :-D Men hun er saa glad for den, selvom den ikke just er backpackervenlig, eller nem at slaebe rundt med paa markedets smaa gange. :-) Da vi skulle hjem derfra fandt vi en taxam fortalte hvor vi skulle hen og satte os ind. Han begynder at koere, og siger efter lidt tid, at han ikke kan koere os hjem, fordi han selv er paa vej hjem. Saa vi beder ham om at saette os af, ellers ved vi ikke hvor vi var endt :-D
Vores kup skulle da fejres om aftenen, saa vi tog i byen og fik en spand eller to, og havde det hyggeligt. Klokken 1 blev vi begge lidt traette, saa vi vendte snuderne mod hostelet. Vi kom dog ikke i seng lige med det samme, for hostel-far, som for resten hele tiden kalder os 'Miss' skulle lige vise os et korttrick. Det endte med, at vi sad og hyggede med ham og en australier i et par timer. Laenge har vi ikke grint saa meget! Der var bla. optrin til en dansebattle. Midt i al hurlumhejet ankom en ny gaest til hostelet, og fordi at hostel-far er saa pjattet, troede hun ikke paa, at han arbejdede der. Han sagde bla. at han havde smidt hendes ven, som hun skulle moedes med ud, og at hun kunne snakke med ham i stedet. :-)
Idag var maalet, at faa sendt nogle af alle vores roeverkoeb hjem til DK. Det skulle vise sig, at vaere svaerere end vi troede. For det foerste var det naerliggende posthus lukket/forladt, selvom det eneste menneske i bygningen sagde der var aabent. Vi forsoegte derfor at faa en taxa til at koere os til hovedposthuset, men fik et 'nej', fordi han syntes det var for langt at koere??? (vi forstaar intet :-D) Saa tog en tuk-tuk, som vi fik pruttet tilpas meget ned. Han valgte at smide os af ved den franske ambassade, og med de 14 kg vi havde gik vi da glaedeligt fra ambassaden til posthuset, hvor vi ankom kl. 13.01 til et skilt, hvor der stod de lukkede kl. 13.00. Vi stod bag glasdoeren og saa bedende paa personalet derinde i haabet om, at de ville lukke os ind, men vi fik at vide, at vi var rendt ind i en slags helligdag, og at vi kunne komme igen i morgen. Vi kan godt love for at der var nogen, der fik lange naeser!!! Der var ikke andet at goere end at hanke op i poserne, og finde en tuk-tuk, der ville koere os hjem... Heldet vendte dog, da vi bliver smidt af ved et posthus, der havde aabent og faktisk ligger lige om hjoernet fra vores hostel. Saa nu er der en STOR pakke paa vej til Danmark. Den ankommer engang i februar eller marts - hvordan det kan tage saa lang tid ved vi ikke, men det var billigt. Vi forestiller os, at den bliver leveret med cykelbud ;-) Men vi er glade for at vaere 14 kg lettere!
Om lidt skal vi ringe til banken, fordi Marianne lige pludseligt ikke kan haeve penge nogen steder (det er ikke fordi kontoen er tom!). Det skete i en automat, som egentlig havde gennemfoert transaktionen, men som lige inden den spytter pengene ud gaar i stykker. Vi maa lige se hvad det er for noget.
Senere tager vi paa et interaktivt museum og maaske en park i aften.
Igen har vi aendret planer - fordi vi ka'! I stedet for at starte med at tage nordpaa smutter vi sydpaa til strand, snorkling, palmer og oer. Og lur os om vi ikke kommer til full moon party! Saa nu ser vi frem til afslapning og andet end storby.
So long!
- comments
Helle jamen det er jo fuldstændig som at være der selv - gad godt lige et par dage eller tre i khao san rd - mmmmmm
Lena Fuglsang Holtze Mindes også min tur til Thailand ved Khao Lak, det var en skøn ferie, dejligt du har det så godt Marianne og skønt at høre om alle dine spændene oplevelser:-)
Tine Uuuuhhhh jeg er misundelig! Det lyder virkelig skønt! Og tusind tak for postkortet :)