Profile
Blog
Photos
Videos
Hej!
Så er vi sgu havnet i Cambodia igen! Siden vores sidste blogindlæg er der sket en del. I Hanoi skulle vi jo ud at se Waterpuppets, hvilket var en fin oplevelse, ikke noget vi lige havde set før. Forestillingen bestod af et vandbassin, hvori diverse dukker blev styret på pinde af folk gemt bag et forhæng. Hele showet blev akkompagneret af et lille liveorkester, der spillede traditionel vietnamesisk musik. Stykket handlede om Vietnams etniske diversitet, så vi lærte en masse om de forskellige folkeslag og deres traditioner. Inden forestillingen kunne gå igang havde en masse japanske turister prøvet at snyde sig til at sidde på første række, men blev alle smidt væk af vagterne. Det er åbenbart meget normalt :-)
Vores Hostel i Hanoi havde en tvilling et par gader væk, så der tog vi op og festede med dem vi havde mødt på Halong Bay turen! Der var noget mere gang i den der, end på vores eget Hostel. Kl.22 tog vi med på pubcrawl, den sluttede dog allerede kl. 24, da "no fun"-police kom og lukkede festen. Det er sure små vietnamesiske politimænd, der sørger for at lukke alle barer kl. 24, så det er umuligt at komme senere hjem end kl.1. Det var vi vist også glade for dagen efter, hvor vi skulle med fly tilbage til Ho Chi Minh City.
Turen gik fint, vores taxachauffør, fra Hanoi ud til lufthavnen, kørte dog friskere end friskt. Han valgte at overhale på nogle tidspunkter vi bestemt ikke ville have gjort det, og overhalede indenom et par gange. Vi kom dog sikkert frem.
I Ho Chi Minh tog vi på tur til Cu Chi tunnellerne, som er et tunnelsystem under jorden, der blev brugt af Vietnamesiske guerillaer under krigen. Vi fik lov til at gå en tur i nogle af tunnellerne, men de små gange er ikke skabt til store væsterlændinge, så det var en klemt fornøjelse! :-) Udervejs fik en pause hvor man kunne købe en is eller hvad man lystede. Man kunne dog også få lov til at skyde med diverse våben for en lille sum penge. Isen blev derfor indtaget til lyden af skud, det er vi ikke så vandt til.
Da Marianne havde skrevet en masse postkort skulle vi finde en postkasse at smide dem i, det viste sig dog at være noget af en opgave! Efter at have gået et stykke tid og fået vejvisninger i vidt forskellige retninger, fandt vi er kort og gik mod byens posthus (en god gåtur). Da vi ankommer er posthuset lukket, og vi kan ikke se nogen postkasser! Vi spørger derfor en mand der sidder og holder vagt. Han guider og rundt om hjørnet hvor Saigons eneste postkasse står og griner af os. Så postkortene er blevet postet. Det skal lige nævnes at Saigon er Vietnams største by, med 12 mio. indbyggere!
Efter sådan en tur trængte vi til at tage et smut i et shoppingcenter, som vi havde set på vejen. Det meste var dog lidt for dyrt til vores budget, Maja købte sig dog et par shorts, som ikke har været til at flå af hende siden :-)
Om aftenen fandt vi en hyggelig bar, hvor vi slappede af over en iskaffe og en vandpibe.
Dagen efter stod den på heldagstur til Monkey island. Vi startede morgenen ud med en lidt heftig oplevelse. På vej hen til bussen skulle vi samle en franskmand op, og det skulle ikke være så let igen. Da vi kom var han nemlig kommet op at toppes med en vietnameser. De skubbede hinanden rundt, så vi blev nødt til at flytte os for ikke at få en vietnameser i nakken. Vores guide fik skilt dem ad og bakset den ophidsede franskmand ind i bussen. Diskussionen var dog åbenbart ikke slut, så vietnameseren hoppede på sin motorveje, og kørte i provokerende lav fart foran bussen i et godt stykke tid. Da chaufføren havde fået nok gav han ham et lille hentydende puf. Det endte med, at vi stoppede og guiden fik lavet en aftale om et besøg på politistationen for begge to.
Vi stoppede et lille lokalt sted og smagte vandkokos og senere på en strand (den på billedet). Middagen blev indtaget på en resort, hvor vi efterfølgende havde en times fri leg :-) Derefter gik turen endelig til den del af øen, hvor aberne befandt sig. Man skulle ikke komme for tæt på dem, da de godt kunne lide at rykke i hår. En vietnameser fra gruppen var ved at få rykket hele parykken af.
Efter aberne gik vi over en knirkende træbro, hvorunder en masse store, fede krokodiller holdte til. Man kunne, hvis man havde lyst, få lov til at fodre en af dem, med hvad vi troede var en abehale!
Efter krokodillerne stod den på sejltur i speedbåd gennem mangroveskoven ud til et gammelt krigsområde. På bådturen sejlede vi med nogle vietnamesiske damer, der rigtig gerne ville fotografere os. Så de blitzede løs på hele turen. Den ene var også meget glad for Majas hår, og fik da også lov at røre lidt :-)
Om aftenen, tilbage i Saigon, satte vi os hen i den lokale park for at kigge på et dansehold! Vi fik dog ikke lov til at sidde alene særlig længe før der kom et par uge vietnamesere, der gerne ville snakke engelsk med os. Vietnameserne lærer stort set kun skriftlig engelsk i skolen, så de vi rigtig gerne øve deres mundtlige engelsk ved at snakke med turister. Så der sad vi og fik en sludder et godt stykke tid.
Dagen efter tog vi bussen tilbage til Phnom Penh i Cambodia, hvor vi havde 3 dage inden vores fly går til Thailand.
Vi har endnu engang fået en herlig tuk tuk chauffør :-) han modtager mange miskundelige blikke, og får sågar en f***-finger i ny og næ, når han kører rundt med os. Fordi han ikke er så god til at udtale Mariannes navn, bliver hun bare kaldt Beyonce hehe!
Da vores Hostel har en pool, har vi spænderet en del tid her, med at slappe af og lave kryds og tværs! Vi har dog også set lidt. I går besøgte vi det russiske marked, hvor vi begge kom glade derfra med hver vores hængekøje
(pruttet ned til halv pris, jo jo!). I dag var det det kongelige palads der skulle tjekkes ud. Her fik vi lov til at gå på et gulv lavet af ægte sølv-fliser. Hele paladset med den tilhørende have var rigtig flot, og mindede os lidt om et eventyr.
God historie. Vi sidder i vores hostels opholdsrum. Pludselig ser Marianne noget stort krøllet hår, der virker bekendt. Og ganske rigtigt så er det sgu Louise, vores krea-lærer fra efterskolen :-) Hun er sammmen med sin mand på rejse i Asien. Det viser sig at de bor på vores Hostel (hvad er oddsene??) Så vi får os en rigtig hyggelig snak, og glemmer helt at vi ikke har spist aftensmad endnu, det blev derfor en late night dinner.
Og nu vi er ved det med at møde folk vi kender, så har Maja nu mødt over halvdelen af dem hun var på inka-trail med i Peru! Lidt vildt!
Nu skal vi snart have frokost ved poolkanten, inden vi kl. 15 farer mod lufthavnen :-)
Ses når vi er i Thailand!
P.s. Det går godt med vores skrabejulekalendere, vi kan dog stadigvæk ikke helt finde julegejsten frem.
- comments