Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer.
Så er det lige blevet tid til en lille update. Faktisk er der ikke sket så meget de sidste par uger - og jeg har brugt en del tid på studiet og har ikke rigtig været afsted på ture.
Sidste weekend var vi ude på en af Sydneys ekslusive klubber, meget sjovt at prøve - faktisk var stedet under åben himmel! Derudover bestod sidste weekend af regn og gråvejr, hvilket betød at vi aflyste alle planer og endte en tur i biografen hvor vi så Kings Speech (rigtig god film, kan anbefales).
Regnvejret blev ved indtil mandag aften - og ja tror faktisk at DK har haft bedre vejr end Sydney. Men Tirsdag klarede det endelig op og blev fantastisk vejr igen, og jeg tog mig en fridag fra læsningen. Dagen brugte jeg på at gå rundt i Sydney og nyde det gode vejr . Bl.a. var jeg i botanisk have og fandt først en udstilling af håndlavede blomster (se billeder i Sydney life) og derefter træerne med de mange flagermus. Meget sjovt at dyrerne holder til midt i Sydneys oase.
Da Camilla fik fri fra arbejde sidst på eftermiddagen mødtes vi for at gå en tur over harbour bridge. Noget vi har ville gøre længe, men så har vejret ikke lige været til det.
I går torsdag var jeg på uni, afsluttede mit ene fag og mangler så bare eksamen i april. Fra nu af har jeg kun uni 1 gang om ugen, så det er til at holde ud. Sidst på eftermiddagen mødtes jeg med et par af de internationale studerende ved coogee beach. Vi ville se solnedgangen, men havde ikke lige overvejet at solen står op ved coogee og ikke ned. Men der er nu fantastisk flot derude, så der gik hurtigt et par timer - super hyggeligt.
Som sagt er det kun en hurtig update - da der ikke er sket så meget, så vil smutte igen.
Håber i alle har det godt i Danmark og at foråret er nået til jer.
Mange hilsner
Matilde
- comments