Profile
Blog
Photos
Videos
Kære Alle.
I lørdags var det så tid til Mardi Gras. Mardi Gras er en bøsseparade med over 10.000 deltagende og samtidig er det årets største event i Sydneys …. Og når det er sagt, skal jeg love for at der var der mange mennesker. Vi havde hørt at vejene i city ville blive lukket tidligt på dagen - og med lukket mener jeg så meget at man ikke engang kan få lov at krydse vejen….
Camilla og Liisa (den finske pige) arbejder begge i et muffinbageri og en af deres kollegaer bor midt på den gade i Sydney hvor alt ville foregåså vi var såheldige at blive inviteret til hans lejlighed. Herfra kunne vi så stå i tørvejr og nyde den 2½ time lange parade fra 8. sal. Det var godt nok noget af et show, og de mange foreninger og organisationer for bøsser og lesbiske havde alle temaer med tilhørende dans og til tider sang og masser af udklædning og udsmykning.
Det var en ret vild oplevelse, netop fordi der var gjort så meget ud af det. I øvrigt skal det lige nævnes at vi ankom 4½1 time før det begyndte for overhoved at kunne komme ind, men så er det jo godt man kan fordrive tiden med lidt klodsmajor og god vin ;)
I løbet af ugen er der ikke sket så meget og jeg har primær koncentreret mig om studiet. Camilla. Liisa og jeg har dog lavet os en madklub og der er vist gået lidt konkurrence i at lave lækkert mad. Vi skiftes til at kokkerere en 2-3 gange om ugen, så det ernu hyggeligt.
Fredag have vi besluttet os for at prøve at få billetter til en forestilling i operahuset. Som studerende kan man få billige billetter en time før showet.. og vi var heldige! Gode sæder og forestillingen Carmen var i hus ;) .. Jeg har aldrig set opera før, men det var en virkelig fantastisk oplevelse. Man skal jo næsten se en opera nu når de har det dersens fine hus til det..
Lørdag havde vi booket til vinsmagning. Allerede kl. 8.30 blev vi hentet i Sydney og kørte mod Southern Highlands. Her ventede den første vinsmagning på en mindre vingård. Vi startede med en tur ude i produktionen, og smagte hvidvin fra tanken og druejuice som de bruger til champagne. Efterfølgende smagte vi en lang række forskellige vine - både hvid - rød- dessert og champagne..
Videre til vingård nummer 2, hvor vi her startede med vinsmagning og efterfølgende fik frokost bestående af lasagne og lækker dessert ;) . Det sidste sted var ikke noget kønt syn ude fra, men vinen var god og det var ganske underholdende.
Sidste stop på turen var en cheese factory, hvilket dog var lidt skuffende i forhold til hvad vi havde forventet. (havde troet man kunne se hvordan det hele blev lavet, men det var egentlig bare en ostebutik med diverse specialiteter.) Men det var da meget hyggeligt.
Alt i alt nåede vi at smage ca. 25 forskellige vine, så det var en ganske givende tur. Det var skønt at komme lidt væk storbyen og ud på "landet" hvor alt er roligt.
Søndag (i dag) har jeg været på en tur med de internationale studerende til Blue Mountains Da vi var en kæmpe gruppe der tog af sted og med hver vores ønsker valgte et par stykker af os at gå vores egen tur. Jeg fulgtes rundt med et tysk par jeg har mødt. Vi så selvfølgelig de tre søstre, og vandrede ellers lidt rundt. Til sidst tog vi en jernbane op til toppen. Jernbanen havde en hældning på 52 grader og er dermed verdens mest stejle jernbane. Skal lige love for det gik op må og det var ret stejlt. Vi var ret heldige med vejret og havde fantastisk view. Sidst på dagen blev det dog regn og så er det jo godt man kan vende tilbage til tørre, solrige og varme Sydney.
Jeg vil slutte for denne gang. Håber i alle har det godt i Danmark og at foråret er på vej til jer.
Kærlig hilsen
Matilde
- comments