Profile
Blog
Photos
Videos
WOW! Tid er en maerkelig stoerrelse. Vi har vaeret vaek i Nepal i over 2 1/2 maaned nu og tiden er floejet afsted. Husker tydeligt, da jeg tog afsted en meget kold hvid tirsdag morgen i februar. Koebenhavn var daekket med sne, der var - 10 grader og en snestorm ventede rundt om hjoernet.
Nu sidder jeg saa et par maaneder efter paa en internetcafe i Sankhu, solen skinner og der er 30 grader udenfor. Jeg har faaet en masse fede, spaendende og ikke mindst givende oplevelser og snart er det tid til at sige farvel til Nepal og volontoerarbejde. En blandet foelelse. Det bliver haardt at skulle sige farvel imorgen til isaer til den fantastiske, smillende og hjaelpsomme famiie og skolens med dens vilde og kaere unger og de sjove nepali laerere. For ikke ogsaa at snakke om at tage sol paa taget (mother kaldte mig i sidste uge "black beauti") og de dejlige busture, der er proppet med mennesker og fuld droen med nepali/hindi musik ud af hoejtalerne.
Vi har haft det fantastisk i Nepal, isaer de sidste 6 uger i Sankhu. Man har faaet sat sit liv i perspektiv, laert af kommunikere paa tvaers af sprog, kultur og religion, set hvilket overskud folk kan have paa trods af folks oekonomiske og sociale status, laert at leve livet primitivt med at vaske toej i haanden, primitive toiletter, tage kolde bade, undervise uden boeger, leve uden stroem og alt muligt moderne teknologi. Ikke saa svaert som troet!
Man har laert at vaere selvstaendig, passe sit liv ind i en hel anden kultur paa den anden side af jorden, snakke og blive venner med nepaleser, spoerge om vej, ta bussen (selvom bussystemet til tider kan vaere lidt kaostisk) og bare generelt springe ud i det (jaja, vi fik bungejumpet!)
Nogle vilde oplevelser, man sent vil glemme - kan ihvertfald anbefalde volontoerarbejde i Nepal 110 procent. og jeg ved, jeg kommer tilbage igen! Nepal er som mit andet hjem.
Nu gaelder det Indieneventyr paa loerdag med Sigrid, Sarah og Ida (der alle har vaeret volontoere i Indien), hvor vi lige pludselig skal til at vaere backpacker og rejse rundt .
Den 21 juni slutter eventyret saa (desvaerre alt for kort tid tilbage), hvor saa turen gaar mod Kaastrup, DK.. Her venter der Roskilde festival, dansk sommer, dansk mad, venner, familie, sommerhus, byture, koebenhavn, sommerdates, strand, vesterhavet, stroem 24/7, madlavning, internet, ... men sidst men ikke mindst RUDBROED MED OST!!!
alle solhilsner fra mig, A.
- comments
Elsebeth Østergaard Hej Amalie. Du er lidt trist fordi eventyret nærmer sig sin afslutning.Jeg kommer til at savne dine mails,det har været meget spændende at følge dig ude i den store verden,men jeg glæder mig også,til at se dig herhjemme.Du har gjort det så fint,måske skulle du overveje at blive journelist? knus mm
sanne ulrik david nina hej amalie det lyder bare så dejligt tak for dine søde mails glæder os til at ses igen kh fra os alle
Charlotte og Arne Hvor er du god til at skrive. Det er meget nærværende at læse din blog! Tusind tak for det lange postkort, som vi fik i dag. Det var en dejlig overrraskelse. På lørdag skal vi besøge din far og mor, det bliver dejligt at se vennerne igen. Vi kender din følelse af, hvor svært det er at forlade det fremmede, som er blevet velkendt, men samtidig er det godt at vide, at der er venner og familie i DK, som tænker på en og glæder sig til, man er tilbage igen. Rigtig god trekkng tur, vi følger med på nettet! Kh fra Charlotte og Arne