Tirsdag og onsdag var to mærkelige dage, især man sammenligner dem.

Tirsdag skulle vi arbejde på containerbiblioteket, som ligger i et af Valparaisos hårdt belastede områder for første gang. Jo længere man kommer op af "el cerro" des mere faldefærdige og uhumske bliver husene, og vores arbejdsplads ligger næsten helt oppe på toppen. Folk lå ganske vist ikke og døde på gaderne, men de var fattige og hele stedet lugtede af støv og lovløshed. Der er 5 meter fra busstoppestedet til biblioteket, men der var en kommunikationsbrist der resulterede i at vi gik 200 meter forkert, det var 200 meter for meget. At gå rundt i Valparaiso og i særlig grad i "los cerros" er som at gå rundt på en sø, hvor isen ikke er lige tyk over det hele. Det er virkelig ikke særlig mange meter, der gør forskellen på om det er farligt eller ej. Det fik vi at føle på vores egen krop da 5 drenge på 16-19 år så deres snit til at rulle os. Og da de samlede sig rundt om os kunne vi lige så godt finde vores værdigenstande frem og afleverer dem. Heldigvis havde vi ikke andet end det nødvendige med, og selvom drengene var truende vovede de dog ikke at gøre nogen fysisk skade på os. Bienvenidos a Chile.

Smilet fandt os igen da vi kom til biblioteket, hvor en mindre flok børn straks var over os. Inden længe hed vi Tía og Tío (tante og onkel) og vi legede (næsten) uafbrudt i tre timer. Emma var hardcore og gik lige fra overfald til vendespil, mens Matthias lige skulle bruge en time på øjet, før han kastede sig ug i at klatre på bakker med en af småbrødrene til overfaldsmændene.

Hjertet smeltede helt da børnene fik deres frugt af biblioteket. En lille dreng, en rigtig bøllespire, insisterede på at dele sin portion med os fordi han syntes det var snyd, at vi ikke fik noget.

Torsdag besøgte vi nogle af vores venner, som har hjulpet os rigtig meget i forbindelse med forberedelsen af vores rejse. De bor i et af de velhavende områder, der simpelthen er blevet indhegnet. Vi måtte vente på at blive hentet ved et checkpoint, før vi kunne komme ind. På den rige side af hegnet lå der ikke så meget som et slikpapir, og græsset var grønt og velplejet. Her herskede der en hyggelig stemning imens folk spillede golf, fiskede og svømmede i deres pools.

Det er mærkeligt at så to vidt forskellige verdener kan ligge lige ved siden af hinanden.

Tía og Tío