Profile
Blog
Photos
Videos
Kia ora allesammen! He roa te wā kua kitea (long time no seen). Endelig har jeg faaet taget mig sammen til at sidde stille to minutter, saa jeg kan fortaelle jer lidt om, hvad jeg render og laver. Vores rejse mod New Zealand startede lidt trist, da Simone og jeg maatte sige farvel til vores 3. rejsekammerat Vibe, der tog hjem til Danmark, da vi andre satte kursen mod NZ fra Sydney. Vi ankom i Auckland den 15. April om formiddagen (vi var meget traette, da vi var staaet op klokken tre om natten for at vaere i lufthavnen i tide, samt sige farvel til Vibe) .. Derfor blev det meste af den foerste dag brugt paa at faa tjekket ind paa et hostel og sove lidt ud. Anden dag i Auckland brugte vi sammen med 4 andre danske piger, der ogsaa rejser med jysk rejsebureau, vi hyggede en hel masse, kiggede lidt paa byen, og saa kom vi vist ogsaa til at shoppe en lille smule, ups ups, godt at backpacken ikke tillader alt for meget af den slags! Tredje dag satte Simone, jeg og de fire andre danske piger kursen mod "one tree hill", der er en vulkan, der er hellig for de oprindelige New Zealaendere, Maorierne. Her var rigtig smukt, vi vandrede op af vulkanen, og blev moedt af en fantastisk udsigt paa toppen. Vejene derop gik over bakkede faaremarker, saa det viste sig at vaere lidt af et eventyr at naa toppen. Herefter begav vi os paa en vandretur mod "Mount Eden", der er Aucklands stoerste vulkan, med et enormt krater paa toppen, der ligeledes er helligt for Maorierne. Ogsaa her blev vi moedt af en enorm smuk udsigt paa toppen, og da vi syntes vi havde vandret nok den dag begav vi os tilbage paa hostellet. Naeste dag tog Simone og jeg paa Auckland Museum, ogsaa her maatte vi ud paa en lille vandretur gennem nogle meget smukke haver, for endelig af naa museet, der var enormt laererigt, specielt saa og laerte vi en hel masse om Maorisk kultur! Der maa siges at vaere langt mere levende og vedligeholdt (hvis man kan sige det om en kultur??) End hvad angaar den aboriginal kultur i Australien .. Om aftenen afproevede vi Aucklands natteliv, da vi tog paa en bette pubcrawl gennem Aucklands gader, det var enormt sjovt, blandt andet blev jeg op til flere gange forvekslet til at vaere maorier (ogsaa bliver man altsaa tiltalt paa maorisk og ikke engelsk, saa det kraever vist jeg oever mig lidt, foerend jeg kan prale af, at kunne vaere det!). Naeste morgen var det tid til at forlade Auckland og forsaette vores tur ned langs New Zealands nordoe. Simone og jeg har koebt et buspas med et firma kaldet "kiwi exsperience", det er en blanding af et rejsebureau og et buspas, det vil sige, de soerger for at stoppe og vise alle steder paa hele ruten, som man ikke boer gaa glip af, og samtidig har man altid mulighed for at hoppe af og paa, hvis man skulle have lyst til at opleve nogle af byerne, eller stederne lidt laengere tid af gangen, det er en super fin kombination, der goer at vi er i stand til at naa at se det meste af NZ, selvom vi kun har fem uger her. Foerste stop paa turen var "Hot water beach", en strand, hvor man kunne grave huller i sandet og dermed lave sine egne hotpools, da der er en enorm termisk aktivitet meget taet paa jordoverfladen. Vi var dog en smule toemmermaends ramte, og valgte i stedet at tage en bette vandretur (ja, jeg er snart blevet prof. hiker!), ud til et ufatteligt smukt sted, kaldet Cathedral Cove. Naeste dag var det tidligt op og med bussen, og videre til en lille bitte by kaldet Waitomo. Selve byen er ikke saerlig kendt, det er dets underjordiske huler derimod. Her var vi paa det man kaldet "black water rafting", der i grove traek gaar ud paa at gaa, svoemme og flyde paa baderinge i underjordiske huler, samt hoppe ned af vandfald (baglaens paa baderinge), og nyde den smukke udsigt af Gloveworms i loftet, der ligner en stjernehimmel, det var en fantastisk oplevelse, virkelig sjovt, men desvaerre ogsaa rigtig koldt, hvilket betoed at vi begge blev en smule ramt af sygdom .. Det tog dog ikke pusten fra os, saa dagen efter skyndte vi os videre, denne gang til en by kaldet Roturua. Roturua er mest kendt for at vaere en ildelugtende by, hvilket vi ogsaa fik oplevet paa foerste haand! Hele byen lugter af svovl (maaske naermere raadne aeg!) pga. den enorme termiske aktivitet i hele omraadet, hvilket ogsaa betyder at det damper op fra jorden alle steder, og at soer, vand- og mudderhuller bobler, fordi de er kogende varme. Det var en meget stor oplevelse at se, og tjaeh, man vendte sig vel ogsaa lige saa langsomt til stanken .. Om aftenen tog jeg med en dansk pige vi havde moedt i bussen, ved navn Line, til en aegte Maorisk hangi (= fest!). Her blev vi taget med ud til en gammel maorisk by, hvor vi blev moedt af en aegte krigsdans, laerte og saa en masse om deres kultur, og fik serveret et kaempe festmaaltid, tilberedt paa aegte maorisk maner, det var en kaempe oplevelse, at se dem danse rundt, og lave maerkelige lyde, ansigtsudtryk og ikke midst stikke tungerne saa langt ud, at man naesten var blev bange for dem (hvilket ogsaa var meningen med det hele oprindeligt), det svaereste ved det hele var dog, at det ikke er tilladt at grine, da det for dem er mangel paa respekt, det var en smule svaert at lade vaerre med, men heldigvis var de allesammen rigtig soede, og tog paent imod os, og saa fik jeg da ogsaa laert mig et par maoriske gloser! Simone og jeg valgte at tage en ekstra dag i Roturua, og denne blev brugt paa at besoege "hobbiton", altsaa hobbit byen fra Ringenes Herre trilogien. Det var rigtig sjovt at gaa rundt blandt husene, og det hele var midst lige saa idylisk som det fremstaar i filmene, hvilket var rigtig skaegt at se og opleve i virkeligheden. Besoeget blev sluttet af med en enkel oel paa "The green dragon", hvor vi kunne faa lov at lege aegte hobitter. Selve stedet, hvor "hobbiton" ligger, er en kaempe stor faarefarm, settet omkring stedet var meget, meget smukt, og faktisk var det naesten en lige saa stor oplevelse at faa lov til at koere rundt paa markerne, blandt tusindevis af faar, faar og atter faar! Efter Roturua traengte vi til ikke at rejse saa pokkers meget hele tiden, saa da vi ramte den naeste by, Taupo, bestemte vi os for at slaa os ned der nogle dage. Det endte med at vi blev der 5 hele dage, da vi ville vaere sikre paa at vi kunne komme ud paa Tangariro Alpine crossing, der grundet noget ustadigt vejr i bjergene ofte bliver lukket, da det er for farligt at gaa derop ellers. Dagene i Taupo gik rigtig hurtigt, vi fik oplevet en hel masse og boede paa vaerelse med en soed, soed Hollandsk fyr og en herlig kinesisk pige, der kunne fortaelle os, alt der var vaerd at vide om byen og omraadet! Tiden i Taupo blev blandt andet brugt paa at besoege og bade i nogle naturlige hotpools i maaneskin, bestige endnu et bjerg, hygge i byen og ikke mindst gaa en hel masse i byen (selve Taupo er kendt som "the adrenalin capital off the north", hvilket betyder at der vrimler med soede og festglade backpackere overalt). Den sidste dag i Taupo, fik vi endelig muligheden for at komme ud paa Tangarigo crossing, og det var en kaempe stor oplevelse! Der var saa smukt over det hele, og vores ben holdte da ogsaa hele vejen (selvom vi naer havde givet op, da vi kom til "devils staircare", 3 km oppe i bjergene, der udelukkende bestaar af trapper, puha, det var haardt!). Jeg naaede ogsaa efter en hel del anstrengelser toppen af Mount Doom, dette var noget af en oplevelse, da det meste af bjergets overflade bestaar af loese sten og klipper, hvilket betyder at man maa klatre i klipperne for at naa til tops. Til gengaeld var synet, der moedte mig paa toppen alle udskejelserne vaerd! Man kunne se helt til "the snowy mountains", "the emerald lake" og saa var der jo ogsaa krateret paa toppen, der i sig selv, var et meget imponerende syn! Turen ned af bjerget var ogsaa noget af en oplevelse, da overfladen som sagt hovedsageligt bestod af loese sten, maate man lade sig glide sidelaens ned af bjerget (som naar man staar paa ski, i meget stejlt terraen) ogsaa bare krydse fingre for at man ikke falder alt for mange gange, og at benene ikke kramper alt for meget. Da jeg naaede bunden af bjerget var der endnu en times gaatur inden jeg naaede maalet, og velfortjent (synes jeg i hvert fald selv!) kunne tage mig et hvil i bilen paa vej tilbage til Taupo. Om aftenen var vi godt smadrede og maatte paa hovedet i seng, da vi mandag morgen skulle videre til vores naeste destination: River Valley. River Valley kan ikke rigtigt kaldes en by, naermere en hestefarm nede i en dal, omgivet af smukke bakker, floden, vandfald og millioner af faar, der var super fint, og hele pointen med at vi var taget her til, var skam ogsaa floden, tirsdag morgen begav vi os nemlig ud paa en gang "White water rafting", det var noget af det vildeste jeg nogensinde har oplevet, og bare helt igennem sjovt! Selvom det ogsaa af og til var en smule skraemmende, specielt fordi vi havde en crazy guide, der valgte den modsatte vej, end alle de andres guider. Men sjovt det var det, og virkelig ogsaa en oplevelse for livet! Resten af tirsdagen blev brugt paa et koere i bus, for at ende i hovedstaden Wellington, hvor vi befinder os nu. Igaar var vejret her fantastisk laekkert, saa vi brugte det meste af dagen i botanisk have, hvor man kunne tage en lille Cable car op til, og saa gaa ned fra (den ligger op ad et bjerg), det var rigtig hyggeligt, og vi fik i den grad nydt solen, som vi mangler en smule, New Zealand kan prale af mange ting, men solskin har vi desvaerre ikke haft saa forfaerdeligt meget af, imens vi har vaeret her .. Dagen idag er blevet brugt paa at kigge lidt paa byen, samt besoege deres enorme national museum kaldet "Te papa". Imorgen skal vi tidligt op og med faergen videre til Sydoen, hvor vi forsaetter vores rejse, naeste stop er "Abel Tasman national park", hvor jeg kunne forestille mig vi skulle ud og vandre en lille smule, og hvis vejret tillader det, skal vi muligvis ogsaa en tur ud i nogle havkayaker .. Som i nok kan hoere, saa oplever jeg saa meget, at jeg naermest ikke selv kan holde styr paa det laengere, vi hopper rundt fra sted til sted, og vigtigst af alt saa har vi det fantastisk og hygger os i den grad! Vi faar som altid moedt masser af fantastiske mennesker paa vores vej, og faar masser af oplevelser, som jeg kan tage med mig hjem i bagagen, naar jeg vender snuden hjemad den 17. Maj. Nu har I i hvert fald faaet en lille smagsproeve paa, hvad jeg render og laver hernede, resten maa I vente med at hoere om, til at jeg kommer hjem. Hav det godt saa laenge! Knus og kram fra Matilde :-).
- comments
Bent Det Lyder godt...Bent er med...den lokale i aften kl. 9.00?