Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen! Haaber I alle har det rigtig godt, nu er det soerme jo ikke ret lang tid til at vi ses igen :-). Pt. befinder Simone og jeg os i en lille by ved navn Wanaka, og her er simpelthen bare helt ubeskriveligt smukt! Der er spejlblanke soer, og sneklaedte bjerge overalt, her er virkelig, hvad man maa kalde picture perfect. Turen op langs Sydoen har vaeret en fantastisk oplevelse. Vi tog fra Wellington meget, meget tidligt om morgenen, derefter headede vi mod faergen, og der ventede os en ufattelig smuk tur over The Tasman See, hvor vi blandt andet fik set delfiner, der svoemmede langs baaden. Herefter koerte vi det meste af dagen for at ankomme til en lille by, ved navn Kaiteriteri. Byen er mest et feriested for New Zealaenderne selv, og selve byen var en smule doed. Vores hostel var tilgengaeld utrolig laekkert, og efter en lang dag, der naermest kun blev brugt paa transport, blev der brugt lidt tid paa at faa slappet af og ladet op, da dagen efter stod paa masser af fysisk udfoldelse. Dagen efter, tog vi en baad ud til Abel Tasman national park tidligt om morgenen, det var en utrolig smuk tur, hvor vi fik set det meste af nationalparken fra vandfronten. Baaden satte os af ude midt paa en strand i nationalparken (og der var ingen andre mennesker omkring, vi blev bogstavelig talt sat af ude midt i ingenting!). Herefter ventede der os en 4 timers hike gennem den smukkeste natur jeg laenge har set, nationalparken var fyldt med tropiske skove, orange sandstrande, og masser af smukke klipper og viewpoints udover vandet, og alle de smaa oer, der hoerer til nationalparken. Da vi ankom til det sted, hvor baaden skulle hente os, havde vi en del tid tilovers. Vejret var heldigvis med os, saa vi noed at have en hel strand for os selv, og fik slikket lidt efteraars sol og nydt at have det hele for os selv. Efterfoelgende hikede vi lidt videre op gennem parken til en soe oppe i bjergene, kaldet Kleopathras pool. Omkring klokken 16 var det tilbage ned til stranden, hvor vi blev hentet af baaden, og der ventede os en fantastisk flot baadtur tilbage til Kaiteriteri, og en god nats soevn, da benene var en smule traette efter den lange hike. Dagen efter moedte vi alle folkene fra den nye bus vi hoppede paa, hvilket viste sig at vaere den vildeste bus vi overhovedet har befundet os paa! Bussen har en crazy chauffoer, der godt kan lide at dresse up som en kvinde, og hele tiden laver sjove lege og konkurrencer, turen skulle jo noedig blive kedelig! Desuden er bussen propfuld af festglade englaendere, hvilket vidst taler for sig selv .. Saa turen fra Abel Tasman var ganske festlig, og da vi naaede vores naeste destination, Westport, blev det ingen undtagelse. Vejret var ikke saa godt, saa i stedet for at hike og holde lejrbaal paa stranden, som det egentlig var planen, arrangerede vores chauffoer en oelsmagning paa det lokale bryggeri, og derefter en pubcrawl rundt til alle de smaa barer i omraadet, og i kan tro vi havde det sjovt! Naeste dag gik turen videre, langs en meget smuk rute, hvor vi blandt andet fik set Pancake rocks, det er stabler af sten, der ligner stabler af pandekager, der med tiden er blevet til hele klipper, som alt andet her i New Zealand var ogsaa det, et helt ufatteligt syn! Turen gik videre, og paa vejen stoppede vi for endnu en hike gennem endnu et smukt omraade, hvor vi passerede en saalkoloni, hvor der vrimlede med babysaaler, I kan tro at de var soede! Videre gik det med bussen, og om aftenen ankom vi til vores naeste stop: lake Mahinapua, en soe midt ude i ingenting, for at sige det helt aerligt. Vi ankom lige i tide til at se solnedgang udover soen, og det var saa flot. Aftenen stod paa god middag (det er efterhaanden en sjaeldenhed, naar man er backpacker!), og kostumebal med vores bus, paa den lokale bar. Det var ganske sjovt, dog en smule haardt da dagen forinden jo ogsaa havde budt paa lidt for mange promiller, men der blev dog alligevel festet igennem. Dagen efter koerte vi videre langs Sydoen, paa vejen stoppede vi og saa endnu mere fantastisk natur, som i nok kan hoere, er der virkelig ikke andet paa New Zealand, uanset hvor langt oejet raekker, saa er alt bare fuldstaendig ubeskrivelig smukt - praecis som det fremstaar paa postkort og film! Og det vildeste af det hele, er at naturen er saa forskellig, til trods for hvor lille landet er. Vores naeste destination var Franz Joseph, der mest af alt er kendt for at huse verdens hurtigst flyttende gletscher. Om eftermiddagen drog vi ogsaa ud paa en saakaldt Helihike. Det vil sige, vi floej med helikopter op til gletscheren (det er den eneste maade hvorpaa man kan komme op paa den, paa denne aarstid, da den bogstavelig talt er helt smeltet). Vi vandrede henover gletscheren i nogle timer, og det var en vild oplevelse! Nogle steder maatte vi endda ind igennem selve isen, for at kunne komme fremad, det var saa vildt, og turen tilbage i helikopteren var endnu vilderere, da vejret var helt perfekt, skyfrit og med straalende solskin. Den naeste dag i Franz Joseph skulle jo noedigt spildes vaek, saa vi stod tidligt op og hoppede paa en Kayak tur, jeg sent vil glemme. Selve turen gik ud til en gletscher soe, der som navnet lidt antyder, er blevet formet af gletscheren og derfor bestaar af det klareste vand. Soen er det de kalder en Black water lake, dvs. vandet er helt blikstille og soens bund helt sort, saa i kan nok forestille jer, at det var fantastisk at sejle henover saadan en soe i kayak. Soen var som et stort spejl, og man kunne se reflektionerne fra de omkringliggende bjerge og gletscheren i soen, hvilket var et helt ubeskriveligt syn! Da vi ankom til soen om morgenen, var den helt tildaekket af dis, men da solen lige saa langsomt broed frem, lettede disen, og efterlod dermed soen, om muligt, endnu mere klar end normalt. Eftermiddagen brugte vi i nogle naturligt opvarmede hotpools, hvor der blev slappet af, og hygget med en masse af de andre piger fra bussen. Her til morgen satte vi saa kursen mod Wanaka, hvor jeg befinder mig nu. Her har Simone og jeg bestemt heller ikke spildt tiden, og da vi ankom blev der da lige tid til en lille hike omkring lake Wanaka. Desvaerre er vejret her ikke saa godt, der er ret skyet og blaeser helt vildt, hvilket har betydet at jeg er endt op med en ordentlig forkoelelse og en smule feber, hvilket er utrolig irriterende, da jeg bestemt ikke synes, det er det jeg har tid til lige nu! Faktisk er der jo kun lidt over en uge til at jeg vender snuden hjemad igen, og der er stadig saa mange ting, der skal opleves inden da! Blandt andet, hvis alt gaar efter planen, springer jeg imorgen eftermiddag frivilligt udover en 134m hoej klippe, og saa maa vi se, hvad jeg synes om det. Jeg er ret sikker paa, at det nok skal blive helt vildt, og utroligt skraemmende paa samme tid. Nu maa vi se! Hav det godt til vi ses igen. - Matilde :-).
- comments