Det kan godt vaere at man siger at et billede kan beskrive mere end tusinde ord. Men tusinde ord kan ikke beskrive det syn jeg havde paa Afrikas hojeste bjerg, det 4. Hoejeste bjerg I verden - Kilimanjaro. Det var saa fantastisk !!

Tirsdag den 31 januar, started vi tre toeser fra danmark, Maria, nanna og jeg vores lange og udfordrende tur op af Kilimanjaro.
Vi startede med at side paa vores hotel og vente paa vores guide. Vi havde faaet afhvide at vi skulle koere kl 9.00 mzungu time, men selvfoelgelig var han der ikke til tiden. Da han kom, havde han en hel daladala fyldt med mennesker - det var vores kok, baerere og vores tjener. Saa started turen ! op og ned af det hojeste fritstaaende bjerg I verden.
Ved gaeten blev vi registreret og vi har klar til afgang. Vores voreste camp var for enden af regneskoven. Vi gik gennem regnskoven I 4 timer. Det var fantastisk smukt og det eneste der manglede var kun at Tarzan lige kom forbi. Vi var helt besat af den smukke natur, og jeg sagde flere gange, at jeg ville oenske at I der hjemme kunne se hvad jeg oplevede der. Det viste sig bare at hele turen var saa flot som der. Bare meget anderledes. Da vi ankom til vores foerste camp - machame camp. Vores baerere var loebet I forvejen, selvfoelgelig med ALT paa hoved, og sat vores telte op. Et til at spise I og et andet hvor vi skulle sove. Den foreste dag havde jeg en hel vild appetite, det gik dog over jo laangere op vi kom. Vi fik rigtig god aftensmad, kartofler for en gangs skyld. Vi spiste alt det mad vi havde faaet, og efterfoelgende fik vi helt daarlig samvittighed, for hvad med de mennesker der bar vores tasker, hvad skulle de spise ? ups. Vi gik tidligt I seng, saa vi var klar og oplagt til endnu en dag op af Afrikas hoejeste bjerg. Pga hoejdesyge piller skulle vi selvfoelgelig op om natten for at tisse. Saa irriterend naar man ligger der I sin sovepose og virkelig sover godt.

Den 1 febuar, stod vi op til den smukkeste udsigt til Kilimanjaro. Aldrig havde vi vaeret saa taet pa bjerget foer. Det kom vi heldigvis senere. Solen stod flot og lyste paa bjerget. Til morgenmad fik vi noget der mindede mig ret meget om vandgroed. Det smagte virkeligt daarligt, men vi blev noed til at spise det. Man kan nok ogsaa kalde det mel med vand i. det mindede det ihvertfald om.
Vi var ikke de hurtigste toeser I verden til at pakke vores ting sammen. Vi havde faaet afhvide vi skulle gaa kl 8, men altsaa pole pole (rolig rolig) saa vi gik lidt senere end beregnet. Vi skulle nu gaa fra camp nr. 1 til nr. 2 - shira camp. Vi havde virkelig hurmoeret med os. Vi gik hele vejen og pjattede og grinede. Det viste sig at det var til vores fordele, for alle mennesker ville rigtig gerne snakke med os. VI hilste paa alle de folk der gik uden om os, og alle de folk vi gik uden om. Flere mennesker vi ikke anede hvem var, ville have taget billede sammen med os. De smukke danske piger som de sagde.
Da vi ankom til Shira camp var hurmoeret stadig rigtig hoejt, saa folk kom hen for at snakke med os. Folk fra hele Verden. Helidigvis blev vores humoer ved med at vaere hoejt hele turen til top, og til bund igen! Efter en lille morfar paa 1 time, skulle vi ud og gaa en lille tur for at vende os til hoejden. Det var rigtig hyggelig. Her moedte vi to andre dansker. Vi havde dog moedt en anden, som vi senere kom til at gaa lidt sammen med. Folk var saa flinke og venlige mod os. Vi var jo ogsaa alle I same baad.
Vi Hoppede igen tidligt I seng. Men vi laa laenge og snakkede om det foereste af vores tur. Blandt andet om 40 kraeft ramte mennesker. 37 af dem havde naaet toppen. Vi blev enige om at hvis de kunne, saa kunne vi ogsaa ! Sadan havde jeg det med flere mennesker. Det var nogle underlige nogen der provede paa at komme til top. Men det synes folk nok ogsaa om os.

Den 2. Febuar started som alle de andre dage, med en traels morgenmad og saa var vi koerede. Jeg havde dog faaet lidt kvalme, men det tror jeg var pga hoejdesyge pillerne.
Vi gik op af en laaaan stigning, hvor man kunne se folk gaa rundt rigtig rigtig langt oppe. Det var sjovt at man kunne se folk helt oppe og langt vaek. Det var ogsaa lidt haardt, naar man vidste at ens ben ogsaa skulle baerere end der op. Fantastisk udsigt !! Det vaar paa den tur vi rigtig kom til at snakke med alle folk. Alle ville snakke og hilse paa os. Vi var sikker paa at vores guide synes at det var irriterende, men han synes vi har rigtig soede, naar vi hele tiden hilste paa de locale folk. Og paa de andre.
Under denne tur kom vi rigtig hoejt op. Op til Lava roch - 4600 m. Jeg havde igen faaet det skidt, jeg havde heldigvis ikke hoejdesyge, saa det var nok bare fordi jeg vaar saa sulten. Vi spiste vores frokost paa toppen og saa ik turen virkelig ned af til naeste camp. Saa flot udsigt (men det vardet virkelig hele vejen, saa det kommer jeg til at skrive tit). Vi befandt os nu over nogen af skyerne og I en gyde.
Da vi kom til campen, hoerte folk os igen. Efter vi havde faaet frokost ville vi gaa tidligt I seng, men nej, det kunne ikke lade sig goere. Selvom vi kun havde 50 meter til toilettet, to det os over en time at komme I seng. Forst kom der en fra New york og skulle grine og snakke med os. Saa kom der 3 folk fra Canada og ville invitere os over og snakke (det var ikke lige de unge mennesker, saa vi fandt paa en masse undskyldninger for ikke at skulle over til dem). Til sidst kom danskeren, der lige skulle hilse paa os igen. Endelig var det sengetid.

Den 3. Febuar skulle vi op af brekfastwall. Det var en vaeg som gik lodret op, saa vi skulle klatre det meste af vejen. Fik fik afhvide at naar vi naaede enden, var vores morgenmad for laengst vaek fra vores maver. Det var en vild tur. Alle stod I koe. Alle os der gerne ville til top, sammen med baerere med ting paa hoeved. Jeg fatter ikke at de kunne komme op der uden at falde ned ! Det var saa sindsygt og ret haardt, men det hele vaard. Efter Brekfast wall havde vi lige 2 min pause hvor vi lige kunne faa vejret. Efter det gik turen til karanka camp hvor vi skulle spise frokost. Her skulle en masse have deres naeste overnatning. Men vi havde valgt 6 dage, saa vi skulle gaa videre til Barafu camp, som var den sidste inden toppen. Vores ben havde det helt fin tog humoeret var hoejt saa det var ikke noget problem. Her blev det forest for aldvor rigtig koldt. Det begyndte saa smaadt at se og havle lidt. Men det gjorde ikke saa meget. Det var en rigtig god stigning at gaa pa. sa vi holdt ikke mange pauser undervejs. Kun tisse pauser ! Det er ikke det nemmeste at side et sted hvor ingen kan se en, naar der kun er smaa sten at gemme sig bag. Sa der er nok en masse der har set tre hvide roeve side der midt I det hele. Da vi var 100 meter fra vores camp gad vi virkelig ikke gaa mere. Vi var traette og ville bare gerne se vores telt. Det var foerste gang vi havde det paa den maade. Vi skulle selvfoelge lige et stykke laengere op for at blive skrevet ind I en bog. Da det var klaret regnede vi med at vi kunne naa en morfar, men nej. Vi skulle bruge tiden paa at vente paa aftensmad. Vi vidste at vi kun kunne naa at sove I 3 timer og saa ville turen gaa til toppen, saa vi fik lidt stress. Da vi havde spist hoppede vi I seng. Jeg var den eneste der saadan rigtig sov. Men Det blaeste virklig meget, saa man sov ikke saa tungt. Kl 22.45 ringede min mobil, og nu skulle vi gaa til toppen. Vi hoppede I alt det toej vi kunne finde I vores tasker. For mit vedkommende var det, t-shirt, 2 troejer, en fleestroeje, min softshell,en dunjakke, to pa lange underhyler, bamse bukser g saa et par skibukser. Selvfoelgelig ogsaa hue og vanter. Saa var jeg klar ! Vi startede med en vild stigning. Som efter nogen timer fladede lidt ud. Men efter det blev det endnu vildere. Jeg kom rigtig skidt fra start. Med kvalmne. Fedt ! Men det skulle ikke holde mig tilbage. Det gav mig bare mere blod paa tanden! Efter nogen timer fik jeg det saadan fint igen. Det var det haardeste I hele verden ! jeg har aldrig oplevet noget saa veldt. Man kunne se pandelygter langt oppe og langt nede. Saa naar jeg kiggede op, taenkte jeg - gid det var mig, og kiggede jeg ned taenkte jeg - godt det ikke er mig ! Det var det rene helvede og var det ikke pga min viljestyrke havde jeg givet op. jeg gik og Taenkte paa hvad fanden jeg dog havde gang I og hvorfor jeg ikke gav op. Men taenkte ogsaa, at nu havde mine ben baaret mig hele vejen der til, saa nu skulle jeg virklig op paa den top, koste hvad det koste ville !. Lige inden stele point moedete jeg virkelig muren. Jeg var 8 meter for at vaere paa det anden hoejeste punkt. For hvert skridt jeg to, gled jeg et halvt ned igen. Nanna gik bag mig og skuppede lidt paa. Solen stod op I hoejesonden og nu kunne man for alvor se hvor flot det hele var ! da jeg naaede stele point broed jeg helt sammen. Jeg var saa glad og stolt. Jeg holdt dog hurtigt op - for nu skulle jeg saa meget paa toppen. Der var 1.5 km ud. Vi kunne skildtet, men luften var tynd, sad et gik langsomt.
da vi var 20 meter fra toppen, finder nanna sit kamara frem og filmer det hele. Da hun vender kamaraet over paa mig, gaar det op for mig at vi er der lige om lidt. Jeg breeder fuldsaaendig sammen, aller mest havde jeg lyst til at loebe der op, men der der kun er 50 % af den ilt der er paa jorden, var det ikke lige det min krop kunne. Endelig paa toppen, klokken var nu 7.40 !!!! det var det vildeste jeg har oplevet ! At staa der og roere skildtet er fantastisk, det smukkeste syn I hele verden ! Vi maadte desvaere kun vaere der I 5 min saa det var hurtigt ned igen. Jeg begyndte igen at faa lidt kvalme saa jeg skulle skylde mig ned. Men det var svaert. Min energi var helt vaek. De 2 kiks og den kop te vi havde faaet kl 23.30 var helt vaek. Hele vejen ned til campen havde jeg det rigtig daarligt, saa jeg fuldtes ned med vores guide martin, vores trofaste ven der var med over alt. Da vi kom til campen havde vi igen en masse energi, sa vi pjattede og grinede igen. Efter 15 min med soevn skulle vi gaa til mweke camp, hvor det var meningen vi skulle overnatte, men det gad vi ikke. Vi ville gerne hjem til toeserne der hjemme og overraske dem med at vi havde gjort det paa 5 dage. (det vidste de saa bare godt da vi kom). Turen ned var ikke god for mine knae. Dem havde jeg vandvitig und I. men for pokker altsa ! JEG HAR STAET PAA AFRIKAS HOEJESTE BJERG!! Saa de bliver gode igen. Da vi kom igennem mweke camp kom alle hen og ville sige farvel. Baade sorte og hvide mennesker. Fantastisk foelese I kroppen Lige havde der. Da vi naede regnskoven var det igen et fantastisk og anderledes syn. Da vi er midt I skoven gaar solen ned, saa der virklig bliver moerkt. Saa vi gik med vores guides lile lygte og lyste. Mine knae var saa doede og ogsaa mine stave som jeg brugte som stoke. Endelig naaede vi ned til gaten ! Vi havde nu gaaet fra sidste camp, til toppen og hele vejen til bunden! Sindsygt ! Vi hoppede ind I en daladala og koerte hjem til pigerne. Da vi koerte ind I indkoerslen stod de klar til at tage I mod os. De var alle saa stolte og saa glade. VI havde en hel masse energy, hvor det kom fra aner jeg ikke, men det havde vi. Sa vi grinede og fortalte dem om hele turen. Pigerne havde vaeret I byen same nat som vi naaede toppen. Saa de var rigtig traette. Det var lidt sojovt, for de gik I seng foer os. Jeg kastede alt mit toej paa gulvet, bandede lidt over mine meget sobraendte haender og ansigt, hvor efter jeg lagde mig paa min seng og gik ud som et lys !

Den 5 fubuar havde jeg regnet med at jeg skulle sove laenge, men nej, det er jo soendag saa det er kirketid. Saa 7.30 begyndte de at spille over I kirken ved siden af. Fedt ! Jeg stod op og fik morgenmad. Min krop er helt doed og oedelagt. Efter vi havde spist morgenmad skulle vi holde et lille moede med alle pigerne. Det viste sig at de havde koebt en kaempe stork age hvor paa der stod, I gjorde det !. Det vaar saa soedt af dem saa vi blev helt glade og var lige klar til at spise en kaempe stor Kage.
Det kan godt vaere at dette var en kaempe oplevelse jeg ikke ville havde vaeret for uden. Men en ting er sikkert, nu er Kilimanjaro tjekket af paa listen over de ting jeg skal I mit liv. Jeg goer det ikke igen ! Jeg har dog ogsa sorteret en udannelse fra, hvis man altsa kan kalde at vare baerere paa kili en uddannelse. Det bliver jeg heller aldrig !

I morgen tager jeg tilbage til dar es salaam hvor jeg skal starte paa frivilligt arbejde. Det glaeder jeg mig meget til.
jeg kan desvaerre ikke ligge billeder ind, da nettet er elendigt :(

- Matild