Okay, jeg har åbenbart altid superkræfter her i Japan... Min Couchsurfing-vært tog mig med på universitetet i dag. La mig sige det således: Aldrig i mit lange liv har jeg følt mig så bestirret. Og de grinte af mig! Og fniste "sooo handsome"! Det er seriøst for grineren det her :D Jeg smiler kronisk, men det er sgu da også lidt mærkeligt bare at sige det til mig ... :) Uh, og jeg fik sushi i dag og vi besøgte et tempel, mig, Kotomi (Couchsurferen) og 3 ...

Jeg elsker det her, jeg nyder hvert et splitsekund af det! Haruki Murakami og kaffe er pt livets mening

Jeg har gennemført ø-banen. Helt uden at dø en eneste gang. Jeg tro jeg fik samlet næsten alle stjernerne, og det var en vildt fed og sjov bane. Også svær, men kun kortvarigt. Jeg fik flere og flere superkræfter, så til sidst kunne jeg både flyve, skyde med ild og lave dobbelthop. Sidste-bossen var en stor fed Kaki men tre ildspydende hoveder og en masse små hjælpere. Men jeg fik ham, muhahaa! Men nu har jeg altså gennemført banen, level complete. N...

Smukt lille "shrine", helligt sted, som jeg fandt på en cykeltur :) I morgen tager jeg færgen tilbage til "fastlandet", og til Niigata City hvor jeg skal møde min Couchsurfing-vært, Kotomi, ved 17-tiden. Meget spændende. Jeg har det roligt, og kan nu opremse det arbejde jeg har lavet her ( i tidsforbrugs-rækkefølge): Kaki-plukning, Kaki-skrælning, soja-bønne-samling, rengøring, småkage-produktion (sætte mærker på posen), oprydning/skralde-afbræn...

Gæt hvad for en jeg har tegnet! Mmmmh, jeg tror måske at jeg er ved at falde til ro i Japan. Månen er den samme, solen er den samme, og sammen arbejder de på samme måde som i Danmark. Betryggende. Man kan bryde en social arv, men kan man også nedbryde den? Man kan gå op og ned ad et bjerg så meget man lyster det. Bare fordi man allerede har nået toppen i sit liv, betyder det ikke, at man ikke kan nå den igen. Og igen. Og for at kunne nyde noget sm...