BULA!

Jeg har set mit snit til at kunne bruge min fridag på at opdatere min blog. Der er sket rigtig meget siden sidst, og det er svært at finde hovede og hale i det hele.

Jeg har brugt meget af søndag, mandag og tirsdag på at afslutte mit dykkercertifikat. Det har taget utrolig meget af min tid her på resortet, men heldigvis har mine oplevelser med dykningen fuldstændig slået de langtrukne teoritimer og øvelser. Mandag var vi ude at dykke for første gang på åbent hav. Her kom vi ned på 12 meters dybde, og vi skulle lige vænne os til at trykudligne. Ellers gik det som smurt. Dagen efter fik nogle af os fri fra undervisning, for at kunne indhente det andet hold og blive færdig med dykkercertifikatet til tide. (Det skal lige nævnes, at vores instruktør forklarerede alting 5 gange, selvom vi forstod det første gange, brugte tid på at synge sange med vores navne, osv...) Ved vores første dyk denne dag, fortalte de, at det også var her de plejede at lave shark dive, men at der højst sandsynligt ikke var nogle hajer at se i dag. Da vi kommer ned på 18 meters dybde, vrimler det med fisk i kæmpe stimer - jeg har aldrig set noget lignende. Jeg sad på havbunden sammen med en der hedder Jakob, og pludselig ser vi en haj, en såkaldt Nurse Shark, svømme forbi nogle meter fra os. Det giver et kæmpe kick i mig, og jeg håbede på at se flere. Vi svømmer lidt rundt på havbunden, og har nu set to andre hajer - en Lemon Shark og endnu en Nurse. Det var fuldstændig urealistisk at sidde mellem nogle hajer. Vi så også en enorm fisk ved navn Grupa. Det er en oplevelse, jeg nok aldrig vil glemme.

Onsdag var vi blevet inviteret ud i en landsby for en overnatning. Nogle fra personalet bor ude i den landsby, så de fulgte os derud. Da vi ankom, kom børnene løbende imod bussen for at tage imod os, og længere hen blev vi modtaget med sang. Vi ankom selvfølgelig i vores sharoner og T-shirts, da man ikke må vise skuldre og ben i byerne - også selvom det var 38 grader. Vi blev alle samlet med det samme i deres Hall, hvor vi blev budt velkomne med endnu engang kavacermoni. Herefter blev vi delt ud i vores familier, og det skulle vise sig, at vi var heldige og boede ved nogle der havde det bedre, end mange af de andre i landsbyen. Det imponerende ved landsbyen er, at de bor 300 i den og de er alle relateret på en eller anden måde. Vi fik kort lidt tid til at snakke med vores familie, inden vi alle skulle samles for at tage ned på stranden. Her var der mulighed for at spille volleyball, rugby og nogle fijilege. Jeg begav mig ud i rugby, som jeg aldrig har prøvet før, og det var så fedt! Vi kastede os rundt i sandet og løb ud i vandet, og havde det virkelig sjovt sammen. Herefter begyndte de at smide os en efter en i vandet - med alt vores tøj på. Alle børnene ville op påp vores skuldre og bryde med hinanden, og de var simpelthen så søde. Den livsglæde de alle udstråler kan jeg ikke sætte ord på. Problemet var nu, at ingen af os havde taget skiftetøj med, så vi skulle til at låne tøj af dem. Vi blev gjort klar - nogle i beboernes flotteste festtøj - inden vores festcermoni om aftenen. Alle familierne havde lavet en del mad, som blev serveret på et langt tæppe på gulvet til os, mens kvinderne så på, børnene sang og mændene holdte kavacermoni. Bagefter fik de det overskydene mad - meget underligt at forholde sig till. Herefter blev der ellers fyret op for en fest - de små børn helt ned til 3 års alderen - både drenge og piger - dansede som jeg aldrig har set før. Her kan FOAM godt pakke sammen. Det var så vanvittigt! Vi blev budt på flere kopper kava, og det var rigtig hyggeligt. Jeg blev nød til at gå i seng omkring kl 11 pm, fordi jeg skulle tidligt op og tilbage til resortet for at hajdykke næste morgen. Vi var 15, der var ude at dykke med 5 instruktører. Første gang vi var nede at dykke, blev vi dog lidt skuffet, da vi ikke så vildt mange hajer. Anden gang var lidt bedre. Da vi skulle op ventede jeg lidt, da det ellers ville blive proppet ved båden, når alle skulle op. Jakob og jeg var de sidste på bunden, og pludselig svømmede der 5 hajer omkring os. Det var helt vildt at opleve. Efter hajdykket stod den på undervisning, som jeg blev nød til at springe over, da jeg var så smadret.

Fredag tog vi efter undervisning på en trekkingtour igennem et skovområde. Vi gik i mudder til anklerne det meste af tiden, og krydsede flere åer. Til sidst ankom vi til et vandfald, som vi var oppe at bade i. Vandet var koldt, men det var dejligt at det ikke var fuld af salt for en gangs skyld. På tilbagevejen gik vi igennem en slags sivmark, som også var godt svampet. Vi sluttede af med en bådtur igennem noget tætbevokset skov, og det var super fedt. Om aftenen var der arrangeret BBQ night, da Pernille havde fødselsdag. Vi i festudvalget havde arrangeret Jepardy og andre lege som underholdning om aftenen.

Lørdag morgen stod på skydive. Jeg var nummer 3, der sprang. Det er det vildeste jeg nogensinde har prøvet. Og jeg kunne godt gøre det igen. Vi blev fløjet op i 4,3 kms højde, hvor vi skulle springe ud fra. Vi havde alle en mand med, som bar faldskærmene og havde gjort det 3000 gange, så vi var på intet tidspunkt utrygge ved situationen. Da vi sprang ud føltes det kort som om verdenen stod stille imens jeg vi lavede kolbøtter i luften. Også gik det ellers bare nedad. 1 minuts frit fald - DET VAR SÅ FEDT!!!! Vi kom alle igennem på samme dag, så det var noget af en dag i går. Ash fra resortet havde arrrangeret en tur, for os som ville, ud at spise, hvorefter vi ville blive hentet af en minibus og kørt til Suva. Her gik vi på natklub, for at se hvordan det fungerer på Fiji. Det var ret sjovt, men mange af os var ret trætte. Så vi tog hjem kl halv to og var hjemme en time efter.

Jeg har det stadig fantastisk, og ville ikke bytte min oplevelse for noget andet. Der sker hele tiden så meget, og jeg er sikker på det udvikler mig helt vildt. Jeg håber, i har det godt hjemme i DK, og at i ikke dør af kulde. (Jeg gør i hvert fald ikke ;-))