Profile
Blog
Photos
Videos
Og hvor skal jeg så lige starte? Tiden er fløjet af sted siden sidst jeg skrev, og jeg kan slet ikke huske alt, hvad der er sket når jeg sidder her.
Først og fremmest er jeg jo blevet færdig med bartenderkurset. Det var en helt anden oplevelse end jeg havde forventet, men på den gode måde. Det var så trist da det hele var slut og især da de andre rejste hjem, men det har været det hele værd, også selv om jeg måske ikke får gavn af det til andet, end et par drinks derhjemme i ny og næ.
Situationen lige nu er, at jeg fik bor sammen med fem nye svenskere. En fra mig gruppe og fire fra den nye gruppe. Det er dog en anden lejlighed end før, så den er heldigvis lidt bedre. Det er kun midlertidigt, fordi jeg ikke vidste hvornår Siri ville komme tilbage. Hun tog hjem til Sverige for at tage hendes køreprøve, og skulle komme tilbage efter en eller to uger. I mellemtiden er hun kommet ind på sit drømmestudie, hvilket hun ikke havde forventet, så nu kommer hun desværre ikke tilbage alligevel. Det er rigtig ærgerligt, for jeg havde virkelig set frem til at bo sammen med hende. Derfor er jeg ved at finde ud af hvad jeg nu skal gøre.
Jeg er også begyndt at arbejde. Først fik jeg arbejde på Tony Sharley's Irish Bar eller hvad den end hedder, men lønnen var simpelthen for dårlig, så da jeg i går fik tilbudt et andet job tog jeg det. Derfor starter jeg i morgen på tryg forsikring, som har en afdeling hernede. Til at starte med er det dog kun en uge, fordi de manglede folk til et projekt, men de mangler ret mange folk, så der er stor chance for, at jeg kan forlænge kontrakten.
Det andet arbejde var stille og roligt. Der er ikke så mange turister tilbage, så det var ikke så travlt, hvilket gjorde at jeg kedede mig ret meget. Hver dag, inklusiv søndag, fra omkring 17.00 til 20.00 kom der 20 gamle spanske mænd, som sad og spiller domino. Det var virkelig svært i starten, for de kunne ikke et ord engelsk, og de ville alle sammen have deres kaffe lavet på en speciel måde. En vil bare have en lille smugle mælk i, en anden vil have sødetabletter i stedet for sukker, en tredje vil have den ekstra stærk og sådan havde de alle sammen hver deres små særheder. Men jeg synes nu det gik okay med at forstå dem til sidst, og de lærte også mit navn, så de kunne kalde på mig, når koppen skulle fyldes midt i et af de meget seriøse dominospil. De andre der arbejder der var noget ældre end mig. Anni som er i køkkenet er sådan en lille dame fra England, som bruger det meste af sin tid på at sidde og snakke med den faste klikke, der altid er der, hvis hun da ikke er i gang med at løse en kryds og tværs. Hun er altid glad og man kan ikke andet end at holde af hende, selvom hun ikke er særlig effektiv. Chuk er vist fra Skotland og har derfor en virkelig sjov accent, men han tager alting med ophøjet ro, hvilket fik en til at føle sig meget bedre tilpas. Og så er der Barney, en lille spøjs mand der står udenfor og siger: Tony Shanley's, you are welcome any time til alle forbipasserende.
I morgen kommer Benjamin og en af hans venner herned. Det glæder jeg mig virkelig til, for jeg savner nu lidt nogle jeg kender rigtigt. Specielt nu, efter min gruppe er taget hjem, for selvom der er kommet en anden gruppe, er det ikke det samme som dem man var sammen med hver dag.
Vejret hernede er også blevet koldere. Selv om det stadig er virkelig varmt, bliver man nød til, at have en T-shirt, cardigan eller noget lignende på om aftenen, og vandet er sindssygt koldt. Men det er rart, at man ikke behøver at gå i bad flere gange om dagen, fordi det er så varmt.
Selv om det snart er et stykke tid siden, synes jeg alligevel lige, at jeg vil fortælle om et par ting jeg har oplevet. Ugen inden vi afsluttede bartenderkurset, var Siri, hendes kæreste Frederik og jeg i Malaga. Det viste sig, at det var den sidste dag af den årlige festival de har, så hele byen var pyntet op. Der var boder og musik over det hele og det var virkelig fest i gaderne, så vi fik ikke rigtig set så meget af selve Malaga, men det var en super god dag.
Vi var også på vinsmagning i en lille by oppe i bjergene kaldet Mijas. Efter at have kørt i bus af en snoet vej der op ankom vi til en virkelig idyllisk lille by, med bar hvidkalkede huse. Solen skinnede og i skyggen af træerne stod der æsler med små kærrer. Vi gik lidt rundt i byen og var bl.a. ved et udkigspunkt, hvor der var en helt utrolig flot udsigt over landskabet og havet. Det var næsten som om, at himmelen og havet gik i et med hinanden. Vi spiste frokost på en restaurant, hvor man kunne se ned til Fuengirola og ud over vandet. Derefter gik vi på de smalle gader, hen til steder hvor vi skulle have vinsmagning. Der var den helt rigtige atmosfære med rustikke træmøbler vinfalsker, vintønder klinkegulv, og en lille baggård med et par træer og nogle bænke. Manden som fortalte om vinene gik meget op i, hvordan man skulle kigge på farven, dreje glasset rundt og derefter lugte til vinen inden man smagte på den. En dell af de andre havde i byen dage inden, så det var kun halvdelen af os der rent faktisk drak vinen, med det resultat, at de sidste par vine måske fik lidt mere ros end fortjent.
Jeg håber jeg snart finder ud af hvad jeg skal gøre, for det er faktisk en smugle frustrerende ikke at vide hvor man er om to uger, hvor man skal bo og hvad man skal lave, også selv om det er rart at være helt frit stillet.
- comments