Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er efterhånden ved, at have dannet mig et overblik over det hernede, og har besluttet mig for, at prøve at finde lejlighed og job efter bartenderkurset slutter.
I dag var vi på politistationen, for at få et green card, eller hvad det end hedder, så man må arbejde her. Desværre viste det sig, at de er helt absurd langsomme hernede! Vi ventede først i en halv time i en kø, for at booke et møde. Der fik vi nogle papirer, som skal udfyldes og sendes et eller andet sted hen, inden man kan få det endelige green card. Det viste sig at det vil tage omkring to måneder, så vi fik en aftale den 20. oktober, hvilket ikke er så optimalt, når vi gerne vil starte med at arbejde omkring 1. september... Desuden var papirerne på spansk, så det vanskeliggøre også foreholdende. Derfor vil jeg prøve, at snakke med Brian (ham der ejer Goodtimes) i aften, så vi måske kan få fremskyndet processen lidt. Det er det der er med spanierne, de tager alting meget roligt, og man lærer hurtigt at forstå udtrykket mañana.
Jeg har snakket med en af de andre (Siri) om at prøve, at finde en lejlighed enten her i Fuengirola eller i Malaga. Hvis det lykkedes, og vi også kan få arbejdstilladelsen, er planen at bo her nogle måneder og arbejde. Samtidig vil jeg gerne tager et spansk kursus, hvilket jeg også er i gang med at undersøge mulighederne for. Det ville være rart at bo sammen med hende, for hun er rigtig sød, og så er man ikke helt alene i verden.
I går havde vi allerede vores første delprøve. Den havde ikke nogen betydning for resultatet, men alle havde alligevel læst og øvet sig. En ting jeg ligesom ikke havde forestillet mig, at jeg allerede skulle til igen. Den gik mest ud på, at man skulle kunne de forskellige ingredienser, metoder og glas til de forskellige drinks og shots, og så et par enkelte spørgsmål om rom og whisky, som var de to sprut typer vi havde haft om. Det gik helt fint, men det var dog lidt svært at stave på svensk, så de blev lidt en blanding med dansk.
Vi er efterhånden blevet så godt til flairing, at vi får lov til, at gøre det lidt når vi laver freepouring. Det er virkelig sjovt, men ender ofte med en del vand ud over det hele. I morgen har jeg min første praktik på Goodtimes fra kl 1-2, så det bliver spændende hvordan det går.
- comments