Profile
Blog
Photos
Videos
De berejste eskimoer vågner op i en iglolignende kulde, og til larmen af en rengøringskone, som lige vil dele hendes arbejde med hele gangen. Det kan kun anbefales at vågne op til ordne: "Housekeeping", selvom det er naboen som står for skud. Efterhånden tør vi op, og morgenmaden bliver atter fundet frem, samtidig med en duet af hittet: "Hvor blev internetforbindelsen af?" klinger i rummet. Forbindelsen er åbenbart kun intakt når motelmutter drejer på håndsvinget nede i kosteskabet, og dette er hun ikke særligt konstant indstillet på.
Vi kommer ud og af sted, med et besøg hos en frisør som dagens højdepunkt. Forventningerne til disse er ikke voldsomt høje herovre, da vi observere at størstedelen af mændene går med kasket. Vi kører omkring 150km til den skønne globale metropol, Missoula, hvor vi ganske som forventet finder frisørsaloner. Teorien om at det første er det bedste vælger vi at skyde en hvid pind efter (nej ikke pil, den korrekte udførte udtale er faktisk med pind). Manden kan tilbyde os en ventetid på en halvtime, hvilket i sig selv er fint nok, men vi vælger at gå tilbage mod bilen. På tilbagevejen støder vi tilfældigvis på en anden salon, hvor der ser ud til at være nogen kun flere ansatte. Vi får tid næsten samtidigt, dog kommer Chaufføren til en smule før. Chaufføren er i øvrigt den heldige vinder i frisørlotteriet, da han får den mandlige frisør med den vinkelrette strittende lillefinger, og det lange antiheteroseksuelle fedtede hår. Der er naturligvis nogle mennesker med disse interesser, og det skal de have lov til, men man kan vel kun blive lidt utryk ved at have sådan en filejs til at stå bagved sig. Navigatøren er mere heldig, og får en frisør med dansk islæt. Kvinden med saksen deler komisk nok navn med Navigatørens private frisør derhjemme, dog er den danske Annettes klippemetoder væsentligt bedre end denne 1/8 dels danskers. Efter næsten at være blevet stranguleret under hårvasken, bliver det tid til at saksen skal i brug. Det viser sig at saksen ejer ønsker at rejse til Europa engang, og Navigatøren lader det flyde med rejsetips til alverdens byer i Central- og Sydeuropa. Den normale amerikanske "vi har noget bedre, og større end jer attitude" skære dog tydeligt igennem, og det er tydeligt at Europa anses som en lille forlystelsespark man kan rejse igennem på en uge. Alt kendskab til byerne stammer fra filmoplevelser, og dermed etablerer det et fejlagtigt indtryk i det naive amerikanske sind. Fair nok, overstående er nede på samme lave nedgørende niveau, som omtalen om europæerne, men en sjælden gang må selv de højintelligente skribenter ned på det lave plan, for at svare igen på dumheder. Afslutningsvis beder hun om at få nedskrevet stavemåden på rødgrød, og dette får hun så naturligvis. Samtidig har Hr. Johansen ført en næsten timelang samtale med klipningens Ricky Martin, hvor adskillige emner skulle være blevet vendt. Dette vil muligvis blive nævnt i dennes månedsrapport, da Skribenten ikke havde en chance for at høre gennem væggen. Resultatet af de to klipninger, kan kort sammenfattet beskrives som meget skidt. Vi priser os lykkelige for, at håret har en måned til at gro ud igen, inden de ildelugtende tæer igen betræder den jyske muld.
Morgendagen skal bruges på at finde noget at lave, da vi er ved at være mere end kureret for at kører.
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments