Profile
Blog
Photos
Videos
Ved dagens start er vi godt klar over, at dagen hovedsageligt kommer til at stå på kørsel. Vi satser på at ligge os ned til Oregons sydlige grænse, hvilket er ensbetydende med en køretur på 6 timer. Efter den obligatoriske morgenmad, får vi pakket vores grej, hvilket efterhånden er blevet til en betragtelig størrelse, og begiver os ud på vejen. I første omgang kommer vi dog ikke mere end 700 meter, da vi føler os tvunget ud i en udvidelse af gaderoben. Badeshorts der ikke kan holde sig selv, og mangle på shorts generelt, leder os hen til et factory outlet. Altså et sted hvor man sælger ting fra fabrikken, som i nogle tilfælde har mikrosmå skavanker, eller som ikke er moderne mere. Her Johansen finder sig et par kamuflageshorts, som vil kunne forsvinde i den mindste tilgroede skov. Vi kommer frem til at det er klogest ikke at hænge dem til tørre, da der vil opstå en risiko for at vi ikke kan finde dem. Alternativt kan man smører dem ind i søløveekskrementer, og gå efter lugten. Pt. holder vi os til plan A, da vi ikke kan finde nogen søløver… Navigatøren finder et par anonyme badeshorts, som har en væsentligt bedre pasform, end dem der var medbragt hjemmefra. Vægtmæssigt er de desværre et par gram tungere end de andre, så det kan blive aktuelt at prioriterer efter vægt frem for kvalitet.
Så går turen mod syd. Det meste af dagen kører vi helt ude langs kysten, og kan kigge næsten direkte ned i det larmende Stillehav. Vejrmæssigt ramler vi ind i et regnvejr, som forfølger os en stor del af dagen, men ved nærmere eftertanke, så er det ikke noget vi har døjet meget med. Apropos regn, så skaber dette grobund for dyrearten, landkrabber. Disse specielle dyr lever dybt inde i skovene ud til kysten, og når de ikke får vand fra oven, så tørrer de ind og bevæger sig ikke før et nyt regnskyl nærmer sig. Med det samme disse dråber rammer dem, suger de til sig som en alkoholiker på diskoteksgulvet på jagt efter den mindste smule væske. Dette giver dem energi til at søge ud mod vandet, og her kan de konstant blive våde. Desværre er landkrabbernes primære føde, grantræsbiller og det er os bekendt ikke så udbredt med grantræer ved stranden. Landkrabberne skal dermed krydse den stærkt trafikerede Highway 101, hvilket er til stor fare for deres liv. Vi er heldige og rammer ingen af landkrabberne på deres færd over vejen.
Mentalt udmattede af dagens kørsel, finder vi et billigt motel i en lille fiskerflække, og får koblet af. Morgendagen byder på et besøg i Redwood National Park, hvor verdens største træer befinder sig.
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments