Profile
Blog
Photos
Videos
Vi har ikke hørt skyggen af hanegal, da vi slår øjnene op kl.10:30. Denne ualmindelige lange søvn følges af det sædvanlige morgenmåltid. Vi flytter derefter vores mindst 30kg tunge oppakning ud til bilen, og balancere i samme åndedrag med vores mobile køkken. Da alt er klappet og klart, opdager vi at vi ikke aner hvor vi skal køre hen i dag. Navigatøren fastsætter GPS'en til et velkendt navn, nemlig Alamo. Efter at vi ankommer til Alamo, og kan konkludere at her er ligeså meget liv, som til kapellets Valentines fest, (og umiddelbart ligeså mange levende væsener) fortsætter vi mod Greencastle. Vejen dertil går gennem smukke landskaber med kringlede veje, bakker, massere af skov og jævnt meget regnvejr. Netop som alt er idyllisk og minder om en god Morten Korch film, tager chaufføren en altoverskyggende beslutning. Chaufføren vælger på et af skovstykkerne, at gøre en ende på et veltilfreds og veltilpas egerns lykkelige liv i de kronede trætoppe. Med samme hastighed som en symaskine hamrer derudaf, drejer hr. Johansen ind mod egernet med højre fordæk. Det giver et sug indeni på navigatøren, da han hører det lille uskyldige egerns krampagtige skrig ved mødet med bilens Michelin dæk. Der kastes et chokeret blik over på chaufføren, som blot sidder med et smil kun en rutineret massemorder kan indeholde. Efter at have vendt og drejet tingene i hovedet kommer hr. Rathmann dog frem til at en uheldig kombination er skyld i dette. Hr. Johansen har nemlig ikke jagttegn, og bilen er af koreansk fabrikat, hvilket i sig selv er våben nok, og sidst men ikke mindst har hr. Johansen gennemlevet en traumatisk oplevelse med et egern tidligere i sit liv. Efter det, for egernet, fatale sammenstød ærgrer navigatøren sig dog over, at man ikke havde samlet egernet op, da man så kunne have lavet egernpølse til aftensmad. Noget tid efter da man har sørget nok over egernet, kommer vi til at holde i kø. Dette er i sig selv ikke så mærkeligt, men køen befandt sig i vejgrøften, og der var ingen synlige tegn på egernovergange eller lignende. Det viser sig at være et begravelsesoptog, der kommer imod os, og i USA er det god skik at vise sin respekt ved at give plads og holde stille. Vi er dog særdeles overrasket over at man så hurtigt kan stable et optog på benene for et egern. Derefter går turen mod Cataract Falls, som er i samme stil som Niagara Falls bare en del mindre. Stedet er totalt øde, men det betragtes blot som en stor fordel, da man så undgår koreanere og andre irriterende folkefærd. Vandfaldende er skam også meget betagende, men man står lidt med samme følelse indeni, som når man lige har set landskamp i tv og så ser en serie 6 kamp bagefter. Da begge vandfald er affotograferet, drager vi mod Terre Haute for at finde et motel. Det findes, og efter en rask løbetur på nogle kilometer, står den på elkedel-pasta og tun + salat. Retten er yderst delikat, og nydes med stort velbehag. I morgen begiver vi os til Illinois, og dermed en timezone længere væk fra Danmark. Aftenen tilbringes endnu engang med vores ven Bud, og lidt fjernsynskiggeri.
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments
Joakim Johansen, Ham sjælv Det er her jeg gerne vil fortælle, at Mathias er meget glad for at bilde folk noget ind, og at man i hans tekster sagtens kan regne med at der er smurt mindst 80 % på den oprindelige oplevelse. Jeg kan jo ikke gøre for at denne korianers bræmseevne ikke er ligeså god som ham fra Airport Shuttle
Anni Uha det var da godt, jeg var ved at tro at vores opdragelse totalt har slået fejl ;-)
mathias Jeg erklære mig totalt uenig i Hr.Johansen udlæg! jeg bliver ikke glad af at bilde folk en fordrejet sandhed ind. jeg bliver tværimod lykkelig!