Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i dag vil på ingen måde være en, som vi vil trække frem fra gemmeren, og fortæller om når vi holder foredrag om vores bedrifter. Den sti vi skal betræde igennem rejsen i dag, er belagt med asfalt og atter asfalt. Vores overordnede mål er som før nævnt Yeollowstone National Park, og denne har man valgt at placere langt mod nord. Rygterne siger dog, at den er kilometerne værd. Det håber vi meget, for de sidste dage har udelukkende bestået af kørsel, og vi ved - grundet planlægning, at der skal køres mange kilometer efter parken for at komme til noget interessant. Men med en cyklerytters optimisme, jagter vi den målstreg som på ruten virker adskillige månerejser væk. Bilen triller ind i Idaho, hvilket betyder at vi her besteget "bjerget" Utah. Kursen er sat mod Idaho Falls, som er den største by i staten med overdådige 52.000 indbyggere. Altså lige knap dobbelt så mange som i Skivum sogn. For at dagen ikke bare skal tilbringes i koreaneren, har Chaufføren opsnuset at der i nærheden af byen skulle befinde sig en turist attraktion. Byen er opkaldt efter attraktionen: Idaho Falls. Inde midt i byen finder vi, det eftersigende alt overskyggende vandfald. Det viser sig dog, at det er menneskeskabt engang i 1980'erne og skaber strøm til byen. Vi kigger på det, i ligeså lang tid, som gæsterne har til at svare hos Clement Kjærsgård inden han afbryder. Vi føler os dybt bedraget af denne by, så vi beslutter os for at overnatte her.
Efter nærmere studier af byen, kan Navigatøren oplyse at Nopiabernes åndelige leder, Abuh Habuh Tabu har opført et tempel for den truede art. Nopiaberne trives bedst under særlige forhold, og disse skulle være at finde i Idaho Falls området. Nopiaberne skal bruge gensplejsede paraplypære og en 80 % overskygget hverdag for at have de bedste levebetingelser. Vejret er dog i dag 100 % overskygget, men dette kan dyrene dog abstrahere for ved at stirre på en overvægtig truckkørende amerikaners håndværkerrevne i 20 minutter, således opnås samme effekt som ved solens kraft. Aberne ligner af udseende en blanding af en koreansk papirsflyver pilot, en typisk fordrukken dansk teenager, og har bevægelsesmønster som en hund i ørkenen med Cult Shaker mave. Ydermere er kropsbygningen meget lig Dronning Ingrid, og mere royalt bliver det, når man genkender Grev Ingolfs tandsæt.
Psykisk trætte efter køreturen får vi os smidt på sengene, og efter en halv times tid kan Skribenten konstatere at en form for feber har ramt ham. Dette medfører en sådan utilpashed at Hr. Johansen selv må lave aftensmaden, som kommer til at bestå af tunsalat. Til alle de millioner af bekymrede læsere kan det oplyses at tilstande blev lidt bedre hen på aftenen, og at man satser på en raskmelding i morgen tidlig, da patienten har fødselsdag der.
I morgen rammer vi forhåbentlig Yellowstone, og så skal Hr. Rathmanns fødselsdag fejres med en tår rom.
Best regards
Johansen og Rathmann
- comments