Profile
Blog
Photos
Videos
D. 7/8-10
Vi stod i receptionen med vores pakkede ting kl. 7.50, klar til afgang mod Hue kl. 8.00. Bussen var der til tiden, og vi kørte de ca. 4 timer det tager til Hue, og var fremme kl. 12.15. Christian og Mette havde indlogeret sig på hotellet bussen stoppede ved, og havde reserveret et værelse til os, som stod klart da vi kom. Det er et yderst pænt værelse (selvfølgelig med eget bad og toilet), helt oppe i femte sals højde, og for første gang, har vi fornøjelsen af lidt udsigt over byen. Oven i købet, koster det ikke mere end 10 dollars pr. nat. Hotellet i Hoi An, kostede 16 dollars pr. nat (et af de dyrere). Så samme "luksus" til færre penge. Herligt! Vi fik indlogeret os og trukket vejret, og kl. 14 mødtes vi med Christian og Mette, som havde været på knallert tur. Vi gik ud, fik lidt frokost sammen, og fik snakket om vores videre planer. Christian og Mette skulle videre mod Halong Bay (næste by) allerede kl. 17 (grundet tidspresset). De fortalte at byen ikke var det helt store, og at man kan se hvad der er at se på én dag, hvis man har en plan. Vi besluttede os for kun at bruge to dage her i Hue, og forsøgte derfor at booke os på noget transport til Hanoi i morgen. Dog uden held, for alt var booket. Vi bookede i stedet en sovebus til d. 9/8, med afgang fra hotellet kl. 17. Satte os derefter sammen med Mette og Christian, og ventede på deres afhentning. Da bussen kom, sagde vi farvel og gik derefter hen for at få noget aftensmad. Gik lidt rundt i byen og endte på en rigtig hyggelig og lidt fin restaurant, hvor vi fik noget velsmagende mad. Gik lidt videre rundt indtil kl. 20.30, og jeg fik købt noget "bade-mælk", med det formål at tage et godt langt bad i vores karbad på hotellet. Så det var hvad jeg brugte aftenen på, udover at skrive denne dagbog. Martin fik spillet en masse på sin telefon og surfet på nettet.
- comments