Profile
Blog
Photos
Videos
D. 5/8-10
Vi besluttede os for at bruge endnu en dag på noget
byvandring. Lejede denne gang nogle cykler, og tog af sted
mod byen. Denne dag gik også med at kigge i en masse
butikker, og lade sig fascinere af byens idyl. Mette skulle
hente den kjole hun bestilte i går (kl. 10.30), og så blev
jeg inspireret. Jeg bestilte en kimono, som jeg skulle vende
tilbage kl. 16 for at prøve. Den var blevet virkelig flot,
men lidt for lang i ærmerne, så det skulle lige rettes
til. Kl. 17 var den i princippet klar, men vi havde
besluttet os for, at tage tilbage til hotellet og blive
kølet af (vi var fuldstændig overkogte alle sammen, trods
adskillige kolde væsker på forskellige restauranter).
Derfor aftalte jeg med "min syerske", at jeg i stedet ville
hente den kl. 10.30 i morgen. Vi tog tilbage til hotellet,
tog en tur i poolen, hvilket vi efterfulgte af et bad, inden
vi mødtes igen kl. 18.30. Tog igen cyklen ind til byen, hvor
vi fik lidt mad.
Cyklede derefter lidt længere ind i byen, hvor vi
tidligere havde lagt mærke til en masse lanterner der hang
i træerne. Disse var nu blevet tændt, og gav en fantastisk
stemning nede ved "floden" der løber igennem byen. Vi gik lidt rundt og nød synet, og Martin og jeg faldt for to små lamper, som vi købte. Jeg var endnu engang inde hos en skrædder, og denne gang bestilte jeg en jakke, som jeg skal tilbage og prøve kl. 13 i morgen. Var tilbage på hotellet kl. 22.30. Christian og Mette skulle
pakke, så vi gik bare hver til sit, hvilket var fint, da vi
alle var temmelig trætte.
- comments