Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme!
Så kom dagen endelig, hvor vi skulle til det berømte Milford Sound! Vores driver gennem det meste af tiden, Poncey, havde sagt, at hvis man ikke tog til Milford Sound, når man var i New Zealand, så var det som at tage til Ægypten og så ikke se pyramiderne. Vi havde store forventninger.
Dagen startede tidligt, da vi skulle med bussen kl 7.30. Dagens tur stod på 5 timers buskørsel ud til færgen, derefter en 2 timers færgetur, og så 4 timers bus hjem - så en rigtig lang dag.
Det havde lovet rimelig godt vejr, men som vi har set før, så kan vejret skifte på et splitsekund. Og det gjorde det, for himlen var dækket af skyer. Lidt træls, men vi kunne ikke gøre andet end at vente og håbe, at det blev bedre. Vi kørte først i 2 timer, før vi ankom til byen Te Anau, hvor vi skulle have vores første stop. Her holdte vi i 30 minutter, så folk kunne købe mad og få tisset af.
Vi havde, så fornuftige som vi jo er, lavet en slags madpakke til turen. Hernede kan man hurtigt komme af med en masse penge, hvis man ikke tænker lidt fremad. Efter vores første pause gik turen mod New Zealands største nationalpark, Fiordland National Park. Den skulle vi køre igennem for at komme til Milford Sound, og på vej igennem stoppede vi 3 steder. Første stop var ved Mirror Lakes, hvor søerne skulle fungere som spejle, men i dag virkede det ikke rigtigt, da vejret ikke var så klart, og da vandet derfor blev 'kruset'.
Næste stop var bare et toiletstop med en virkelig god udsigt! Sidste stop var lige før en tunnel gennem bjerget. Her var der en kæmpe "stenvæg", hvor regnvand løb ned fra. Virkelig smukt!
Vi ankom nu til Milford Sound, hvor vi skulle med en katamaran i to timer. Skyerne var der desværre stadig, og der var også lidt tåget, men det gjorde dog ikke, at det blev en dårlig tur - tværtimod gav det en slags mystik over det hele, hvilket var rigtig smukt! Det er et helt fantatisk sted, hvor der er klippevæge, vandfald og regnvand, der løber ned af siderne. Vi var så heldige at se sæler helt tæt på, da de lå og slappede af på stenene. Skipperen på katamaranen var en rutineret herre, og han sejlede os helt ind under vandfaldene så vores sko og noget af vores tøj blev vådt - faktisk blev vi helt gennemblødte!
Efter den fantastiske oplevelse gik turen hjem mod Queenstown igen. Her havde vi kun 1 stop, og det var det samme sted som herhen, nemlig Te Anau. Efter stoppet i Te Anau, stod det på to og en halv time med bus til Queenstown. Her var vores buschauffør rigtig flink og satte en film på. Det fik de sidste 2 timer til at gå noget hurtigere.
Vi ankom hjemme i Queenstown kl. 19.30, og gik straks i gang med at lave aftensmad, da vi jo skulle have afskedfest om aftenen. Vi var 15 stykker, der tog ned på en bar, der hed World Bar. Her fik vi en del rabatter, fordi hostellet havde noget samarbejde med dem. Vi mødtes med vores danske venner Nina og Maria, som var ankommet til Queenstown dagen før. Det endte med at blive en rigtig hyggelig sidste aften i Queenstown.
Vi snakkes!
- comments