Profile
Blog
Photos
Videos
Så får I det sidste indlæg fra Los Angeles. Vi rejser i aften videre til New Zealand - nu er der også billeder klar, så tjek albummet ud :)
12/10 2010
I dag er så dagen, hvor vi skal videre til New Zealand. Vi tillod os selv at sove lidt længere til morgen, så vi var først oppe ved halv 9 tiden. Vi fik pakket sammen og tjekket ud af vores hostel og startede dagen med at gå ned til Farmer's Market, der som tidligere fortalt er et restaurant - og shoppoingområde. Vi fik kigget en masse ting og shoppet lidt. Det var hyggeligt at gå lidt frem og tilbage uden de helt store planer og uden tidsplan, der skulle holdes. Vi gik videre til Beverly Center, hvor vi spiste frokost og ligeledes fik kigget en masse butikker og shoppet lidt.
Efter mange timers shopping og osen i butikker gik vi videre for at købe lidt aftensmad, som vi skal lave på hostel. Vi sidder i lobbyen og slapper af efter en lang gåtur og venter på, at vi bliver hentet af en shuttle taxa, der skal køre os til lufthavnen. Vi må konstatere, at det har været nogle gode dage i LA med mange oplevelser, og hvor tiden bare er fløjet af sted.
- comments