Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der update fra vores rejsedagbog - enjoy yourselves!
8/10 2010
Dagen startede med, at vi stod op kl. 4.15 i Silkeborg og tog toget kl. 5.19 til Kastrup Lufthavn. Togturen gik mest med at sove, slappe af og spise. Ca. 9.15 ankom vi til Kastrup og fandt hurtigt op i terminalen, hvor vi tjekkede ind til flyturen og fik afleveret bagage. Derefter gik vi gennem sikkerhedskontrollen. Ventetiden i København blev brugt på at kigge lidt butikker og spise Maikens lækre madpakker.
Kl. 12.00 skulle der være take-off, men der var en del forsinkelse på flyet, så vi fløj først kl. 13.00. Turen til London gik fint, og vi sad og snakkede undervejs. I London fandt vi til den næste gate, hvor vi spiste frokost. Derefter var det tid til boarding. Flyet til Los Angeles var meget stort og luksus i forhold til, hvad vi fløj med til London. Der havde vi vores egen skærm, hvor der var underholdning i lange baner. Servicen ved personalet var i top - de var simpelthen så professionelle og gjorde flyveturen bedre.
Mange stive timer i flysædet senere ankom vi til Los Angeles, hvor vi skulle gennem sikkerhedskontrol. Vi skulle endda angive, at vi havde et enkelt æble med og igennem den helt store kontrol - for et enkelt æble. Det virkede åndssvagt, men giver et meget godt billede af, hvordan man bliver tjekket i hoved og r*v inden man kan komme ind i landet. Endelig med tilladelse til indrejse fandt vi frem til et taxa agtigt selskab, som kørte os til vores hostel. Det var nemmere sagt end gjort. Chaufføren kørte lidt underligt, og skulle hele tiden liiiige gøre noget andet, end at bringe os til vores endestation, men endelig kørte vi da fra den kæmpe lufthavn og ud i LA's gader med megen trafik og hurlumhej.
På vores hostel fik vi tjekket ind - det var meget nemt, og personalet venligt og serviceminded. Vi fik fortalt lidt af hvert - hvad der er godt at se, hvilke restauranter de anbefaler osv. Vi kom ind på vores værelse, som vi deler med 4 andre. Vi fik installeret os og så var det tid til at slappe af efter 24 vågne timer. Vi fladt i søvn, men vågnede efter få timer og kunne ikke sove igen. Det er lidt svært med den store tidsforskel, men det vænner vi os nok til.
9/10 2010
Vi vågnede ved 8-tiden og fik aftalt med turen i morgen, at vi bliver hentet på vores hostel. Derefter morgenmad, som vi indtog på terrassen i den lune morgenluft. Efter morgenmaden gik vi i bad og derefter ud for at sondere terrænet. Vi fik købt nogen postkort og mad til i aften og turen i morgen, hvor vi skal se de store seværdigheder.
Vi vendte hjem med de indkøbte madvarer og gik derefter ud for at få frokost på Subway. Herefter har vi kigget i butikker, og Marie fik shoppet en enkelt trøje. P.t. sidder vi og slapper af og det kommer resten af dagen også til - det trænger vi vist til i det varme vejr. Der er 30 grader i dag, så det er meget hedt - det skal vi lige vænne os til.
- comments