Profile
Blog
Photos
Videos
Armen altså! Jeg er kun kommet til det første stop på min tur ned gennem Patagonien, og jeg er allerede smaskforelsket i det smukke landskab, der befinder sig her.
Jeg er i byen Bariloche, en meget afslappet og hyggelig by. Der er en helt anden atmosfære her, end i travle Buenos Aires. Mange af husene er bygget af store træbjælker og sten, hvilket skaber en god harmoni med de snebeklædte bjergtoppe i baggrunden. Det vrimler med folk med Sankt Bernhards hunde, og der er chokoladebutikker på hvert et hjørne, da området her er kendt for at lave god chokolade. Jeg købte da også en lille smagsprøve og mums! Det er virkelig lækker chokolade. Jeg havde købt nogle, der var fyldt med Dulce de Leche, som er en karamelagtig sød substans. De var meget delikate og eksploderede nærmest i munden af lækkerhed. Haps haps :D
Jeg havde booket et hostel der lå højt oppe, så man kunne se ud over Nahuel Huapi Lake, som Bariloche ligger lige ved siden af. Udsigten var helt fantastisk, især om aftenen ved solnedgang.
En af dagene var jeg på en guidet tur rundt i området. Vi kom forbi et sted, hvor man kunne tage med en skilift op til toppen af et bjerg, for at få et panorama udsigt over søerne i området. Det var utrolig smukt! Kan godt forstå at Argentinerne rejser hertil, når de skal holde ferie. Da det er et meget populært sted, er der mange hoteller langs søens kyster, og hold da op de ser fancy ud. Nogle af dem er utrolig flot bygget og med superb udsigt, men de er garanteret også dyre. Nok ikke noget mit budget kan holde til :)
Dagen efter tog jeg bussen til en nærliggende by (med nærliggende mener jeg kun to timer væk), som hedder El Bolsón. Jeg havde læst mig frem til at det var en nice by, med flot landskab. Lidt ligesom Bariloche, hvilket den da også mindede om, bare mindre. Planen var at leje en cykel og køre rundt i området. Der var bare ikke flere cykler tilbage at leje, og bussen var umulig at finde ud af hvordan fungerede, så jeg besluttede mig for at gå (en lokal overbeviste mig om, at man sagtens kunne gå derhen hvor jeg ville på under en times tid). Så afsted med mig.. Jeg havde bare ikke lige tænkt over at det var midt på dagen, og solen stod højt. Så jeg blev hurtig meget svedig og udmattet. Heldigvis stoppede en lokal fyr på sin ATV, og tilbød mig et lift. Det kunne jeg ikke sige nej til, så han tog mig bagpå ATV'en og kørte mig næsten hele vejen op. Det sidste stykke skulle jeg dog selv gå, da han skulle en anden vej. Det var fedt at han var så flink at køre mig derop, for i den varme havde det nok taget meget mere end en time at komme derop. Udsigten var super flot, med udsigt ud over Rio Azul, samt store bjerge i baggrunden. Efter et lille hvil på toppen, besluttede jeg mig for at følge mit kort hen til et vandfald. Det var cirka en times gåtur derfra. Det var dog ikke noget særlig smukt syn der mødte mig, og jeg var en smule skuffet over det vandfald. Nu havde jeg jo gået hele den lange vej, og havde håbet det ville være fantastisk smukt. Men jeg har altså set flottere vandfald end det. Øv.
På vej tilbage kom jeg lidt på afveje, idet mit kort viste en sti ud mod den store vej. Problemet var bare at den sti ikke eksisterede, så jeg var nødt til at gå en kæmpe omvej for at komme tilbage til byen. Jeg har regnet sammen, at jeg nok har gået omkring 30 km i alt den dag. Så mine fødder var meget meget ømme i bussen hjem!
Næste dag var en frusterende dag, da jeg opdagede at min mail ikke virkede, og jeg derfor ikke havde fået bestilt den busbillet jeg gerne ville. Så det meste af dagen gik med at oprette en ny mail, og derefter kommunikere med Bambaexperience (som har styr på mit buspas, billetter osv), for at finde ud af hvornår jeg kunne komme med den næste bus. Til sidst fik jeg styr på tingene, men desværre ville jeg så blive en dag forsinket i forhold til min oprindelige plan på grund af busafgangene.
Så dagen efter blev til en afslapningsdag, da jeg jo ikke havde regnet med at skulle lave noget andet end at sidde i bus. Jeg tog derfor hen forbi en strand (vejret her er dog ikke så varmt - luft er ca 15 og vand er ca 10 grader), fandt en lille klippe at sidde på, og sad der i et par timer og filosoferede over livet :)
Jeg har opdaget hvor elendigt mit spanske er, og det kan godt være lidt problematisk, da kun meget få snakker engelsk hernede. Selv de backpackere jeg møder på vejen, er fra rundt omkring i Sydamerika, så de taler også kun spansk. Det gør at jeg godt kan føle mig lidt ensom en gang imellem.. Og jeg har da også mærket de første hjemveer. Jeg har dog stadig masser af gode oplevelser i vente, og jeg tror at jeg især i Brasilien vil møde en masse nice mennesker. Jeg glæder mig i hvertfald til at komme til sol og strand, hvilket der er tonsvis af i Brasilien.
- comments