Profile
Blog
Photos
Videos
Farvel Volentoerophold goddag backpackerliv!
De sidste dage i Oluko var meget surrealisktisk. Alt blev gjort for sidste gang og pludselig var det hele ovre. Loerdag var vi oppe og se vores sidste fodboldkamp - finalen i champions leauge! Soendag morgen skulle vi i krike for sidste gang. Det var pinsemandag, saa helligaanden havde hovedrollen sammen med os. Vi blev sammenlignet med Jesus, der forlader sine deciple. Jeg ved nu ikke helt om vi kan leve op til den sammenligning. Vi var ogsaa oppe og sige et par ord. Vi fik takket mange gange. Det er svaert lige at finde de ord, der kan beskrive hvor meget det betydet for os at leve i Oluko. Sigrid og mig var ved floden for at hente vand en sidste gang og vi bagte pandekager med familien for sidste gang.
Fader George, headmaster Albert, Andreas' far og vores far havde arrengeret en afskedsfest for os med et budget over 200.000 ush! Det var virkelig soedt af dem at ofre saa meget paa os. Voeres familier, kollegaer og folk fra parish var inviteret. Derudover kom Menber of Parlement Margret (en stor dame) og aeresgaest Rita Popo, som ogsaa er en lokal politiker. Vi var omkring 50 mennesker. Vi blev placeret i en sofa foran dem alle sammen. Efter Uagndas national sang skulle vi ogsaa fremfoere vores. Jeg er glad for, at det er en oplevelse vi kan holde mellem os tre! Derefter holdte vi tale. Igen var det svaert at fikde de rigtige ord. Saa fulgte taler fra mange af de andre gaester. Sjaeldent har jeg faaet saa mange fine ord med paa vejen. Efter talerne var der mad i store maengder. De havde en lille overraskelse til os - en kage og gaver. Kagen blev skaaret ud bedste brullypsstil. Gaven var en stykke stof til samlingen. Det betyder bare ekstra meget naar man ved hvor lidt de har. Vi sluttede af med et par danse. Selskabet var ikke saa ungt, saa der gik ikke for meget bongo i den.
Mandag var saa vores sidste dag. Vi fik pakket, sagt farvel paa vores arbejdspladser og afleveret gaver. Hele byen var godt klar over at vi skulle afsted, saa hvar gang de saa os gaa forbi, troede de at vi var paa vej til Danmark. Boernene i familien vidste udemaerket ogsaa at vi skulle afsted, saa der skulle leges til det sidste. Vores far skrev et brev til vores foraeldre, som jeg ikke kan vente med at aflevere. Afskeden var haard, men familierne tog det meget paent. Jeg vil goere alt for at holde kontakt med dem.
Der er desvaerre ikke mere tid, saa det maa blive alt for nu.
- comments