Profile
Blog
Photos
Videos
Dette bliver maaske det sidste bolgindlaeg her fra Oluko (Arua). Vi tager natbussen til Kampala paa mandag. Den endelige afsked naermer sig og vi har naesten ikke andet i tankerne. Alle folk vil meget gerne have os til at blive (hvilket vi godt kan forstaa). Jeg er dog ved at naa til det stadie hvor, jeg bare gerne vil have pakket rygsaekken og komme afsted. Det er slet ikke fordi jeg gerne vil vaek, men fordi afsteden bliver saa langtrukken. Jeg kommer virkelig til at savne Oluko.
Jeg kommer til at savne "byen". Alle har fra starten taget imod os med aabne arme. Alle kender ens navn og hilser, som om man sendt fra himlen, hvilket de fleste ogsaa har en forestilling om. Jeg kommer til at savne folk, der klapper og takker en,naar man arbejder eller laeber en tur. Jeg kommer til at savne det taette samfund, hvor alle hjaelper alle. Vi er alle broedre og soestre. Jeg kommer til at savne den smukke natur, som hverdag overrasker mig.
Jeg kommer til at savne praesterne. De har altid vaeret god for en snak. Fader Victor Mundua, som for det meste er fuld af fis. Fader Kennedy, som er rolig og nede paa jorden. Sidst men ikke mindst Fader George med sit hjertevarme smil, som altid soerger for at vi har det godt. Jeg kommer ogsaa til at savne Rose og Harriet, de to koekken damer paa parish. Den varme og kaerlighed de alle sammen har vist os kan ikke beskrives med ord.
Jeg kommer isaer til at savne familien. Min mor Bpinans uaflaeselige ansigtsudtryk, som man aldrig kan vurdere er godt eller skidt. Otuti, som altid laver ballade (derfor har vi givet ham det danske navn Emil). Kennedy, som virkelig har aendret sig fra at vaere meget tilbage trukket til at vaere med paa sjov. Dokas, som har luret, at hun kan saette os til at arbejde, saa hun kan lege. Primo med hans evige " It's okay, You are developed". Lydia, som altid skal kommentere og rette paa os. Isar vil jeg savne Jane og hendes to herlige piger Jalia og Melinda. Melinda med hendes gavtyvesmil, som elsker at blive kildet. Jalia, som elsker naar hendes to danske tanter gider at haenge hende paa hovedet. Det er svaert at sige nej, naar Jane spoerger om ikke vi vil tage dem med til Danmark. Jane som har taget imod os paa den bedste maade. Jane, der som 23 aarig er gravid paa 3. gang og kanp nok har raad til at par nye sko. Hun vil ofte faa en tanke fra mig.
Det haardeste er at jeg maaske aldrig vil se dem igen, selvom jeg haaber det bliver muligt. De har alle vaeret med til at give mig en oplevelse for livet.
- comments