Sjap i Sapa

Rismarker, groenne og frodige bjerg, skoen natur, trekking, regn og mudder op til knaeene var hvad der ventede os i Sapa.

Torsdag nat gik turen med luksus bumletog til nord, hvor vi skulle opleve Vietnams skoenne natur. Risterrasser hele vejen ned gennem dalen, landsbyer med minoriteter og overalt turister og lokale, der foelger dig hele vejen. Foerste besoeg var hos H'Mong minoriteten, som er genkendelig paa deres indigoblaa dragter, og under saerlige farver. Isaer denne befolkningsgruppe var ivrige for at hjaelpe dig, naar vejen blev stejl ned ad og mudderet truede med at faa dig ned at ligge. Hvilket ogsaa skete for flere at de besoegende. Der lige var nede og roere jorden. Stierne i dalen var virkelige snoerklet og alle steder var muligheden for at skvatte der. Heldigvis overlevede jeg, med lidt hjaelp fra en vietnamesisk pige, der gerne lagde en haand til for at hjaeple. Selvfoelgelig med den bagtanke, at man bagefter ville koebe noget af hendes krammerier.

Efter 5-6 timers trekking og en meget beskeden frokost, ankom vi til homestay, hvor vi skulle tilbringe natten. Ikke spor primitiv, men ret fint. Fordel: du er nede i dalen og skal ikke gaa tilbage til Sapa. Paa den maade kan du naa laengere vaek, fra det overfyldte Sapa, som hurtigt bliver for meget. Gaasegang og saelgere.

Nord-oest-Vietnams stoerste markede blev beseogt soendag og der blev handlet og forhandlet lidt af hvert. Markedet boed paa alt, plastic sko, groensager, 'frisk' koed, lokale dragter, maerkelig frieture drej med sukker og buffaloer, grise, hoens og aender. Der var stort set ikke det man ikke kunne finde det. Udover handle boed markedet paa mange forskellige lokale minoriteter, som alle skiller dig ud med deres farvrige dragter, og de roede dao kvinder, som er kendetegnet ved deres roede turban, og deres skaldet hovede. Om haarbarberingen skyldes varmen eller for at undgaa lus, vides ikke.

Men en ting er sikker, Sapa er helt sikkert et besoeg vaerd, hvis man kan komme vaek fra gaasegangen og de mange andre turister.