Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle!
Vi er nu ankommet til Indien. De sidste dage i Afrika brugte vi på at sige farvel til alle børnene og dem på hostelet.
I fredags kom børnene på besøg hos os for at hygge, spise og se film. Vanessa - en af medarbejderne - tilbød at lave mad til dem, hvilket var helt vildt sødt, da hun ikke ville have penge for det. Det var rigtig hårdt at sige farvel til alle, især fordi pigerne havde lavet en mega sød pakke til os. Vi havde gået og ventet på pakken fra julies mor i flere dage og var ret kede af, at den ikke nåede at komme. Pludselig kommer Mary - hostelets manager - med en pakke, og vi blev meget begejstrede. Vi åbnede den og opdagede et masai-kort, hvilket var rimelig mærkeligt! Der gik det op for os, at pigerne havde lavet en pakke til os, fordi de vidste at vi ikke ville må at få den rigtige. Sødere venner finder man ikke!
Da vi om lørdagen skulle med taxi græd så chaufføren fik ondt af os og gav os 50 kr i rabat.
Efter et par flyvetur og en masse ventetid kom vi endelig til Indien. Vi var ikke engang nået ud af lufthavnen endnu, før vi stod med et nummer på en indisk mand i hånden. Han hjalp os med at finde en sikker taxi og sagde, at hvis vi fik brug for hjælp skulle vi endelig ringe til ham!
Turen på vej til vores hotel var noget af et eventyr. Bilerne kører helt sindssygt (af og til i den forkerte vejbane), folk sidder i vejkanten og mediterer og køer vandrer rundt overalt. Da vi kom til hotellet i Delhi troede vi, at vi skulle vente i 5 timer før vi kunne tjekke ind, men vi fil heldigvis lov til at tjekke ind med det samme så vi kunne få os en velfortjent lur.
Senere om aftenen mødtes vi med vires guide og gruppen, som består af 13 mennesker fra Australien, England, new Zealand, Tyskland og Irland. De er alle sammen rigtig søde og de fleste på vores alder. Vores guide Ricki er lidt speciel, men meget flink. Han går altid i sjovt tøj og alfesko. Han er også rig og kender blandt andet den tidligere konge. Hver aften køber han rom og vil gerne have, at alle kommer ind og drikker med ham. Vi har en fornemmelse af, at han er lidt til den alkoholiske side. Han har fortalt os, at han bor på en farm med 10 heste, 2 kameler, geder osv. Han er blevet gift for 2 mdr siden i et arrangeret ægteskab og konen må nu kun forlade huset hvis hun har et slør på hovedet, fordi hun nu tilhører ham. Det er noget anderledes end vi er vant til.
De første dage var vi i Delhi. Her har vi besøgt Indiens største moske, hvor man skulle have nogle sjove kåber på for at dække hele kroppen.
Herefter tog vi til et tempel hvor vi skulle have sjove orange bandanaer på. Her havde de en ordning hvor rige og fattige indere kommer og hjælper med at lave mad, hvorefter man kan få et gratis måltid. Vi fik lov at hjælpe med at lave chapati, som er en slags pandekage.
Derudover var vi på Gandhi museet, hvor vi gik på hans sidste fodspor fra hans seng og til stedet hvor han døde. Dette var dog ikke helt lovligt, hvilket vi fandt ud af da en vagt fløjtede og råbte efter os, at vi skulle gå væk fra fodsporene. Indenfor mødte vi en guide, som var meget interesseret i at vise os rundt. Maria fik hans facebook o han fik os til at skrive i gæstebogen, at det var et meget smukt museum.
Når man transporterer sig rundt hernede foregår det oftest i en tuktuk - en slags lille overdækket knallert med sæder. Det er billigt (omkring 2 kr) og meget sjovt.
Når man spiser hernede må man aldrig bruge venstre hånd, da det er den hånd man tørrer sig med. Maden er rigtig god; vi får blandt andet naan, chapati, papadum og curry.
Da vi den første dag skulle med metroen så vi et skilt hvor der stod, at man ville få en bøde hvis man spyttede. Dette retter inderne sig dog ikke efter - de spytter overalt og hele tiden. Mange steder er der kvindekøer, så kvinder kan springe over og komme før alle andre. Metroen er altid proppet og man står meget tæt. Derfor er der også lavet kvindekupeer. Her står man også tæt, men der er ingen klamme mænd.
Folk går i meget farvestrålende tøj. Kvinderne er vildt flotte med smykker og ring i næsen og mange af mændene har turban på. Vi troede først at de havde hår inden under turbanen, indtil vi så en mand tage den af og fandt ud af, at det bare var et langt tørklæde. Inderne er meget religiøse og man ser dem bede rundt omkring.
Her er meget varmt, omkring 40 grader. Når man går på gaden er der en masse forskellige lugte - både af mad, tis, køer og en masse forskellige krydderier. Bilerne dytter voldsomt - faktisk bruger de deres horn konstant. Busserne har en melodi de spiller i stedet for at dytte. Når man kører igennem gaderne om aftenen ser man fattige mennesker samlet om et fjernsyn hvor de ser bollywoodfilm.
Folk taler med et sjovt indisk accent, så de er lidt svære at forstå når de taler engelsk.
Folk her er enormt nysgerrige og stirrer på os hele tiden. Det er ikke diskret på nogen måde, faktisk stiller de sig lige ved siden af en eller stopper deres bil bare for at glo. Det er en smule belastende. Vores guide siger at det er fordi de aldrig har set hvide mennesker før. Han så hvide mennesker første gang da han var 18. Her fik han fortalt, at hvide mennesker kommer fra et sted hvor solen ikke skinner og det altid er koldt. Det har han så fundet ud af nu, ikke er rigtigt.
Tirsdag nat tog vi med nattoget til Bikaner. Det var en sjov oplevelse, hvor man sov i 3-mandskøjesenge blandt de lokale.
I Bikaner er der enormt meget sand. Faktisk er alle vores tasker, sko og tøj fyldt med sand. Selv vores toiletruller er der sand i. I Bikaner tog vi på kamelsafari i ørkenen hvor vi red i 4 timer. Maria red på en kamel der hed Rhani. Drengen der trak kamelen hed Babolo og var kun 10 år. Han var mega sød, men han tyggede allerede tobak og spyttede og bøvsede som alle de voksne mænd. Da han til sidst blev træt blev han dog nødt til at sætte sig op på kamelen også. Da vi ankom til vores Camp fandt vi ud af, at vi skulle sove under åben himmel. Efter aftensmaden satte vi os rundt et bål og guiden serverede drinks for os alle. Vi dansede bollywood dans i ørkenen og fald i søvn under den smukke stjernehimmel.
Dagen efter var vi inde at se verdens kedeligste fort med en rundviser, der var så kedelig at man var ved at falde i søvn. Om aftenen tog vi derimod ud til et tempel, der var noget mere spændende. Det var et såkaldt rottetempel - og der var rotter overalt! Folk tog mad med til dem og bedre til dem. Man måtte ikke have sko på, så man gik på bare fødder blandt rotterne. Vi fik at vide at det bringer held hvis en rotte løber over ens fod og at man kan ønske hvis man ser en hvid rotte. Efter tempelet fik vi alle bundet en snor om håndleddet som symbol på, at man har besøgt et tempel. Mange af inderne har mange bånd om håndleddene.
Tidligst næste morgen tog vi toget til Jaisalmer. Dette var et almindeligt tog men med et noget specielt toilet. Dette er et hul i gulvet, hvor man så tisser ned på skinnerne.
I Jaisalmer tog vi på rundtur i byen, hvor vi blandt andet tog på en bådtur i en lille sø. Her kunne man fodre de store fisk og ellers nyde udsigten til byen. Det lod dog til, at vi var en lidt mere spændende end alt det andet, for mange prøvede at tage billeder af de hvide mennesker i en båd.
Fortet vi så i dag hed Jaisalmer, som byen, og var noget mere spændende end det forrige fordi folk stadig bor inde i fortet. Her var vi rundt og se en masse flotte tæpper, smykker og tøj til gode priser. Vi tog en tur i mini tuktuk rundt i de smalle gader, hvilket gik hurtigt for sig og man var tit ved at ramme en ko eller et menneske. En af James Bond filmene er blevet optaget her og han kørte også vildt gennem gaderne. Sejt! Vi blev også vist en masse elefanter der er malet på væggene rundt omkring. Disse er indbydelser til bryllupper, så alle kan komme og kigge med.
Vi har haft nogle sjove vandepisoder hernede, fordi hotellerne tager overpris for vandet. Den første dag i Jaisalmer gik vi derfor på udkig efter et billigere sted og endte på et lokalt hotel. Da vi prøvede at betale ville de pludselig ikke tage imod pengene, men tilbød os i stedet alt muligt andet, som pepsi, kaffe eller The - på huset regning selvfølgelig. Han ville også have vores facebook, men vi takkede pænt nej og gik hjem. Da vi nu ikke kunne gå tilbage til dette hotel måtte vi finde andre alternativer. Maria fandt en morgen en vandbeholder i hotellets restaurant og valgte at fylde sin vandflaske op med dette. Hun drak det hele og fandt senere ud af, at det var vand fra hanen. Men Maria er ikke blevet syg. Vores maver må have vænnet sig til livet på farten i de beskidte lande.
Imorgen meget tidlig tager vi en bus videre mod Jodphur. Det bliver meget spændende. Vi har det super godt i Indien og elsker den kaotiske og farverige kultur. Vi oplever så mange forskellige ting hver dag og fatter slet ikke, at vi har været i 3 så forskellige lande både natur, kultur og oplevelser er helt sin egen.
Vi savner ikke Danmark og kommer aldrig hjem igen. Hej Hej
- comments
Jette & Jens Hej skønne tøser,dejligt I kom godt frem,lyder godt alt det I oplever,lidt af den varme vil vi gerne have her i lille Danmark.Her går det som det plejer. Det lyder godt at I ikke savner lille Danmark,men vi ved at det gør I og vi savner også jer.Ha det nu rigtig godt og pas godt på jer selv Kærlig Hilsen fra Jette & Jens