Profile
Blog
Photos
Videos
Solen skinnede og dagen i dag skulle foregå i selskab med en helt masse herlige dyr i Toronga Zoo. Toronga Zoo ligger kun en lille sejltur fra Sydneys midtby - oppe på en bakketop. Fra Toronga, har man udsigt ud over hele Sydney by - man kan diskutere om det er fair at det er dyrene der får denne udsigt J Fra båden, skulle vi med en Skyline/Gondoltur op til Toronga. På vej til indgangen, render vi ind i et par påfugle der er ude på tur. Havde ikke opdaget dem, så de tog mig lidt på sengen. På den anden side af indgangen, stod der 2 frivillige, med 2 forskellige mærkelige dyr. Den ene en leguan af en art og den anden lignede en blanding af et firben og en dinosaur. Det første vi ser på vores tur rundt i parken, er en masse MEGA store edderkopper. Grunden til at vi får øje på dem, er egentlig at vi er ved at gå ind i dem! Edderkopper hernede, har det med altid at sidde i øjenhøjde. Og de er altså mega ulækre og store! En af de første ting vi får set i parken er selvfølgelig koalaen. Et must see. Som vi nok havde regnet ud, var det meget trække og ikke bevægelige - men søde så de da ud. Parken havde også lige fået nye tigerunger, så dem slog vi selvfølgelig også et smut forbi. De var ude på en lille lege time med deres mor - hvilket var rigtigt sødt at overvære. Vi havde fået af vide at vi skulle se et fugleshow - hvortil vi tænkte at det kunne da ikke være særlig godt. Men dér blev vi glædeligt overrasket. Der var både duer, kakaduer, ørne, gripper og mange andre farverige fugle der lavede tricks. Helt sikkert en ting man skal se hvis man nogensinde skal til Toronga Zoo. Ud over dette, så vi selvfølgelig også krokodiller, desmerdyr, aber, den tasmanske djævel, elefanter, bjørne, kænguruer og mange andre. Vejret var helt fantastisk, hvilket gjorde oplevelsen endnu bedre. Da vi kommer ned til båden for at komme hjem, ser vi en ambulance der parkerer foran havnen. Da vi kommer tættere på, kan vi se 2 piger der ligger på jorden; den ene stirrer bare op i luften og den anden ligger og har ondt. Der er mange der står omkring dem, så vi ser ikke nogen grund til at stoppe op og spille smarte. Da vi går forbi kan vi hører en af fyrene siger, at det ikke er så længe siden at hun har taget noget. Da vi kommer helt ned til båden, kan vi se at på den anden side, er der en kæmpe partybåd der har lagt til kaj. Der er nok 300 unge mennesker der fyrer den af til techno musik kl. 16 om eftermiddagen. Så kan vi vist godt alle sammen regne ud, hvad der var galt med de 2 piger!
Senere på aftenen tog jeg i byen med de andre danske piger fra Rozelle. Vi mødtes på en bar i et stripper kvarter - jeg var lidt misfornøjet da jeg kommer ud fra toget og vader ud i et "Red light district", med farverige lygter, let påklædte kvinder og pumpede fyrer. Baren var rigtig hyggeligt, hvor man indtil kl. 24 sagtens kunne fører en samtale og derefter blev det mere til et diskotek, der spillede "footloose", "girls just wanna have fun" og Spice girls J rigtig god stemning og søde fyrer J
- comments


