Hej allesammen

Saa er det igen tid til lidt weekend her i hovedstaden Phnom Penh, og hold op hvor er til tiltraengt! Jeg hadede ris inden jeg tog til cambodja - nu kan jeg slet ikke fordrage det og bliver noedt til at spise det bare for at overleve! Den eneste grund til, at jeg nogensinde skal spise ris igen, naar jeg kommer til DK, skal da lige vaere at de rent faktisk er varme og saa med mors venoeboefsovs! (: Men altsaa - udover maden - er boernehjemmet fantatsisk! Jeg kan dog faa de timer, hvor jeg har lyst til at tage den ene og slaa den anden med, men jeg goer det selvfoelgelig ikke (: Det er bare ikke altid nemt, naar man naermest ikke kan forklare boernene noget og de saa samtidig bare har bestemt sig for at vaere en moegunge for en dag!

Maden derude er som sagt ikke til at holde ud. Den foerste uge var OK, selv den gruppe der allerede havde vaeret der 2 uger, var overrarskede. Men saa vendte madmor fra groen kloster frygtelig tilbage og det har ikke vaeret noget naevnevaerdigt mad siden. Saa naeste uge ryker jeg i roed - der faar de godtnok det samme hver dag - men det er baade ris, pomfritter, groentager, kylling og masser af frugt - det er et rent paradis foretiller jeg mig - om ikke andet gaelder det bare om overlevelse til d. 14. december (:

Ugen deruede er, udover den daarlige mad, gaaet rigtig godt. Vi gaar godtnok hele tiden og er beskidte og lugter af sved, men det vender man sig jo til. Jeg holder faktsik af et koldt bad under roevspuleren engang imellem. Vores rotteproblem i sovesalen er en anden historie, det synes jeg ikke er saa hyggeligt! Det gaelder om, at holde sig en hel nat, for de vil gerne holde til paa badevaerelset - vi tror de kommer op af toilettet - men jeg er heldigvis ikke af den overbevisning, at de springer paa mig og aeder mig levende, som de andre piger, saa jeg klarer mig (:

Denne uge maa siges at have vaeret udover det saedvanlige paa NCHH. Mandag havde vi klippe-klister dag med alle klasserne hele eftermiddagen, og tirsdag pyntede vi op med boernene i hver vores kloster. Hvert kloster havde faaet et stort plastic juletrae, hvor de haengte ALT paa, som laa fremme. Der var baade julepynt, tegninger og en pakke til farveblyanter. Det var rigtig hyggeligt, men efter 2 timer traengte jeg bare til ro! Hver gang noget skulle klippes ud, saettes snore i eller haenges op blev der kaldt Mam efter mig - det samme gjaldt for hver gang noget floej vaek, hvis en blyant faldt paa gulvet osv. Og det er jo ikke nemt at forklare de smaa, at de selv skal goere det.

Onsdag havde vi National Childrens AIDS Day, som selvfoelgelig var en stor fest dag paa boernehjemmet. Ligesom alle andre dage, var enne dag ogsaa forvirrende mht. uddeling af opgaver, denne her dag var bare 5 gange saa frustrerende. VI fik at vide, at der ville vaere lege hele dagen, men paa khemer, saa vi kunne ikke deltage. Istedet skulle vi fortsaette malerarbejde, denne gang skulle orange kloster males - vist bare fordi de ikke kan blive ved med at finde arbejde til saa mange mennesker. Da vi lige havde faaet sat den foerste streg blev vi kaldt til moede - her skulle laegen fra NHCC saette os paa hold, 2 og 2, men vi vidste stadig ikke hvad der skulle ske. Det eneste vi fik at vide var, at vi skulle holde energiniveauet hoejt hele dagen - og hvis vi ikke havde det, var det bedre at vi gik. Efter moedet gik vi samlet ud paa basketball banen og laerte en masse smaa lege - vi skulle hele tiden vise, hvort meget energi vi havde bl.a. Lidt alla et latterkursus. Efter en lille time moedte alle boernene op samme sted, og stillede sig i lange raekker opdelt efter klasser. De aeldste elever stod for det hele, og de var rigtig dygtige! Da vi nu allesammen stod her, havde hver klasse i loebet af formiddagen lavet et kampraab, som de skiftevis stillede sig op og viste samt thankyou-sangen og mmmmm-sangen, som vi ogsaa havde laert (: Da de var faerdige var det pludselig vores tur, og vi havde jo ikke fundet paa noget - men Rachel fra England, endnu en frivillig, fandt hurtig paa noget og det blev et hit blandt boernene. De elsker naar vi laver den i timerne og naar vi leger mellem 17 og 18.

Efter kampraabene delte vi vand og bananer ud mellem boernene og saa blev vi delt op i klasserne. Liv og jeg kom med 2. grade, hvor vi legede smaa lege og tegnede i halvanden time. De andre grupper havde vaeret meget ative med de stoerre boern i loebet af dagen, hvor de havde rykket rundt paa forskellige aktiviteter. Efter boernene havde faaet deres medicin kl. 18.00 begyndte det store diskotek, hvor der blev fyret det vildeste musik af paa basketball banen. Boernene var vilde med det! De dansede loes sammen med os og hinanden og der blev ikke tid til pauser. Det var baade de helt smaa bleboern og de store teenagere der kom og ville danse - det var en kanon god oplevelse sammen med boernene og vi gik alle meget traette i seng.

Dagen efter var vi alle traette og derfor gik dagen nok som den gjorde. Alle boernene var traette og dovne og det var vi os. Vores planlaegning til timerne havde vi ikke naaet at blive faerdige med, og da vi kom frem til klasselokalet var der sat noget mere paa undervisningsplanen. Jeg skulle raabe alle navnene op og kunne kun udtale halvdelen af dem - da jeg skulle dele boernene op i grupper paa 5 og 5 ville en enkelt dreng ikke ud fra klasselokalet og jeg blev selvfoelgelig staedig og sagde, at det skulle han. Han blev baaret ud 3 gange foer han gik med, og saa kan i vel forstille jer, hvor arrig jeg var. Jeg kom gennem timen og gik til art, hvor jeg pludselig blev MEGET daarlig. Jeg foelte at alt mit blod loeb op i hovedet, det dunkede og foeltes som om det svulmede op. Jeg kunne ikke faa vejret og fik kvalme, saa jeg sprang de sidste 2 timer over og fik mig en lur. FIk det heldigvis bere til aftensmad, hvor LIv og jeg hentede en kold cola bagefter og sprang legen over. Tror det var en blanding af for lidt vand, for lidt sukker, daarlig mad, traethed og frustration. Saa da der skulle planlaegges for naeste dag medlte jeg mig til at male hele eftermiddagen og tage en lang gaatur foerst paa eftermiddagen, saa jeg kun havde 1 lektion inden vi skulle til Phnom Penh.

Det var tiltraengt at komme til byen - faa en ordentlig seng og faa et LANGT, VARMT bad! Til aftensmad skulle vi alle ud og spise med Nelly og forventninger var hoeje efter sidste fredag - Saa jeg blev selvfoelgelig skuffet. Men maden herinde er under alle omstaendigheder bedre end ris, saa det oedelagde ikke mit gode humoer. Bagefter gik vi paa night marked (ja vi faar godtnok shoppet meget hernede, vi faar se om jeg kan have det hele i bagagen hjem), til hotellet og slappede af (hvor jeg endelig fik snakket med kim!) og saa i seng.

Idag ville vi have vaeret ved poolen, men vejret var ikke rigtig til det, saa jeg ville have taget paa shopping med de andre. Men Liv og Kirstine gad ikke mere shopping, saa ed fik hurti planlagt en tur til mekong ireland og wat phnom. Selvom vi ikke anede hvad det var, sprang jeg med og vi har haft en ritig god tur. Vi kom til mekong ireland med faerge, hvor vi tog vores tu-tuk chauffoer med paa slaeb. Han koerte os rundt paa oen, hvor vi bl.a. besoegte en familie, som selv lavede silketoerklader - her proevede jeg selv at haandterer deres vaerktoej, det var rigtig sjovt (: Bagefter koerte vi langsomt rundt og noed naturen samt de glade folk der hilste alle steder omkring os. Da vi naaede til enden af den lange, men smalle oe, betalte vi indgang for at komme paa turiststrand - vi betalte heldigvis kun 2000 riel, for jeg har aldrig set en mere oede og doed strand. Den var ogsaa rigtig ulaekker og beskidt, men det viste sig senere, at det var fordi det foerst bliver turistsaesson i februar. Men pengene skulle jo ike gaa til spilde, saa vi gik en tur langs vandet i et fantastiske landskab - gennem klitter, marker og utoerret jord. Til sidst endte vi i én stor blomsret have, med et taarn der lignede et fyrtaarn. VI tog chancen og ik op og der var en fantatsisk udsigt (: Da vi kom ned, kom der en lille khemerdame og inviterede os paa mad og drikkelse i sin lille pavillion (egentlig noget i stil med en cafe tror jeg), men vi noejedes med en iskold cola (: efter en god lang snak med hende, gik vi tilbage til tuk-tuk chauffoeren og koerte tilbage til faergen. Da vi naaede til fastlandet fik vi frokost og tog saa til wat phnom, som viste sig at vaere et lille tempel inde midt i byen. Vi var ikke videre begejstrede, men vi saa lidt aber og fik taget billeder med nogle munke, saa det var den ene dollar, som indgangsbilletten kostede, vaerd! (: NU sidder vi paa netcafe med en mars bar og en kold vand - ja vi nyder rigtig byens goder (: Og jeg har faaet krampe i min haand, saa jeg stopper her (:

Haaber i alle har faaet en god start paa december maaned derhjemme, jeg savner det hvertfald helt vild! NU er der kun 16 dage til, at vi sidder i bangkok lufthavn - det bliver en glaedes dag paa trods af den lange flyvetur! (: Ha det godt allesammen og pas godt paa jer selv!

Knus herfra