Hej allesammen derhjemme i det kolde og snedaekkede Danmark!

Jeg er i live og lever i bedste velgaaende - modtog jo et meget bekymret opkald fra Kim, efter ulykken til waterfestival. Vi var heldigvis blevet inden doere den aften, fordi vi troede der skulle komme Ice Age i fjernsynet, men den kom ikke alligevel - Saa det er vist hvad man kalder held i uheld (: For ellers ville vi have taget i byen den sidste aften og broen ligger ikke langt fra guest houset. Men vi har godt kunne maerke ulykken hernede, skoler har bl.a. vaeret lukket pga. soergedage osv.

Vi er jo kommet i gang med det frivillige arbejde nu, og jeg maa sige at jeg er blevet positivt overrasket. Vi havde snakket med den anden gruppe, de 7 piger fra adventureDK som er paa samme tur blot 9 dage foran, og de var ikke ligefrem begejsterede for, at vi skulle varere saa mange - men det er gaaet fint indtil videre! Vi blev hentet tidligt morgen d. 23. paa guest houset af Kathy, som har startet NHCC (New Hope for Cambodian Children) med sin mand John, de kommer fra USA. Efter meget forvirring kom vi endelig afsted og hun fortalte , hvordan de fik startet NHCC op og at HIV ikke smitter ved beroerringer m.m. Hun er en rigtig frisk dame og hendes eneste oenske er, at vi bare vil elske ét af hendes boern, for det goer en kaempe forskel for dem. Saa vi goer det bedste vi kan ved at elske dem allesammen (: Det kan dog godt i laengden vaere lidt overvaelende med saa mange boern, som allesammen kalder en for mor og vil kramme og loeftes op. Og navne kan jeg ikke saa meget som en eneste af, og tror heller ikke det kommer. Der er dog nogle faa ansigter der er begyndt at haenge ved nu (:

Boernehjemmet er utrolig stort. Det er delt op i ca. 7 klostre, som hver har 3 bygninger: et koekken og 2 bygninger med vaerlser og toiletter. Alle de frivillige sover allesammen i én stor sovesal med koejesenge og lyseroede myggenet, dog delt op i piger og drenge. Ude paa boernehjemmet har de froskellige projekter i gang: de har bl.a. en grisestald, 5 bygninger til hoens, have osv. Alle projekterne bliver brugt til penge tl boernene, grisene fodres bl.a. op og de fleste af dem bliver solgt - goedningen bruger de self. til haven og gassen fra denne til madlavning - saa det hele har et formaal (:

Dagene derude gaar ekstrem hurtig. Vi begynder dagen kl. 5.00, hvor lyset i sovesalen taendes. Kl. 05.30 gaar vi til morgenmad, som normalt bestaar af ris, kold kylling og lidt frugt. Herefter staar den enten paa praktisk arbejde i haven, tage med paa marked, male (lige nu er vi i gang med lavendel kloster) eller hjaelpe til i pre-school. Resten af boernene gaar i almindelig skole denne tid. Kl. 10.45 er der frokost, her staar den igen paa ris, kylling og hvis vi er heldige, en god gang groentsager (: Mellem frokost og kl. 13. forbereder vi os til undervisningen og slapper lidt af. Fra kl. 14. til 16.45 underviser vi, en ny klasse hvor time. Kl. 17 er der saa aftensmad og efter det, er der frem til kl. 18.00, leg med boernene, her er det nemlig moerkt og de skal have deres medicin. Kl. 19.00 moedes alle de frivillige og planlaegger timerne og det praktiske arbejde til naeste dag og saa er der fritid indtil 20.30, hvor stroemmen gaar. Der er kun stroem 3 timer om dagen - en halv om morgenen og 2,5 om aftenen.

Toilletterne derude er ikke saa slemme som forventede. En almindelig haandvask og et almindelig toilet, vi skal dog skylle ud med et skaal vand, som vi tager fra et stort kar ved siden af toilettet. Dette vand skal vi ogsaa bruge til bad, men jeg bruger roevspuleren ved siden af toilettet - det er bedre end ingenting (: Baade i sovesalen og isaer ved vores tasker og toej skal vi passe paa rotter, store froer og skorpioner. Vi har rent faktsik set en lille baby scorpion og jeg vil noedig moede en voksen en af slagsen! De siger de er giftige, men ikke mere end at man kan fjerne den vaerste smerte med panodiler i én dag og maaske faa daarlig mave. Slanger skal vi ogsaa passe paa, selvom det normalt ikke et problem derude, men 3 dage foer vi ankom, havde de fundet en fuldvoksen klapperslange under en bil. Det var en hun-slange, og som John siger - hvor der er mor-slanger er der ogsaa baby-slanger. Saa vi er selvfoelgelig forsigtige. Vi maa f.eks. ikke lade mad ligge fremme i sovesalen og heller ikke tabe krummer - for saa kommer der mus og rotter, og hvis de er der, kommer der ogsaa slanger.

Engelskndervisningen derude gaar overraskende godt. Jeg synes det er utroligt spaendende at undervise, isaer hvis man selv har forberedt materialet. Normalt er vi 6-8 frivillige (alt efter antallet af elever) til hver engelsktime, hvor vi saa deler klassen og og har 2-3 boern hver. Niveauerne i klasserne er meget forskellige. 5. klasse har jeg undervist mest, og de er noget bedre til engelsk end 7. og 8. klasserne - men boernehjemmet startede ogsaa foerst op i 2005, saa det er begraenset, hvor meget engelskundervisning de aeldre boern derude har faaet. De mindre klasser er nemme at underholde - saa laenge de kan komme til at farvelaegge en tegning er de lykkelige - men det faar de foerst lov til naar de er faerdige med opgaverne (: Hvis man foerst kommer til at hive sit kamera frem er begejstringen ogsaa stor - de stiller gerne op som modeller til 50 billeder, hvis bare de maa se dem bagefter (: Men de er godtnok soede de smaa, og man bemaerker slet ikke at de er syge, men de faar ogsaa den medicin og pleje som de skal have. Jeg var faktisk lidt nervoes omrking alle de smaa boern, for synes aldrig jeg har vaeret den med det storste boernetekke, eller hvad man nu kalder det. Men de er de vist uenige i, jeg bliver hvertfald overfaldet og krammet ligesaa meget som alle de andre frivillige - saa jeg nyder alle boernene i fulde drag. Og saa er det bare fantatsisk at vide, at man goer en forskel for dem, bare ved at vaere der.

Nu er vi saa endelig "hjemme"i Phnom Penh igen, det fungerer jo lidt som et hjem lige for tiden (: Igaar inviterede Nelly, vores guide, os allesammen til spisning paa en fransk restauerent - ogsaa gruppen paa 7 og to ekstra piger, som nogle af drengene fra gruppen kender hjemmefra. Men de fik kun lov til at spise med, forda Aske og Melissa var paa sygehuset - kaeresteparret paa turen, som begge gaar paa krykker for tiden. Synet af en 2 meter hoej mand paa krykker pga. en braekket lilletaa, vender jeg mig aldrig til (: Anyway - maden var super laekker! Det er foerste gang jeg overhovedet har faaet en rigtig salat, en rigtig kartoffel, en rigtig steak og god floedesovs siden vi rejste. Saa det var godtnok ikke daarligt! Tror dog maven fik lidt et chock af saa meget mad, den er ikke helt ovenpaa idag (: Men vil smutte igen, vi skal snart hele gruppen i storecenter og spise laekker is!

Haaber i alle nyder julen derhjemme paa trods af de glatte veje! Jeg glaeder mig til at se sne igen og dansk jylehygge i det hele taget, men jeg faar jo ogsaa hele julen paa én gang naar jeg kommer hjem (: Vi ses nart allesammen!

Knus herfra